Hvis havedammen bliver rødlig, er rødalger norm alt på arbejde. Rødalger er alger, der får en rød farve gennem fotosyntese. Rødalgegruppen omfatter skægalger og børstealger. Hvis dammen er forurenet med rødalger, bør årsagen til den kraftige algevækst udover at bekæmpe den også elimineres. Rødalgeangreb kan genkendes på den rødlige og uklare misfarvning af damvandet. I værste fald kan iltkoncentrationen i damvandet falde så meget, at fiskene kvæles i vandet og dammen vælter.
Årsager til rødalger i havedammen
- Røde alger findes ofte i stærkt filtrerede damtanke.
- Hvis der er CO²-mangel i dammen, formerer de forstyrrende alger sig meget hurtigt.
- Yderligere fører et højt næringsstofindhold i vandet (øget nitrat- og fosfatniveau) til øget vækst i havedammen.
- Røde alger er også kendetegnet ved, at de viser stor vækst selv under gode lysforhold.
- Af denne grund findes de ofte, når en havedam udsættes for intenst sollys.
Mekanisk kamp
For det første er det tilrådeligt at fjerne de røde alger mekanisk. Udover de røde alger skal inficerede planter og blade også fjernes helt fra dammen og erstattes med nye. Vandets CO²-værdi er også vigtig: Denne bør være mellem 10 og 20 milligram/liter og kan også øges til 30 milligram per liter damvand, hvis dammen viser kraftig algevækst. Så længe kombinationen af næringsstoffer i dammen er afbalanceret, lever planter og dyr i fredelig sameksistens. Men hvis fosfatindholdet stiger, formerer rødalgerne sig, fordi deres levevilkår forbedres. Stigende vandtemperaturer og øget sollys kan føre til en ægte algeopblomstring. Vandets jernindhold er også ansvarlig for algevækst. Regelmæssige vandskift skal udføres for på længere sigt at forvise skadedyr fra havedammen. Mængden af vand i havedammen bør også øges om muligt og holdes konstant.
Renovering af havedammen
Røde alger kan også fjernes og bekæmpes bæredygtigt gennem damrenovering. Laget af muld på jorden består af fiskeklatter og rådne planter. Denne skal forsigtigt fjernes og erstattes med ny damjord. Man skal sørge for, at den nye damjord er lav i næringsstoffer. Alle planter er generøst beskåret og delt. Herefter genplantes planterne i den næringsfattige damjord. Skråmåtter eller plantekurve kan også bruges.
Reducer fosfatindholdet i vand
Næringsstoffer og fosfater kommer ind i havedammen gennem overskydende fiskefoder og fiskeafføring. Fiskeklatter og mad synker til bunden af dammen og nedbrydes i deres komponenter. Ved kraftig regn skylles også næringsrig havejord og græsplænegødning ud i dammen. Ligeledes indeholder blade, der falder i havedammen, fosfater og andre næringsstoffer, der fremmer algevækst. For at reducere algevækst og bekæmpe den bæredygtigt, bør næringsstofferne fjernes fra dammens vand. Udover algerne har planterne i vandet også brug for næringsstoffer. Jo flere vandplanter der lever i dammen, jo hurtigere kan næringsstofferne bindes, efterhånden som planterne vokser. Resultatet er desværre øget algeangreb. Vandplanter, der ikke er inficerede, bør derfor skæres kraftigt og regelmæssigt ned. Regelmæssigt fiskeri efter rødalger reducerer også næringsindholdet i damvandet. Et mineralbindemiddel (fosfatbindemiddel) sørger for, at fosfatindholdet i damvandet reduceres. Næringsstoffer kan ikke optages af rødalger gennem fosfatbinderen, fordi de er bundet af den kemiske proces.
Elevation og dræning af dam
For permanent at fjerne rødalger og bevare klart damvand er det vigtigt at fjerne alle fosfatkilder. Kursen kan sættes så snart dammen er anlagt. Vandmassen ligger mest naturligt i en depression. Denne situation medfører dog risiko for, at mineralsk gødning eller havejord skylles ned i dammen. Et lidt forhøjet sted hjælper her. Havedammen bør om muligt omgives af en ca 60 cm dyb drængrøft, som skal fyldes med groftkornet byggesand.
