Det formelle sprog i arkitekturen i dag er mere forskelligartet end nogensinde. Ud over etablerede stilarter fortsætter tekniske fremskridt og nye designattituder med at producere nye elementer eller genfortolke velkendte former. Ingen steder er dette mere tydeligt, end når det kommer til tage. I den følgende oversigt finder du adskillige arketyper, men også underformer af den mest definerende og nogle gange største komponent i en bygning.
Sadeltag
I mange dele af Tyskland og verden anses sadeltaget for at være den etablerede tagform, der har været brugt i århundreder. Udformet af to stort set identiske tagflader, der mødes i en sammenhængende ryg, giver det bygningen en klar retning. Det kommer til udtryk i to modstående, trekantede gavlsider og to norm alt længere sider, hvorpå tagfladerne løber opad mod højderyggen og dermed som regel husets midte.
Karakteristika
Sædvanligvis samme hældning på begge tagflader, taghældning sjældent mindre end 10 grader, norm alt fra 15 grader op til 60 grader og mere
Byggeri
enten som et spærtag, hvor modstående spær understøtter hinanden, eller som et spærtag, hvor spærene hviler på en bærende underkonstruktion af vandret tømmer
Dækkende
klassisk mursten eller betontagsten, tidligere ofte skifer- eller træshingles, i dag er metalplader eller endda grønt også muligt
Specialfunktioner
Meget alsidig med hensyn til hældning, tagbeklædning og tilføjelse af tagvinduer, kviste og andre konstruktioner, på skråninger eller på grund af særlige brugskrav, kan de også findes asymmetrisk med en off-center ryg eller forskellige tagfodshøjder
Tværtag
Tværtaget er faktisk ikke ét tag, men to gavltage, der krydser og overlapper hinanden i rette vinkler. En bygning med tværtag har også en visuel retning, men en klar hovedretning gives kun, hvis et af sadeltagene dominerer. Med lige store tage skabes i sidste ende fire ens gavlsider.
Karakteristika
Sædvanligvis symmetrisk udformning af de enkelte tage, men der er mulighed for afvigelser i hældning, størrelse og ryg/udhængshøjder
Byggeri
sædvanligvis kan altag, spær tagkonstruktion kan kun anvendes i begrænset omfang, da spærnes indbyrdes understøttende funktion ikke er mulig i krydsområdet
Dækkende
gerne gavltag, norm alt mursten eller betontagsten
Specialfunktioner
almindelig tagform i middelalderkirker, norm alt med et dominerende hovedtag og en underordnet tværgående struktur
Diaphragma
Membrantaget er ikke et selvstændigt tag på en hel bygning, men derimod blot taget af en konstruktion oven på en anden tagform, det vil sige en kvist eller en gavl. Formen på dette mindre, tydeligt underordnede tag kan have form som talrige tage, der er beskrevet her, for eksempel sadeltaget, skråtaget eller endda det flade tag. Tøndetage eller valmtage er sjældnere.
Byggeri
norm alt som tildelt hovedtag
Dækkende
ingen begrænsninger, ofte tilpasset hovedtaget, men i dag også ofte som folietag, med pladebeklædning eller med grønt
Specialfunktioner
ofte en flydende overgang mellem membrantaget og sidestrukturen på et tværtag
Taghuse
Selv huse med kun tag har faktisk ikke en selvstændig tagform. Man bruger norm alt en klassisk sadeltagsform. Hovedtræk er, at sidevæggene under taget helt mangler eller er reduceret til et strukturelt nødvendigt minimum. Alle anvendelser tilgodeses omkring tagrummet, mens visuelt kun er gavlvæggene tilbage. Klassisk vælges en stejl tagform med hældninger på 45 grader og mere for at optimere pladsen indenfor tagfladerne mest muligt.
Valmtag
Valmtaget, som norm alt findes i en historisk sammenhæng, har den typiske sadeltagsform, hvor yderligere, skrå tagflader træder i stedet for ydervæggene, der ellers ender opad i gavlen.
