Betonplæneudlæggere fås nu i mange designs og mere end nogensinde en af de mest smarte måder at designe gulvplads på i overgangsområdet mellem huset og haven: økologisk eksemplarisk, nem at lægge og nem at vedligeholde, og hele området omkring huset forbliver dejligt grønt. De betonplænebelægningssten kan let lægges som et gør-det-selv-projekt; bortset fra instruktioner, er alt hvad du behøver en masse muskelkraft:
Fordele ved betonplæneudlæggere
Beton har haft en ret negativ klang i et stykke tid, helt tilbage til betonkonstruktionsboomet i 1970'erne, hvor vores land var dækket af hæslige vidder af beton, endeløs grå i stedet for grøn. Også på gulvet, selvfølgelig med gulvtætning. Indtil geologer advarede om, at vores grundvand snart ville blive knap, hvis tætningen fortsatte med denne hastighed. Af denne grund (og fordi naturen omkring os alligevel bliver mindre og mindre), bliver områder ikke længere "betonet over", hvis det er muligt, men derimod f.eks. B. holdt grønt af græsbelægningssten eller endda gjort grønt igen ved at bryde betonoverflader op, som derefter dækkes med græsbelægningssten.
Betongræsbelægningssten bruges ofte til dette formål, et materiale med en meget bedre økologisk balance end man ofte antager:
- Ren beton uden tilsætningsstoffer består også af rene naturlige materialer
- Nemlig cement, som kun kaldes det i konstruktionsmæssige termer, fra det latinske “caementum”, brudsten eller byggesten
- Geologisk set består cement af kalksten, ler, mergel (en sedimentær bjergart)
- Kvarssand og stoffer indeholdende jernoxid kan tilsættes som korrektionsmaterialer for bedre sintring (produktionsproces ved opvarmning)
- Alt males til råt mel og brændes, afkøles og males til cement med højovnssand, flyveaske, kalksten og gips
- Denne cement er nu blandet med sand eller grus og vand, og det er det, det er beton
- Det betyder, at beton kun består af råvarer, der forekommer i naturen og fås i næsten ubegrænsede mængder
- Alle råvarer til beton kan fås ved hjælp af miljøvenlige processer
- Der skal bruges meget lidt energi til at producere beton
- Betonproduktion forårsager omkring 80 % mindre CO2-udledning end plastproduktion
- Beton er holdbar og yder meget modstand mod vejrpåvirkninger (=ser godt ud i lang tid)
- Beton produceres over alt, der er ingen lange transportruter
- Ny beton genbruges fra gammel beton
- Så der er rigtig gode grunde til, at beton stadig er et af vores vigtigste byggematerialer
De mulige anvendelser af betonplæneudlæggere
Betonplæneudlæggere lægges på arealer, der skal forblive grønne og gennemtrængelige, men som stadig skal betrædes eller køres regelmæssigt på den samme rute, uden at der dannes grimme "slagne stier" eller baner. Der er nogle områder omkring huset og haven, hvor det kan tænkes at lægge betonplænegiste uden underbygning: havegange, siddeøer mv. Skal der lægges betongræsbelægninger i områder, der jævnligt benyttes af biler og måske endda af og til af lastbiler, vil det grønne område kun forblive et smukt fladt grønt område i længere tid med en professionelt udført underkonstruktion:
Holdbare og kørbare grønne områder med græsbelægninger – hvad er vigtigt?
Vejlægningsvejledningen for græsbelægninger på offentlige færdselsarealer indeholder forskellige minimumskrav, som du også kan bruge i private områder for at sikre, at plænebelægningerne forbliver en visuelt attraktiv overflade i længere tid:
Filterstabilitet for at forhindre erosion
Et vandgennemtrængeligt trafikområde kan kun sikres sikkert, hvis underbygningens lag er tilstrækkeligt filterstabile indbyrdes. Kan blive kritisk, hvis der lægges græsbelægninger på vandgennemtrængelige vejbelægninger, fordi der opstår erosion, hvis underlaget f.eks. B. er mere gennemtrængelig end den mineralske blanding, hvori plænebelægningerne er placeret. Så skal der være geotekstiler imellem. I den private sektor er det vigtigt, at grus, grus og sand udvælges i passende kornstørrelser, så der ikke sker omlægning af fine mineraler.
Undergrundskrav
Er reguleret til offentlige områder af ZTVE-StB 94 (Yderligere tekniske kontraktmæssige betingelser og retningslinjer for jordarbejde i vejbyggeri, se d-nb.info/981204384/04). I private arealer kan der norm alt antages tilstrækkelig vandgennemtrængelighed, en lagtykkelse af den permeable undergrund på mindst en meter og en afstand til højeste frie grundvandsstand på mindst 2 meter.
