Skråningsforstærkning er et must i mange haver. Når der er en skråning eller vold i haven, som ikke kan fjernes eller kun kan fjernes med stor indsats, opstår før eller siden spørgsmålet om skridsikring. Der er et par måder at gøre dette på. Men klassikeren er uden tvivl den massive stenstøttemur.
Støttemur
Den bedste måde at sikre en skråning, bakke eller vold sikkert og pålideligt på er at bygge en støttemur inklusive et fundament. Det giver de bedste forudsætninger for at kunne modstå meget højt tryk. Det, der er særligt vigtigt, er, at det er forankret i jorden på et fundament. Denne konstruktion betyder, at væggen er meget mindre tilbøjelig til at blive skubbet ned af jorden. En støttemur er norm alt bygget af konventionelle natursten. Mere praktisk er dog brugen af såkaldte plantesten, der, som navnet antyder, kan plantes og derved bringe endnu mere grønt ind i haven.
Generelt:
Jo større jordens masse og jo stejlere hældning, jo mere massiv skal væggen være.
Støttemur lavet af plantesten
Plantesten er byggeelementer, der er støbt af beton. De har et hulrum, hvori jorden let kan fyldes. Plantesten er kommercielt tilgængelige i ringform eller som rektangulære kasser. Afhængigt af producenten har de tandelementer på siderne, hvormed de kan forbindes med hinanden.
Tip:
Når du køber plantesten, skal du sørge for, at de kan låses sammen på siderne. Dette giver ekstra stabilitet og sparer norm alt irriterende murerarbejde.
Plantesten fås også i forskellige farver og designvarianter. Deres store fordel er dog, at de individuelt kan tilpasses skræntens eller voldens grundforløb. De er også meget nemmere at behandle. Da selve bygningen af en støttemur kræver en del arbejde, bør du gøre alt, hvad du kan, for at undgå at gøre det hele unødvendigt besværligt. Under alle omstændigheder gør plantning af sten det meget nemmere at bygge vægge.
Instruktioner
At bygge en støttemur af plantesten er ganske vist komplekst, men i princippet kan det også udføres af lægfolk. Frem for alt bør der dog tilkaldes en fagmand til arbejdet med fundamentet og til opsætning af vægfoden i beton for at undgå mulige fejl på dette meget følsomme område. For at projektet kan lykkes pålideligt, kræves god planlægning. I denne planlægning indgår også at tage højde for det såkaldte skråningsvand. Dette er smeltevand eller regnvand, der strømmer ned ad skrænten. Det skal opsnappes og drænes bag væggen ved hjælp af dræn. Uden dræning er der risiko for, at vandtryk eller frost om vinteren skader støttemuren før eller siden. Inden du går i gang med selve anlægsarbejdet, skal der først laves dræning.
Opret fundament
En støttemur er kun rigtig stabil, hvis den hviler på et solidt fundament. For at skabe et fundament skal der først graves en rende langs skråningen. En afstand på omkring 50 centimeter fra skråningen anbefales. Følgende skal tages i betragtning:
- Røftdybde 60 til 80 centimeter
- Fyld renden nedefra med en frostsikker grus- og grusblanding
- Fyldningshøjde: 30 til 50 centimeter
- Hæld beton op til en tykkelse på 30 centimeter
Betonfundamentet skal være cirka fem centimeter bredere på begge sider end de plantesten, der senere skal placeres på det. Derudover skal der efterlades plads bag fundamentet til afvanding. Dette gøres bedst ved at lægge drænrør. Rørene skal hvile på et lag grus for at beskytte dem mod frost.
Sæt plantesten
Når fundamentets beton er hærdet, kan du begynde at placere plantestenene. Den første række af sten lægges på et lag mørtel for at forbinde dem solidt med fundamentet. Det frie rum mellem stenene og skrænten er fyldt med grus. Den skal komprimeres grundigt, ellers kan den beskyttende funktion lide. Selve stenene kan også fyldes med grus eller en blanding af grus og sand. Alternativt kan du bruge pottejord her. Når mørtlen, som den første række af sten sidder på, er tørret ud, kan de yderligere rækker lægges. Det er vigtigt altid at placere dem forskudt mod skråningen. Stenene i alle andre rækker er også fyldt. Antallet af rækker afhænger naturligvis af den planlagte højde på væggen - og det igen af størrelsen på skråningen.
