Konverteret rum og boligareal er to af de vigtigste parametre, der gentagne gange bruges til at definere en bygning inden for en lang række emneområder. Mens boligarealet kan bestemmes ret nemt, volder kubaturen altid vanskeligheder. Hvad omfatter dette, og hvad negligeres i beregningen? Vi forklarer trin for trin, hvordan du sikkert kan opnå et pålideligt resultat.
Hvad er kubaturen?
Udtrykket "kubature" kommer fra det latinske "cubus" og beskriver direkte en krop. For bygningers vedkommende udvider dette organ dog definitionen og betyder det volumen, som huset optager som helhed. Generelt inkluderer dette summen af de forskellige volumener, der summerer til det samlede volumen:
- Nettovolumen: Volumen af alle brugbare rum, "luftmængde" i bygningen
- Konstruktionsvolumen: Volumen af alle komponenter i en bygning, dvs. vægge, lofter, tag osv.
Mens kubaturen stadig er allestedsnærværende i fagsproget, kan det mere moderne udtryk "konverteret rum" findes i gældende regler, som grundlæggende beskriver det samme.
Hvad er formålet med et ombygget værelse?
Lægfolk spørger altid sig selv, hvorfor der laves sådan et ballade om kubatureberegningen. Et kig på de forskellige anvendelser af denne værdi gør hurtigt dens betydning klar:
- Omkostningsplanlægning og overvågning
- Indikator for bygningsplanlægning juridisk vurdering
- Byggefinansiering
- Basis for fastsættelse af dagsværdi
- Individuelle aspekter
BEMÆRK:
Du læser om den såkaldte "bygningsmasse" igen og igen i faglitteratur, retspraksis og regler. Afhængig af regelsættet kan bestemmelsen variere noget, men i sidste ende handler det også om volumen eller det lukkede rum.
DIN277-1 som beregningsgrundlag
I modsætning til bestemmelsen af bolig- eller brugsarealet, hvor flere bestemmelsesmetoder er lige tilgængelige, er grundlaget for kubaturberegningen overskuelig og enkel. I Tyskland er der et bindende regelsæt, der indeholder alle specifikationer til bestemmelse af kubaturen: DIN 277-1 "Basisarealer og volumener i byggeri - Del 1: Bygningskonstruktion". Denne regulering går endda tilbage til 1934, hvor der for første gang blev foretaget en ensartet bestemmelse for at bestemme volumen, som dengang officielt blev omt alt som kubature. Efter flere ændringer og revisioner gælder den nuværende version af denne DIN-standard fra 2016 i dag.
OBS:
Selvom DIN 277-1 ikke er en lov, men snarere en standard, der ikke er almindeligt gældende, er den nu generelt anerkendt og derfor praktisk t alt bindende. Som en teknisk regel er det nu en del af den anerkendte state of the art og bruges også som reference af domstolene i tilfælde af en tvist. Hvis lukket rum beregnes anderledes, er dette muligt, men i tilfælde af en tvist medfører det en enorm indsats for at retfærdiggøre og bevise ækvivalens.
Hvad tages der i betragtning, og hvad udelades?
Et kig på DIN gør det hurtigt klart, hvad der hører til kubaturen, og hvad der ikke gør. Den indledende sætning i afsnit 7 "Bestemmelse af bygningens volumen" angiver klart det væsentlige indhold:
" Det bruttovolumetriske indhold (GRI) inkluderer volumenet af alle rum og bygningsstrukturer, der er over bygningens bruttogulvareal (GFA)."
Det er yderligere defineret, at bruttovolumenet, et andet synonym for lukket rum eller kubature, er dannet af de ydre grænseflader af bygningsbaser, ydervægge og tage med kviste. Kort sagt betyder det, at tagfladen, ydervæggens yderkant og gulvpladen danner afgrænsningen af det pågældende rumfang. Nu rejser spørgsmålet sig med rette om, hvordan dette vil blive behandlet i detaljer. I enkelte tilfælde har et hus et stort antal detaljer, som afhængigt af fortolkningen af DIN kan eller måske ikke resultere i yderligere volumen. For at skabe klarhed her er det klart reguleret, hvilke bygningsdele der eksplicit ikke indgår i kubaturberegningen:
- Dybe og overfladiske fundamenter, dvs. fundamenter og gulvplader
- Lette skafter
- Udvendige trapper og ramper, hvis de ikke er strukturelt forbundet med bygningen
- Entré baldakiner
- Tagudhæng
- Fægtbærende solbeskyttelsessystemer
- Skorstene, aftræks- og ventilationsrør, der rager op over tagbeklædningen
- Lette kupler med et volumen over tagmembranen på maksim alt en kubikmeter
- Pergolaer
- Stærke udendørs siddepladser eller terrasser, selvom de stikker ud fra jordens overflade
Det særlige tilfælde
Dele af en bygning, der ikke er helt lukkede, indtager en noget særlig position i volumenberegningen. Som eksempler herpå kan nævnes tage på understøtninger, der ikke har lukkede vægge. Også almindeligt forekommende er loftsrum eller altanbrystninger, dvs. lodrette vægsegmenter, der mangler det øverste "dæksel" i form af et tag. Her angiver DIN klart, at såkaldte fiktive komponenter kan og skal bruges til at afgrænse rummet.
