Stedsegrøn kaprifolie, Lonicera nitida - plejetips

Indholdsfortegnelse:

Stedsegrøn kaprifolie, Lonicera nitida - plejetips
Stedsegrøn kaprifolie, Lonicera nitida - plejetips
Anonim

Lonicera nitida, den stedsegrønne kaprifolier fra kaprifolierfamilien, giver frisk grønt i haven året rundt med sine blade. Den lille busk, der afhængig af sorten maksim alt kan blive 100 cm høj og op til 80 cm bred, bruges ofte som buksbom-erstatning. Mange hobbygartnere skærer det jævnligt i form, så buskene bliver til hjerter, kugler eller dyr, alt efter deres præferencer. Den er meget nem at passe og holder også gerne i en gryde.

Planter

Da den stedsegrønne kaprifolier er meget spredt, er omkring 4 til 5 planter pr. m tilstrækkeligt til en tæt hæk. Til volde anbefales 5 til 7 planter pr. m². For at gøre dette skal du grave et plantehul for hver plante, der er cirka dobbelt så dybt og dobbelt så bredt som plantens rodklump. Løsn rødderne i grydens kugle og vand dem lidt i en spand vand. Læg derefter hækmyrten i plantehullet og fyld den med humusrigt substrat, så planten vokser godt. Vand planterne godt!

Location

Stedsegrøn kaprifolie (Lonicera nitida)
Stedsegrøn kaprifolie (Lonicera nitida)

Lonicera nitida trives bedst på solrige steder, men klarer sig også godt i skyggen. Udover at den bruges til små hække eller som topiary, bruges den også ofte som baggrundsplante til staudebede.

Substrate

Myrten vokser bedst i et humusrigt, veldrænet og næringsrigt substrat. Som udgangspunkt stiller den næsten ikke krav og kan derfor klare alle andre jordtyper. Underlaget må ikke være for fugtigt. Ved plantning i potte er konventionel potteplantejord velegnet, som løsnes lidt op med lergranulat.

Tip:

Sørg altid for, at der ikke er vandløb. Hvis jorden på stedet er for leret, tilsættes grus eller groft sand til den nederste tredjedel af plantehullet som dræning. Et drænlag, for eksempel lavet af pimpstensgrus eller lergranulat, bør også lægges i spandens bundlag. Og spanden skal have drænhuller, der er dækket af små keramikstykker, så hullerne ikke bliver tilstoppet med underlag.

Hælding

Stevegrønne kaprifolier kræver regelmæssig vanding, især i vækstsæsonen. Planterne har ikke noget imod at tørre ud af og til. Men i længere tørre perioder har de brug for god vanding, så de ikke svækkes for meget.

Tip:

Vand ikke før det øverste jordlag er tørret, både når du planter i en beholder og når du planter i haven.

Gød

Begynd tidligst at gøde den købte kaprifolie et år efter plantning. Du kan gøde planter, du selv har dyrket, ved hjælp af stiklinger med god kompost lige fra starten. Giv potteplanter kommerciel flydende gødning hver 4. til 8. uge i foråret og sommeren.

Klipning

Beskær stedsegrøn kaprifolier
Beskær stedsegrøn kaprifolier

Lonicera nitida tåler beskæring godt og klippes af mange hobbygartnere efter blomstring i forsommeren. Hvis du har lyst, kan du også lade de små lilla bær, der dannes af de duftende blomster, modne. Fuglene kan virkelig godt lide bærene som mad om vinteren. De er dog lettere giftige for mennesker!

Da myrten vokser hurtigt i bredden og højden, kan den også tåle radikal beskæring sidst på vinteren. Jo mere den stedsegrønne kaprifolier klippes, jo bedre forgrener den sig, og jo tættere og mere kompakt vokser den. Mange hobbygartnere kan også godt lide at bruge dem som vægplanter. Kommer hækmyrten ud af form, klippes den blot.

  • Arbejd altid med skarpe og bakteriefrie skæreapparater
  • ingen grene må rives
  • ellers kan der opstå indgangspunkter for patogener

Tip:

Du kan lave topiarier til hjerter eller andre former når som helst på året, også sidst på vinteren.

