Bjørneskindsgræs er særligt velegnet til klippe- og lynghaver. Den bliver også i stigende grad plantet på grønne tage, da græsset hurtigt danner en tæt, grøn pude. Det er en robust, krævende plante, der kan overleve vintre i kolde egne.
Generel information om bjørneskindssvingel
Bjørneskindssvingel er også kendt som bjørneskindsgræs og tilhører den søde græsfamilie. Det botaniske navn er Festuca gautieri. Denne Festuca-gruppe omfatter flere svingelgræsser, herunder den velkendte blåsvingel. Fælles for dem alle er, at græsstænglerne ikke bliver højere end 20-30 cm. I bjørneskindssvingel er de grønne stilke nåleagtige, fine og stikkende. Græsset danner klumper, som med flere planter hurtigt vokser sammen til en tæt, bunddækkende pude. Den er stedsegrøn, flerårig, krævende og hårdfør. Fra juni og frem skubber de små, tæt opretstående blomsterpanik ud mellem græsstråene, som er op til 30 cm lange og blomstrer fra juli til august i en gulgrøn til brun farve.
Bjørneskindsgræsset har en smuk effekt i klippe- og lynghaver, grusbede, fuger af trædeplader, men også som krukke- og trugunderbeplantning, som kantbeplantning i staudebede og på grønne tage. Gruppeplantninger af bjørneskindssvingel kan spredes over hele områder og er særligt attraktive. Forresten: Snegle kan slet ikke lide dette græs.
Forskellige typer bjørneskindssvingel
- Festuca gautieri, grønne stængler op til 30 cm, foretrækker tør, gold jord
- Festuca scoparia, ligner gautieri i udseende, men foretrækker fugtig jord og kan plantes langs dammens kanter
- Festuca gautieri, sort 'Pic Carlit', er en lille bjørneskindssvingel, der kun bliver 10 cm høj
Beliggenhed og jordbundskrav for bjørneskindsgræs
Bjørneskindssvingel elsker et solrigt til let delvist skygget sted. Dens oprindelige hjem er Pyrenæerne, hvor den vokser på stenede skråninger. Derfor har den også brug for gennemtrængelig, næringsfattig og relativt tør jord i haven. Bjørneskindsgræs trives rigtig godt i grusbede sammen med andre græsser. På sådanne jorder kan græsset leve op til femten år. Hvis den derimod får for mange næringsstoffer, bliver bjørneskindsgræsset skaldet og ældes indefra og ud. Af denne grund får den kun en lille mængde gødning om foråret. Det skal heller ikke vandes for meget. Der er dog behov for yderligere vanding i længere tørre perioder.
Plantering af bjørneskindssvingel
Bjørneskindssvingel bør ikke plantes for tæt i starten, 6-8 planter pr. kvadratmeter afhængig af størrelse. Det er bedst at plante græs om foråret; plantehullet bør ikke være for stort. Redebunden skal være over jordoverfladen. Pres jorden rundt om det indsatte græs godt og vand det. Ved plantning kan du tilsætte lidt kompost eller lidt gødning, det vil så være tilstrækkeligt hele året. Af denne grund anbefales det ikke nødvendigvis at underplante potteplanter, da de har brug for masser af gødning hele sommeren. Græsset derimod udvikler så bløde stængler, falder fra hinanden og bliver bart.
Formering
For græsser er formering let: enten ved såning eller ved at dele klumpen. For at undgå ukontrolleret såning skal blomsterpiggene klippes af inden modenhed. Hvis du lader dem tørre, kan frøene tages fra de modne pander til gensåning. For at spire fyldes en potte med pottejord, hvorpå frøene spredes. Tryk dem let ned, sprøjt dem med fugt og læg en plastikpose over gryden. Med konstant fugt og varme vil frøene snart spire og vokse hurtigt. De nye bjørneskindssvingelplanter kan så plantes om efteråret, men de har brug for let vinterbeskyttelse med blade eller buske. En anden mulighed er at dele større planter. For at gøre dette graves de op og deles med en spade eller en skarp kniv. Tørrede eller bare områder skæres væk. Så sætter du græsplanterne ind igen. Denne form for formering udføres bedst om efteråret.
Overvintring og klipning af bjørneskindsgræs
Bjørneskindssvingel er en hårdfør plante, der ikke behøver frostbeskyttelse. Det stedsegrønne græs er særligt attraktivt om vinteren, når der er frost. Kraftig sne komprimerer nogle gange græsset, som så har brune pletter i midten om foråret. I dette tilfælde er opdeling tilrådeligt. Blomsterpiggene klippes af senest efter at de er falmet og modnet. Bliver de stående for længe, vil de så sig selv og nogle gange spredes meget vidt. Selve græsset klippes generelt kun af om foråret, ellers vil fugt trænge ind i de resterende stængler, og rødderne kan rådne. Højere græsser bindes sammen hen over vinteren, men det er ikke nødvendigt for bjørneskindsgræs.
Hvad du bør vide om bjørneskindsgræs i korte træk
- Egnethed: ideel plante til klippe- og lynghaver, grønne tage eller storstilet beplantning
- Partner: passer godt i små tuffs for at løsne op urteagtige bede
- Sygdomme og skadedyr: ukendt, snegle undgår også græsset
- Arter/familie: Flerårig. Tilhører den søde græsfamilie (Poaceae)
- Plejeindsats: lav, krævende, sparsommelig og kræver lidt pleje
- Blomstringsperiode: juni til juli
- Løv: vintergrønt, græslignende frodige grønne faste blade
- Vækst: Jorddække, danner tætte, pudelignende, godt forgrenede klumper over tid
- Højde: 15 til 30 cm, med blomsterstande 45 cm
- Plantetid: når som helst, så længe jorden ikke er frossen
- Beskæring: til lige over jorden om foråret før ny vækst, ellers skal visne stængler skæres helt tilbage i august
- Topiær beskæring: for kompakt vækst skal du skære blomsterstilkene ud umiddelbart efter, at de dukker op
- Formering: division i efteråret
- Pleje: Gødningspåføring (se gødning nedenfor) eller yderligere vanding er ikke nødvendig.
- Vanding: kun hvis det er beskyttet mod regn
- Vinter: absolut hårdfør
Ældre planter har en tendens til at falde fra hinanden. For at forhindre dette skal du skære ned og dele i efteråret (kaldet foryngelse). Bjørneskindsgræs kan også godt dyrkes i en container. Du bør give dig selv en ekstra tilførsel af næringsstoffer med dette sparsommelige græs, da det naturligt vokser på dårlig jord. Du gør det ikke nogen tjenester, fordi det så vokser ekstremt hurtigt og mister sin kompakte form. Den bliver også sårbar over for skadedyr, sygdomme og frost. Derudover mister den som regel sin smukke, intense grønne farve.