Hvad betyder det?
Dette betyder ganske enkelt, at den øvre kant af et loft repræsenterer den øvre grænse for det volumen, der dannes på denne måde. I tilfælde af et tag er de fiktive ydervægge defineret enten af understøtningerne eller - hvis udkraget uden understøtninger - af tagets kant.
BEMÆRK:
Afgrænsning af tagkant og tag er ikke så let, da et bestemt udsnit af tagets kant ofte er forstørret og dermed danner terrassetaget. Her kan du norm alt bruge en grænse på 0,50 meter. Hvis et tagudhæng er større, betragtes det som et rumdannende tag. Op til 0,50 meter er dette en tagkant, der ikke tages hensyn til.
Beregningen ved hjælp af eksemplet trin for trin
Lad os nu tage et kig på volumenberegningen ved hjælp af et konkret eksempel. Som genstand for vores volumenbestemmelse betragter vi et typisk enfamiliehus med følgende egenskaber:
- Længde 10 meter
- Bredde 8,5 meter
- Gevindhøjde (skæringshøjde af ydervæg med tagbeklædning=fra terræn 3, 50 meter
- ryggehøjde 6,00 meter
- Kælder, overkant af gulvplade 3,00 meter under terræn
- Tagform gavltag
- Tagudhæng 0, 30 meter
- Anneks vestibule 1, 00 meter bred, 1, 50 meter dyb, fra jorden 3, 00 meter høj, fladt tag
- Udbygning af terrassetag, støtteafstand 3,00 meter fra husets kant og 3,00 meter i bredden, fladt tag, højde fra jorden 2,50 meter
Trin for trin
1. Mental nedbrydning til håndgribelige delvolumener:
- Huskrop, overkant af gulvplade op til tagfodshøjde
- Tagudhængshøjde til rygningshøjde
- forrude
- Terrassetag
2. Bestemmelse af de matematiske formler til volumenberegning af understrukturerne:
a. Huskrop: Længde x Bredde x Højde
b. Tag: Længde x bredde x højde x 0,5
c. Vindfanger: Længde x bredde x højde
d. Terrassetag: Længde x bredde x højde
3. Beregning af volumen:
a. Huskrop: 10, 00m x 8, 50m x (3, 50m+3, 00m)=552, 50m³
b. Tag: 10,00m x 8,50m x (6,00m – 3,50m) x 0,5=212,00m³
c. Vindskærm: 1, 50m x 1, 00m x 3, 00m=4, 50m³
d. Terrassetag: 3,00m x 3,00m x 2,50m=22,50m³
e. Sum a. til d.=791, 50m³
Noter om beregning
Eksemplet viser, at beregningen af en kubature faktisk er meget enkel med den rigtige tilgang. Disse tip og tips hjælper dig med at nå dit mål uden fejl:
Dissektion
Opdel strukturen, der skal beregnes, i individuelle volumener, der er så lette at beregne som muligt. Det betyder, at du næsten altid kan bruge formlerne for kubiske eller trekantede kroppe kendt fra din skoletid.
Taghældning
Uanset hvor stejlt et tag er, og om det er symmetrisk eller asymmetrisk, kan skråtag altid beregnes ved hjælp af formlen længde x bredde x højde x 0,5. Selv enkelthældte tage kan beregnes på denne måde, hvis man forstår det som en særlig form for sadeltag med tagflade med 90 graders hældning.
Bundkant til specielle komponenter
Uanset om det er en forhal eller et terrassetag, når der ikke er nogen strukturel underkant, kan terrænoverfladen ses som den nedre grænse for volumenet. Hvis for eksempel en forhal er placeret i skrånende terræn, skal du bruge terrænhøjden ved indgangsdøren som den relevante højde.
