Kompost betragtes som havens brune guld. Det er en helt naturlig og frem for alt meget effektiv kilde til næringsstoffer til planter. Det bidrager også til bæredygtighed i havearbejde. Det tager dog noget tid, før organisk affald bliver til kompost. Hvis du vil nå dit mål meget hurtigere, bør du tænke på en hurtig komposter. Og du kan sagtens bygge det selv.
Funktionsprincip
Kompostering er en del af det naturlige næringskredsløb og betyder nedbrydning af organiske materialer såsom have- og køkkenaffald. I samspil med ilt, jordorganismer og mikroorganismer skaber dette et substrat, der er særligt rigt på næringsstoffer og i mange tilfælde kan erstatte gødning. Dette tager dog noget tid. Processen kan accelereres ved at bruge en hurtigkomposter, som også ofte kaldes en termisk komposter. Der er tale om en beholder, der sikrer højere temperaturer ved kompostering i et relativt komprimeret rum – på en helt naturlig måde ved bedre at lagre den energi, der frigives ved råd. De højere temperaturer kan også fremskynde komposteringsprocessen betydeligt. I gennemsnit udløber den cirka dobbelt så hurtigt i en termisk komposter.
Bemærk:
En hurtig eller termisk komposter er ikke et elektrisk haveredskab, men blot en beholder. Til specifik brug i haven kræves ingen strømtilslutning.
En hurtigkomposter er i princippet altid en lukket beholder, som dog har adgang til bund og ventilationssp alter. Begge spiller en vigtig rolle. Orme og mikroorganismer kommer for eksempel ind i beholderen gennem bundåbningen. Luftsp alterne sikrer til gengæld den vigtige iltcirkulation, som blandt andet forhindrer, at det organiske materiale begynder at rådne. Hurtige kompostere lavet af plast er tilgængelige i handelen. Men du kan også sagtens bygge en selv - for eksempel af en gammel plastiktønde eller af træ. En særlig elegant og frem for alt langtidsholdbar variant er en hurtigkomposter, der er lavet af sten. Det tager lidt tid og kræfter, men det er det værd.
Hurtig stenkomposter
Hvis du vil bygge en hurtig komposter af sten, skal du til en vis grad blive murer. Det lyder dog mere kompliceret, end det faktisk er. I princippet handler det bare om at bygge en slags åben pool af sten, som så lukkes med et trædæksel. Stenene kunne også stables løst oven på hinanden. Men hvis du forbinder dem med mørtel, bliver hele strukturen mere stabil. Følgende materialer og værktøjer er påkrævet:
- tilstrækkelige sten af samme type (f.eks. mursten)
- Færdiglavet mørtelblanding fra isenkræmmeren
- en stor spand til at blande mørtlen
- en murske
- et vaterpas
- en gummihammer
- en rørestav eller en røreske
- Brædder eller træpanel
- Firkantet tømmer
- Negle
- en hammer
- rammer eller vibrator
- streng
Alle disse materialer er let tilgængelige i enhver byggemarked. En tamper eller vibrator til at komprimere jorden kan norm alt lejes der. Alt i alt, afhængigt af komposterens størrelse, skal du forvente omkostninger mellem 50 og 100 euro. Den vigtigste måde at spare penge på er ikke at bruge nye sten, men derimod dem, der kommer fra f.eks. et nedrevet hus. Eller du kan bruge rester af sten fra at bygge dit eget hus.
Tip:
Hvis brugte sten har mørtelrester, hvilket norm alt er tilfældet, skal disse først afhugges. Den bedste måde at gøre dette på er at bruge en hammer.
Byggevejledning
Vores stenkomposter skal have form som et bassin, der er åbent i top og bund. Typisk er det rektangulært eller kvadratisk. Så alt vi skal gøre er at bygge fire sider eller vægge. Inden arbejdet kan påbegyndes, skal det dog først afklares, hvilken størrelse komposteren skal have. Sidst men ikke mindst bestemmer dette også de materielle krav. Det anbefales at bygge det så kompakt som muligt. En længde på 150 cm, en bredde på 60 til 70 cm og en højde på omkring 80 til 100 cm burde norm alt være helt tilstrækkelig.