Lysforhold og vand
Sollys fremmer algevækst. En placering, der er i skygge, forhindrer rødalgeangreb. Mindst to tredjedele af dammen skal være i skygge. Vanddybden og mængden af vand påvirker også algevæksten. Jo mere lavvandet og mindre vandmassen er, jo større er algevæksten.
Testet postevand er bedst til at fylde dammen. Postevand indeholder ofte op til 5 milligram fosfat pr. liter vand. Du bør spørge her og bruge et fosfatbindemiddel, hvis fosfatindholdet er øget. Grundvand er generelt bedre egnet til at fylde dammen, fordi det er lavt fosfatindhold.
Korrekt pleje
Næringsrige aflejringer kan også dannes i tilsyneladende klart damvand. Specielle damslamstøvsugere kan hjælpe her. Regelmæssig støvsugning sikrer varig beskyttelse mod rødalger. Derudover bør dammen beskyttes med et net i efterårsmånederne, så der ikke kommer blade i dammen. Det er også tilrådeligt regelmæssigt at fjerne flydende fremmedlegemer som pollen osv. fra dammens overflade. Her er "Skimmere" velegnede, hvormed vandet på overfladen let kan suges ud. Hvis der er fisk eller andre vanddyr i dammen, kan deres udskillelse øge fosfatindholdet. Så længe der ikke tilsættes fiskefoder, bevares den naturlige balance i dammen. Men hvis dammen regelmæssigt forsynes med fiskefoder, får den yderligere næringsstoffer, der får dammen til at vælte. Færre fisk kan brødføde sig selv i dammen. Her er det tilrådeligt at reducere antallet af fisk eller installere et filtersystem, der ubesværet fjerner overskydende næringsstoffer og alger. For at fjerne rødalger bæredygtigt er omfattende tiltag nødvendige, der overlapper hinanden og skal udføres regelmæssigt.
Hvad du bør vide om rødalger i korte træk
- De forskellige typer rødalger har deres levested i fersk- og s altvand.
- Der findes hovedsageligt to typer rødalger i akvariet, nemlig skægalgerne og børstealgerne.
- S altvandsakvariet er derimod hjemsted for en lang række forskellige typer rødalger.
Forskellen mellem udseendet af røde alger i ferskvandsakvarier og udseende i s altvandsakvarier er, at de ofte er ønskværdige i s altvandsakvarier, fordi de forekommer i en lang række røde toner og dermed skaber en smuk effekt. De arter som findes i ferskvandsakvarier har dog en tendens til at være grå til sorte og derfor kan der ikke være tale om en smuk effekt. At børste- og skægalger hører til rødalgerne kan kun genkendes ved hjælp af alkohol. Hvis du sætter dem der, vil deres klare røde farve fremkomme.
Desværre er børste- og skægalger blandt de mest almindelige og genstridige alger, der findes i akvarier. Det er endnu ikke afklaret, hvilke faktorer der skal virke sammen, for at rødalger kan udvikle sig i ferskvandsakvarier. Den eneste viden, der hidtil er opnået med sikkerhed, er, at rødalger føler sig bedst tilpas i stærkt filtrerede akvarier. Er der også dårlig plantevækst, bliver rødalgerne ofte og jævnligt et rigtigt skadedyr.
- Som enhver form for algeangreb kan rødalger forebygges ved at skifte vandet oftere.
- For at modvirke et overudbud af næringsstoffer kan du bruge hurtigtvoksende planter.
- Det er også vigtigt, at der ikke er for mange fisk i akvariet.
I denne sammenhæng skal man passe på ikke at tilbyde for meget mad, som fiskene ikke spiser, fordi de ikke er sultne. Da skæg og børstealger foretrækker stærkt filtreret vand, bør du reducere filterets ydeevne.