Karakteristika
Hovedtag tydeligt synligt, valmpartier tydeligt underordnet, kontinuerlig tagfodshøjde på valmflader og hovedtagområder
Byggeri
Sædvanligvis som et pilletag med en bærende underkonstruktion, da et selvbærende spærtag ikke er muligt i området med valmpartierne
Dækkende
klassisk helvedesild, skifer eller mursten, men teknisk set er alle gavltagbeklædninger mulige
Specialfunktioner
Typisk tagform i historiske funkisbygninger i Sydtyskland, fordel ved de lavere ydervægge på grund af fraværet af gavle
Valmtag
En undertype af valmtaget er halvvalmet tag. Den repræsenterer en mellemform mellem gavltagsformen og valmtagsformen, hvor valmfladerne ikke er trukket ned til hovedtagets udhæng. Der er stadig gavle afskåret i toppen og begrænset af det skæve hofteområde.
Karakteristika
udt alt hovedtag synligt, stærk underordning af de hoftede områder
Byggeri
kun muligt med en understøttende underkonstruktion i form af løjer, liggende eller stående stole osv.
Dækkende
se valmtag
Specialfunktioner
Den mest almindelige tagform på den typiske Schwarzwaldgård, ofte med balkoner hængt under de valmede områder
hoftetag
Dersiden af halvvalmet tag er det såkaldte fodvalmet tag. Her er kun tagets "fod" forsynet med en valmet overflade. Den øverste gavltrekant forbliver dog synlig over hoftefladen med en vandret øvre ende. Denne tagform kan også kombineres med mansardvalmtaget beskrevet nedenfor, således at valmfladerne løber igennem i området for de nederste, stejlere tagflader, men den øverste halvdel af taget har en tydeligt synlig gavlformation.
Telttag
Selvom det i første omgang virker som et ekstremt udt alt valmtag, repræsenterer telttaget en meget unik typologi, der adskiller sig væsentligt fra sadeltaget. I modsætning til den er den skabt af fire lige store tagflader arrangeret vinkelret på hinanden, som mødes i et rygpunkt.
Karakteristika
lige tagflader med samme hældning og ens tagfodshøjde på alle sider, ingen orientering af en foretrukken tagside, fundet i sin rene form, især i punktbygninger med kvadratisk eller polygonal grundplan, taghældninger muligt som f.eks. med sadeltagsvarianter
Byggeri
mest med understøttende midterkant eller midterkantstativ, selvbærende spærkonstruktion ikke mulig, da der ikke er nogen modsætning mellem spærene
Dækkende
Begrænsninger kun på grund af den valgte taghældning
Specialfunktioner
findes ofte i næsten firkantede bygninger med en minimal højderyg, så faktisk en ekstrem form for valmtag, men omtales norm alt som et telttag på grund af dets visuelle nærhed
Mansardtag
Hvis du skulle beskrive ideen bag et mansardtag, ville det tætteste helt sikkert være at beskrive et sadeltag, hvor tagfladerne var bøjet udad for at øge volumen. I sidste ende skaber dette et todelt tag. Det øverste område er dannet af et fladere sadeltag. I tagfodsretningen støder stejlere flader op til tagfladerne. Et næsten fuld størrelse gulv opnås ofte i den stejlere del af taget. Dette mansardområde kan derfor også have adskillige vinduer.
Karakteristika
lige tag med hovedretning og rygning, symmetrisk struktur, lavere tagflade med højere hældning end tagtop, lavere tagflader med høj hældning op til næsten 90 grader, øvre område væsentligt fladere, svarende til norm alt rygtag,
Byggeri
På grund af de to-delte spær er det påbudt med bærende underkonstruktion, ofte som rilletag på bærende indervægge
Dækkende
Ensartet belægning af nedre og øvre tagflader, ofte tegl, men også skifer og metalplader.