Bemærk:
Plantestenene skal være nøjagtigt vandrette. Det er derfor tilrådeligt at tjekke deres position nu og da med et vaterpas og justere om nødvendigt.
Plantning
En af fordelene ved at plante sten til sikring af skråninger er, at de kan plantes. Planter, der er relativt krævende, er særligt velegnede til dette. Det anbefales også at dække jorden i stenen med et lag grus eller barkflis for at beskytte den. Plantning gør det muligt at skabe visuelle accenter i haven. Støttemuren er ikke kun meget funktionel, men også et blikfang.
Alternativer
Hvis du er bange for den høje indsats, der er forbundet med at bygge en støttemur og frem for alt at lægge et fundament, kan du ty til forskellige alternativer. Disse kan generelt bruges til at fikse en skråning. Ingen af dem tilbyder dog det beskyttelsesniveau, der kan opnås med en solid støttemur. Men de er bestemt nyttige til at stabilisere bakker, volde og andre højdeforskelle i haven.
gabioner
gabioner fungerer på samme måde som en væg, når det kommer til at befæste skråninger. På en måde repræsenterer de en slags barriere, der skal forhindre jorden i at glide. For at dette rent faktisk kan fungere, skal de have en høj grad af stabilitet. Tunge sten inde i gabionens netbur sikrer, at de kun kan flyttes med betydelig indsats.
En stabiliserende foundation mangler dog fuldstændig og er norm alt ikke nødvendig. Den store fordel ved gabioner er bestemt, at de relativt nemt kan fjernes, hvis det er nødvendigt.
Palisade af træ
En træpalissade lavet af runde bjælker drevet ned i jorden opfylder i sidste ende også en vægfunktion. Det opnår stabilitet, fordi en bestemt del af hver enkelt bjælke sidder fast i jorden. Træpalissader til sikring af skråninger har bestemt en særlig visuel appel. De er dog ikke permanent vejrbestandige og skal udskiftes før eller siden.
gipsvæg
En tørstensmur er en mur, hvor stenene ikke er fastgjort med mørtel, men blot stables oven på hinanden og kiles ind i hinanden. Natursten bruges norm alt til dette.
L-sten
L-sten får deres navn, fordi de er formet som bogstavet "L". De kan også bruges til at bygge en støttemur for at befæste en skråning. Den korteste side af den støbte sten ligger på jorden, den længere side ligger ved foden af skråningen. Stenene er ikke forankret separat.
Terrasse
Som udgangspunkt kan en skråning eller vold også stabiliseres ved at installere kunstige terrasser. Det betyder dog som regel også, at højere overflader har brug for yderligere støtte. Derudover er terrassen ekstremt kompleks.
Plantning
En af de mest almindelige årsager til et jordskred er erosion. En skråning eller vold bør derfor altid plantes for at beskytte jorden nedenunder. Især planternes rødder udfylder en vigtig funktion. Der gælder følgende: Dybtrodede planter egner sig bedre end mindre dybt rodfæstede. Rodsystemets dybe forankring i jorden stabiliserer overfladen og forhindrer dermed til en vis grad at glide.
Væmningsmåtter
Skråningsmåtter, som regel lavet af kokos, er faktisk kun egnede til hurtigt at sikre en nyfyldt vold. De placeres på jorden over et stort areal inden plantning, inden dæmningen plantes. Deres specielle struktur sikrer så, at planterne finder bedre støtte. Måtten kan også hjælpe med at holde overfladen sammen, i hvert fald i et stykke tid.
Sikkerhed
Faren, der kan opstå ved et jordskred, skal absolut ikke undervurderes. Afhængigt af situationen kan dette resultere i enorme skader på ejendom og en masse bøvl. At stabilisere en skråning er derfor ikke en luksus, men derimod en smart sikkerhedsforanst altning. Under visse omstændigheder kan det endda stilles krav af kommunen eller det statslige byggeforsikringsselskab. Apropos kommunen: Enhver, der planlægger at bygge en støttemur, bør på forhånd spørge deres kommune eller byforv altning, om de har brug for en byggetilladelse, og i tvivlstilfælde indhente en.
