Dammeslam er helt naturligt, vigtigt og forekommer i enhver havevand – men med tiden kan det udvikle sig til råd. Dette påvirker vandkvaliteten og vandplanterne samt dammens beboere. Af denne grund er det vigtigt at fjerne det regelmæssigt. Der er grundlæggende to muligheder for dette, og spørgsmålet om bortskaffelse spiller kun en rolle i én variant.
Dammen mudder
Dammeslam skabes gennem helt naturlige nedbrydningsprocesser i vandet. Madrester, blade, plantedele og fiskeudskillelser danner grundlaget. Mikroorganismer nedbryder disse og danner den mudrede rest på jorden. Dette er helt norm alt og hjælper med at holde vandkvaliteten i balance.
Men hvis mudderlaget bliver meget tykt, udgør det helt sikkert et problem. På den ene side kan det forårsage, at der dannes råd i det, hvilket ses gennem stigende gasbobler og en rådden lugt. Til gengæld er damslammet rigt på næringsstoffer. Hvis det røres op i vandet af fisk, frøer, tudser, padder eller andre bevægelser, omfordeles disse næringsstoffer i vandet. Dette kan resultere i øget algedannelse og i sidste ende få vandet til at "vælte". Dette fører igen til at liv og planter i vand og planter dør.
Tip:
Dammeslam skal fjernes regelmæssigt og mindst en gang om året.
Tid
Dammeslammet kan fjernes om foråret eller efteråret. Foranst altningen er nødvendig senest, når gasboblerne stiger. Det skal huskes, at hvis dammen er frosset, kan gasserne ikke længere undslippe. Det kan derfor give mening at fjerne mudderet igen om efteråret, især for fisk, der overvintrer i dammen.
Forebyggelse
For at forhindre overdreven damslam i at dannes eller forsinke dannelsen kan der træffes forebyggende foranst altninger:
- Fjern større snavs, såsom nedfaldne blade, hurtigt
- Tilpasset fodring
- Fjernelse af visnende planter
- Brug filtre
- Fiskealger
På denne måde er der mindre organisk materiale til rådighed for slammet at danne. Det vil stadig forekomme kun fra fiskeekskrementer og sunkne plantedele, men i mindre omfang.
Tip:
Slamdannelse kan også forhindres ved ikke at skabe havedammen i nærheden af træer eller løvfældende planter.
Mekanisk fjernelse
En måde at fjerne damslam på er at fjerne det mekanisk ved:
- Sug
- Skimming
- Tørfjernelse
Sug
Den hidtil mest anvendte foranst altning til at fjerne damslam er støvsugning. Til dette kan en speciel damslamstøvsuger bruges. Et køb er ikke altid nødvendigt, da nogle byggemarkeder og havecentre også giver dig mulighed for at leje en sådan enhed. På længere sigt er det dog norm alt mere omkostningseffektivt at investere én gang i en damslamstøvsuger.
Støvsugeren fjerner underlaget mekanisk. Den kan bruges let og specifikt – men den har også ulemper. Sugning fjerner ikke kun slammet, men også nyttige bakterier og andre mikroorganismer, der er nødvendige for nedbrydning af organiske komponenter. Dette påvirker i første omgang vandkvaliteten. Det gælder også de øvrige muligheder for mekanisk fjernelse af damslam.
Skimming
Dammenslammet kan også fjernes uden noget elektrisk udstyr ved at fjerne det i hånden med et meget finmasket landingsnet, en spand eller lignende beholder. Ulemperne ved denne metode omfatter:
- Meget mudder og næringsstoffer røres op og fordeles i vandet
- Meget kompleks og trættende, især med store damme
- Kræver stor omhu for ikke at fjerne vandlevende væsner
Derudover fjernes mikroorganismerne i høj grad.
Tørfjernelse
Hvis fiskene ikke overvintrer i dammen, kan vandet drænes om efteråret. Efter et par dage vil damslammet tørre og kan derefter fjernes forholdsvis nemt. Ulempen ved denne metode er, at dammen skal "køres helt ind" igen om foråret. Vandrensere fra specialforhandlere kan hjælpe med hurtigt at genoprette passende vandkvalitet. Denne variant anbefales dog kun til mindre damme.
Biologisk fjernelse
Biologisk fjernelse af damslam er hurtigere, nemmere og kræver væsentlig mindre indsats. Specielle damslamfjernere kan findes i specialbutikker til dette formål. De tilbydes i form af pulver eller brugsklare opløsninger og nedbryder slammet over dage og uger. Processens varighed afhænger af mudderlagets tykkelse. Hvis der allerede er akkumuleret mange indskud, skal ansøgningen muligvis gentages.
Fordelen her er, at midlet ganske enkelt fordeles i vandet, og hverken besværlig fjernelse af damslammet eller efterfølgende bortskaffelse er nødvendig. Desuden fjernes nytteorganismerne ikke. Men vandet bliver mælkehvidt, når det bruges, og tiden, indtil det er vellykket opløst, kan ikke altid estimeres præcist. Denne variant anbefales derfor kun, hvis der ikke er akut og truende tilslamning af vandet.
Tip:
Dammeslamfjerner kan også bruges til at forhindre overdreven slamdannelse, men skal bruges regelmæssigt som anbefalet af producenten.
Bortskaffelse
Slam fra større havedamme synes i starten vanskeligt at komme af med alene på grund af mængden. Er den blevet støvsuget eller skummet våd, er den også meget tung og kan derfor kun flyttes i små mængder. Bortskaffelse ser dog kun ud til at være et problem i starten. Dammslam er en meget næringsrig, naturlig gødning. Den består af rester af planter og mad, fiskeekskrementer og er allerede nedbrudt. I princippet minder det meget om kompostjord. Det kan derfor tilsættes komposten eller bruges direkte som gødning og skal ikke smides ud.
Forsigtighed er kun nødvendig med damslam, der allerede viser tegn på råd. Med dette er det tilrådeligt først at lade det tørre uden for dammen og derefter tilføje det til komposten. På den måde mindskes potentielt skadelige stoffer, og risikoen for skimmelsvamp mindskes. Hvis der ikke er behov for damslam som gødning, og der ikke er kompost til rådighed, kan det næringsrige slam, samt alger og andre organiske stoffer, bortskaffes med restaffald eller organisk affald.
Tip:
Dammeslam har en relativt stærk lugt, hvorfor passende tøj bør bæres, og huden bør beskyttes, når det fjernes og bortskaffes.