Specialfunktioner
Meget populær tagform, især i det 18. og 19. århundrede, bruges i dag ofte til at give taget visuel vægt og reducere antallet af læsbare etager
Mansardvalmet tag
En kombination af formerne af valmtag og mansardtagstag, der allerede er beskrevet, er mansardvalmtag. Mansardtaget er i dette tilfælde suppleret på gavlsiderne af klassiske valmflader, som også er opdelt i to tagflader med forskellige hældninger.
Mansard halvt hoftetag
En anden kombination af disse to tagformer er mansardvalmet tag. I modsætning til mansardvalmtaget er kun det øverste tagareal med en fladere hældning suppleret med et valmparti, mens gavlvæggene i den stejle del af taget nedenunder står tilbage.
pent tag
Det skrånende tag er en af de enkleste tagformer. Det består af et enkelt skrånende plan. Åbningen i én retning giver bygningen en let læselig orientering trods manglen på kamme, mens de manglende tagflader muliggør god udnyttelse af pladsen og hældningen muliggør naturlig og teknisk enkel afledning af regnvand.
Karakteristika
Højninger på et par grader op til 45 grader kan findes, jo højere hældning, desto større er forskellen i den opnåede rumhøjde
Byggeri
afhængig af spændvidden enten som en selvbærende plade eller med medium støtte fra en indervæg eller bjælke
Dækkende
Afhængig af taghældning er folie-, bitumen- eller pladetage fra ca.10 grader også mulige tegl eller betontagsten, ofte grønnes i nybyggeri
Specialfunktioner
brugt i længere tid i mindre funktionelle bygninger, kun "opdaget" til beboelsesejendomme og andre repræsentative genstande i moderne tid (ca. fra 1920'erne)
Forskudt pent tag
En speciel form for pent tag er det forskudte pent tag. To skrå tage placeres mod hinanden og forskydes i forhold til hinanden mht. højderyg. Dette skaber i sidste ende en sadeltagsform, hvor en vægliste bliver tilbage ved "ryggen" mellem tagfladerne. Denne tagform bruges ofte til at få naturligt lys ind i en bygning på en central placering.
Fladt tag
Selvom det flade tag faktisk er den enkleste tagform, man kan forestille sig, giver det en masse designfrihed. Det flade tag kan se ud til at svæve over bygningen som en lysskive, eller det kan forblive usynligt bag de opadgående ydervægge. Lige så forskelligt udseendet kan være, er de udfordringer, der opstår i forhold til konstruktion og detaljedesign, lige så forskellige.
Karakteristika
Flad overflade som bygningens øverste ende med minimal gradient, design synligt med en fremspringende tagkant, eller muligt med stigende omgivende vægge som loft
Byggeri
Støttelag af træ eller stål, alternativt armeret betonplade, afhængig af spændvidden med eller uden ekstra støtte
Dækkende
Folie eller bitumen, grønt eller yderligere belægninger lavet af grus, plader eller endda metalplader muligt
Specialfunktioner
På trods af navnet, aldrig helt fladt for at sikre regnafvanding, mindst 2 % gradient påkrævet i henhold til retningslinjerne for fladt tag
tøndetag
Tøndetaget er en ret ny tagform, der kun optrådte i relevant størrelse og antal som led i industrialiseringen og de tilhørende stålkonstruktioner. Den deler adskillige funktioner med kuplen, men i modsætning til den har den en klar retning, der ligner en højderyg. Tøndetaget bruges ofte i industribygninger eller infrastrukturstrukturer.
Karakteristika
buet, ryggefri tagflade med to parallelle udhæng, ingen ensartet taghældning
Byggeri
norm alt som en række støttebuer af metal med mellemstiv, sjældent lavet af træ eller beton, i enkelte tilfælde også som en flad bærende konstruktion af beton eller murværk
Dækkende
mest metal som materiale, der let kan tilpasses kurven, men klassiske belægninger som mursten er uegnede
Specialfunktioner
Iøjnefaldende, ret usædvanligt udseende, da det først og fremmest kendes fra store og især lange bygninger, såsom togstationer mv., men stadig kan genfindes igen og igen i dag i individuelt planlagte boligbyggerier