Tip:
Selv hvis du har en særlig stor have og derfor meget haveaffald, behøver komposteren ikke nødvendigvis at være stor. Kompost fjernes jo altid.
1. Trin
I et første trin markeres plantegningen af komposteren ud på jorden med reb. Det er ideelt, hvis der trækkes to linjer med snor, nemlig indersiden og ydersiden af væggene. Hvis området, som stenene skal hvile på, er præcist defineret på denne måde, gør det det næste skridt lettere.
2. Trin
Stenvægge hviler typisk på et fundament. Det ville dog være alt for tidskrævende at bygge et sådant fundament specifikt til vores lille komposter. Det er derfor helt tilstrækkeligt at komprimere det pågældende område, det vil sige tampe det ned. Det er vigtigt, at kun dette område komprimeres. Jorden inden for væggene skal forblive løs, ellers vil mange mikroorganismer have meget svært ved at nå det haveaffald, der senere skal ligge ovenover. Komprimering udføres bedst med en såkaldt tamper. En lille motorvibrator kan også bruges.
3. Trin
Den første række af sten placeres derefter på det komprimerede område. Der skal være et mellemrum på omkring 2 til 3 cm mellem hver sten. Denne afstand tjener som en ventilationssp alte. Hver enkelt sten bankes godt med en gummihammer. De vedhæftede snore bruges til at justere rækkerne. Vaterpasset bruges til at sikre, at stenene har nogenlunde samme højde efter bankning.
4. Trin
Før man går videre til næste række af sten, skal mørtlen først blandes med vand. Det er bedst at bruge færdige blandinger fra isenkræmmeren og følge instruktionerne på emballagen.
Tip:
Bland ikke for meget mørtel på én gang, da den unødvendige blanding næsten ikke kan bruges til andet og tørrer relativt hurtigt op.
5. Trin
Først påføres mørtel på den første række af sten med en spartel. Mørtellaget skal være omkring en til to centimeter tykt. Stenene i den anden række placeres derefter på dette lag og bankes på plads. Igen efterlades et hul mellem de enkelte sten. Apropos mellemrum: Stenene i anden række fungerer som broer for hullerne i første række. Dette princip gælder så for alle rækker. Ventilationsåbningerne bør derfor være forskudt over hele området. Kun den sidste, sidste række modtager ikke en plads. På den måde bygges række for række op, indtil den ønskede højde er nået. Overskydende mørtel, der siver ud af fugerne, kan blot skrabes af med en spartel. I ny og næ bør du bruge et vaterpas til at tjekke, om konstruktionen stadig er lod.
Bemærk:
Det kan være, at enkelte sten skal afkortes, så en række kan afsluttes. Denne afkortning udføres blot ved at slå dele af stenen af med en hammer og udjævne ujævne områder med mørtel, når de indsættes.
6. Trin
Når kompostbassinet er bygget op, skal låget stadig bygges. Den kan enten sømmes sammen af individuelle brædder og to firkantede stykker træ, eller du kan få en træplade, der passer til størrelsen. Låget skal være stort nok til at hvile sikkert på den øverste række af sten.
Location
Placeringen for den hjemmelavede hurtigkomposter lavet af sten skal være let tilgængelig fra hvor som helst i haven. Ideelt set er det solrigt til delvist skygge. Det er dog meget vigtigere, at stedet er godt ventileret. Den skal derfor ikke ligefrem beskyttes mod vinden. Det er dog samtidig vigtigt at bemærke, at vinden ikke nødvendigvis blæser mod lejligheden eller huset, da det kan give betydelige lugtgener. Enhver, der bygger deres hurtigkomposter, bør også huske på, at den ikke kan flyttes så let: valget af placering skal derfor foretages med omhu.