Krav til underbygningen
For offentlige områder igen i overensstemmelse med ZTVE-StB 94, i private områder opnås den nødvendige permeabilitetskoefficient norm alt ukritisk ved brug af normal havejord. Denne permeabilitetskoefficient (Kf-værdi, skal bestemmes efter DIN 18130-1), som beskriver permeabiliteten, kan give problemer i tung jord, der næsten udelukkende består af ler eller ler. Hvis du døjer med sådanne jorder på din ejendom, har du som regel allerede kendt til det (fordi du skulle lægge dræn, da du byggede dit hus – hvis ikke, ville dit første kontaktpunkt være dit lokale miljøagentur). Så skal din underkonstruktion til plænebelægningsstenene måske laves tilsvarende tykkere, så vandet altid løber af uden problemer. Du kan måske finde ud af, hvor stærkt det er hos en ven (som kan sætte dig i kontakt med værkføreren i et vejbyggeri) eller fra en ekspert i vej- og stianlæg (som ikke kan opkræve en formue, hvis han bruger en halv time med det, du har brug for. Skiftkonstruktion travlt).
Krav til grundforløbet
I offentlige arealer skal bundlag og frostsikringslag udformes således, at hver byggematerialeblanding tilpasses kravene til vandgennemtrængelighed og bæreevne. For bundlag uden bindemiddel er her foreskrevet grovkornede mineralblandinger med en maksimal kornstørrelse på 32 mm, 45 mm eller 56 mm, graderingskurver i det grovkornede graderingsområde (for graderingsområder for kornblandinger se https:// www.hlug.de/fileadmin/documents/geologie/rohstoffe/Fachbericht %20Sand%20%26%20Kies%2015%2011%2006.pdf) og en vis bæreevne (deformationsmodul Ev2=120 MN/m², på den øverste kant af basislaget). Alt dette i henhold til ZTVT-StB 95/2002 (Yderligere tekniske kontraktmæssige betingelser og retningslinjer for grundforløb i vejbygning, se www.ulb.tu-darmstadt.de/tocs/111384192.pdf) og TL SoB-StB 04 (Teknisk leveringsbetingelser for byggematerialeblandinger og jord til fremstilling af lag uden bindemiddel i vejbyggeri, se www.lbm.rlp.de/icc/Internet/nav/459/broker.jsp?uMen=45940232-4d31-1c31-01ce-18c40a7fd727&_ic_print=true), omfattende afhandlinger om opbygning af grundbaner, hvoraf det kan være nødvendigt at anskaffe kritiske sager også værd i den private sektor. I ikke-kritiske tilfælde skal du blot bruge grus, grus, sand af ovennævnte kornstørrelse fra en ret grovkornet sortering, og lad forhandleren ved køb forsikre dig om, at græsbelægningsstenene med den tilsigtede underkonstruktion vil understøtte din køretøj og også lastbilen, der kan levere olie (Du installerer ikke på offentlige områder, hvor selv den tungeste brandbil osv. ikke bør bryde ind).
Bordering
På offentlige områder er der altid tilvejebragt en allround kantkant til området, der skal dækkes med græsbelægninger. I den private sektor er der også grunde til at anbringe kantkanter på alle sider, hvilket skal og kan forhindre, at stenene i kantområdet forskyder sig under brug og optager de vandrette kræfter, der virker på overfladen.
Gradient
er beregnet til offentlige arealer og skal også installeres i private områder, så regnvandet kan løbe væk. Normal er 2 til 2,5 %, men andre betingelser kan være gældende i individuelle tilfælde.
Sengetøjskrav
Plænegittersten lægges i offentlige arealer på et leje af natursten med en kornstørrelse på 2/5 mm, der er mindst 4 cm tyk, hvorved bedets filterstabilitet i forhold til bundlaget og tilstrækkelig vandgennemtrængelighed skal sikres. Gælder også i private områder, hvor plæneudlæggere med lille belastning kan indstøbes i sand.
Fug og nedsivningsåbninger
For begge områder: Græsbelægningssten skal lægges med fugebredder mellem 3 og 5 mm Dette anbefales på grund af stenenes tilladte måltolerancer, udvidelsen og sammenpresningen af betonen og for at undgå kantafslag. Nedsivningsåbninger (midten af plænebelægningsstenene) og fuger bør udfyldes med natursten med en kornstørrelse på 2/5 mm inden afrystning. Hvis plænebelægningerne skal dækkes med grønt, skal der på offentlige arealer fyldes en blanding af 40 % muldjord, 20 % korn 2/5 mm, 20 % lava 0/5 mm og 20 % kompostjord, hvortil en mineralgødning er tilføjet. En kortvoksende, tørkebestandig standardfrøblanding (RSM) er ordineret til såning. Det bør du også holde dig til i dit privatliv, en testet standard frøblanding bringer simpelthen mere end en pakke med et pænt navn.
Ryst af
“Offentlige” græsudlæggere bør altid komprimeres (uanset stentykkelsen) med vibrationsplader med en arbejdsvægt på maksim alt 130 kg og en centrifugalkraft på cirka 20 kN. Brugen af en pladeskydeanordning (hårdt gummiforklæde) er påkrævet for at undgå beskadigelse af overflade og kanter. Kun i mindre områder med plænebelægningssten antages det, at udlægning med hammer kan sikre tilstrækkelig positionsstabilitet (men denne bankning med en gummihammer er rigtig irriterende)." To shake or not to shake" er en debat, der altid dukker op, når man lægger græsbrolæggere. Der tales om beton, der smuldrer efter rystning, revnede sten, afhuggede kanter - alt hvad der kan ske, hvis man ryster græsbelægningssten af på et underlag, der er for dårligt komprimeret med en vibrerende plade, der er for tung (til egen styrke og formåen).) men ikke dæmpet af et gummiforklæde. Her bør du undgå enhver diskussion og bedre holde dig til reglerne for fagfolk. Tværtimod, jo bedre og mere fast du komprimerer hvert af underkonstruktionslagene, jo mindre er risikoen for at beskadige græsbelægningsstenene, når de rystes, og jo mere holdbart og (holdbart) bliver selv det samlede areal. Ryster man ikke arealer af, der bliver kørt på, eller ryster man dem ikke forsigtigt og hårdt nok, vil man senere "ryste" området af i bil, og det vil hurtigt skabe baner, der aldrig forsvinder, og måske endda knækkede sten, når du manøvrerer eller kører Hvis du ikke rammer samme spor næste gang du kører, skabes et kreativt kuperet landskab, men det ser ikke så godt ud.
Lægning af betongræsbelægninger
For så vidt angår de officielle bestemmelser, der specificerer den "optimale teori", nu en oversigt over implementeringen i praksis:
(Næsten) lå uden underbygning
Hvis dine betonplænebelægningssten kan lægges uden underbygning på grund af lav belastning, er det ret nemt: Stenene er begravet så dybt, at de danner en flad overflade med den omgivende jord. Fyld den derefter med jord, gyl den i, vent 2 uger, fyld evt. op og så græsplæne eller plant med gangbart bunddække. Hvis du vil lave et lille bed til plænebelægningssten i løs jord, skal du fjerne et lag på ca. 5 cm, fylde dette lag med sand og lægge stenene i det som beskrevet ovenfor. Du kan blande muldjord i til fyldningen; de ovennævnte græsplæneblandinger og kraftige bunddækkeplanter, der kan klare mager jord, er velegnede til plantning.
Stabil underbygning
Fjern omkring 50 cm jord for at skabe en modstandsdygtig understruktur til trafikområder. Udjævn jorden Tidligere blev der nogle gange udlagt vandgennemtrængeligt ukrudtsfleece. Da dette går imod formålet (grønning, infiltration), anbefales dette ikke længere i dag. Nu er grundlaget på 35 cm groft grus jævnt fordelt og godt komprimeret med den ovenfor beskrevne vibrerende plade (fra entreprenørudstyrsudlejningsfirmaet). Når det grove gruslag er fast, lægges der ovenpå et andet lag grus på ca. Dette fjernes jævnt og rent og komprimeres derefter godt. Mål med hensyn til lagtykkelse: Efter rystning skal laget af fine spåner være 1 cm højere end den færdige overflade, fordi græsbelægningerne synker ca. 1 cm ved rystning.
Lægning af plænebelægninger på en stabil underkonstruktion
Plænebelægningsstenene kan derefter lægges sammen på overfladen:
- Honeycomb græsplænegitterstenene skal blot placeres, de er designet til at passe sammen automatisk
- Designplæneudlæggere placeres med de intervaller, der er angivet i producentens anvisninger
- Når græsbelægningerne er på plads, kan fyldet tilføjes til beplantningen
- Den opslæmmes og drysses derefter med sand, efter at det stående vand er sivet væk
- Så igen er det godt komprimeret
- Hvis det er tilgængeligt, kan du placere en stålplade eller forskallingsbrædder på overfladen, så du kan komprimere overfladen med jævnt tryk over et stort område, og vibratoren bør bestemt udstyres med en gummiplade
- Brug ikke en såkaldt "frø" til at ryste, dens kontaktflade er for lille og har en tendens til at ødelægge enhver kant, som den lander på ubeskyttet
- Under komprimering sætter fyldet sig, norm alt skal der fyldes noget op
- For de fleste sten skal fyldet ende lidt under stenens øverste kant af statiske årsager, så 3 til 5 mm
- Nu kan en rygstøtte (skråstøtte lavet af mørtel) monteres; den kan om nødvendigt også fungere som en seng til kantstenene
- Nu kan græsplænen sås, tænk på at sprede en almindelig frøblanding for robust græsplæne
- Det unge græs skal slås første gang, når det er 6 til 8 cm højt
- Jo oftere du klipper (spidserne), jo bedre stærk undergræs og tætrodede græstørv vil udvikle sig
Konklusion
Betonplæneudlæggere er ret nemme at lægge til ethvert efterfølgende belastningsniveau. Men jo bedre (og oftere) de udlagte flader komprimeres under monteringen, jo mere holdbare bliver de – du skal nok være forberedt på en masse ømme muskler, når du lægger dit gør-det-selv-plænegitter.