Vintering

Den stedsegrønne kaprifolier er meget frosthårdfør og kan tåle -15° til -20° C afhængig af sorten For at undgå udtørringsskader i såkaldte kolde frostperioder skal den også vandes på frostfrie dage om vinteren. Det er bedst at vande planterne grundigt igen, inden vinteren kommer. Et sted på husets væg er ideelt til overvintring af Lonicera nitida i en spand. Hvis nogle skud fryser, fjernes de blot om foråret. Hækken myrten spirer igen uden problemer.

Propagate

Stiklinger bruges norm alt til at formere den stedsegrønne kaprifolie. Disse kan for eksempel skæres fra stiklinger som skud eller hovedstiklinger ved almindelig topiærskæring om sommeren. Skuddene skal allerede være let træagtige. Skudstiklingerne skal være cirka 15 til 18 cm lange og de øverste stiklinger 5 til 8 cm lange. Hovedstiklinger er stiklinger, der skæres fra enden af skuddet, mens skudstik tages fra resten af skuddet. Fjern alle undtagen 3 par blade fra hver stikling og klip den nederste ende af stiklingen diagon alt. Læg derefter stiklingerne med den skråt afskårne ende i små potter med pottejord eller direkte i et vækstbed i haven.

Du kan stille krukkerne et lunt sted i haven eller opbevare dem i drivhuset eller vinterhaven. Overvintrer derefter de små planter frostfrit i mindst 1 år, inden de flyttes til det påtænkte sted.

Sygdomme og skadedyr

Den stedsegrønne kaprifolier er en meget robust plante og er faktisk næsten ikke påvirket af sygdomme eller skadedyr. Angreb af spindemider kan kun forekomme, når der dyrkes stiklinger i vinterhaven eller drivhuset. Du kan dog slippe af med disse stædige, sugende dyr ved hjælp af rovmider eller neempræparater i drivhuset.

Neem-præparater med neemfrø eller neemolie er også velegnede i vinterhaven – men først efter at du har skyllet de berørte planter eller stiklinger i voksepotterne med vand. Dette gøres bedst i badekarret eller på græsplænen eller terrassen med en haveslange. Undersiden af bladene skal også skylles. For at undgå at jorden bliver vasket ud af potterne, er det bedst at pakke dem i folieposer.

Tip:

Tjek de små planter regelmæssigt i de følgende uger for spindemider, og gentag procedurerne om nødvendigt.

Varianterne af den stedsegrønne kaprifolier

Vælger du den tatariske kaprifolier, får du en plante, der er særlig tilpasningsdygtig. Om den placeres solrigt eller skyggefuldt spiller en mindre rolle for den, da den kan tilpasse sig optim alt til begge forhold. Den tatariske kaprifolie kan nå en højde på op til fire meter.

Når den blomstrer, giver den smukke lyserøde blomster, der er en sand fryd for øjet. De udviklede bær skinner en stærk rød tone fra juli til august. De er giftige for mennesker, men sangfugle elsker dem meget. Den tatariske kaprifolier kan også bruges til underplantning.

Tip:

Når planten er fuldvokset, kan den endda tåle stærkt sollys, byklimaer eller barske klimaer og skygge uden problemer.

Den røde kaprifolier, som mange kender som den almindelige kaprifolier, er også en repræsentant for den stedsegrønne kaprifolie. Det er særligt hyppigt besøgt af sommerfugle, hvilket gør det ideelt, hvis du vil observere mange sommerfugle i sommermånederne.

Den røde kaprifolier er modstandsdygtig ikke kun over for stærkt sollys og tørke, men også over for vejs alt. Om vinteren kan kaprifolien beskrives som bar, men om foråret fortsætter den med at vokse nye skud. Den røde kaprifolier skal plantes på en meget kalkholdig jord og når en højde på op til tre meter.

Karifolien blomstrer derimod fra december til marts. Den har fået sit navn på grund af den duft, den producerer, som minder om honningens sødme. Varianten også kendt som sødduftende kaprifolier kan dog lide frostskader, især hvis vinteren var meget lang og hård. I dette tilfælde skal snittet foretages.

Konklusion

Lonicera nitida er en tæt forgrenet, stedsegrøn busk eller bunddække, afhængig af sorten. Planterne vokser bredt, hvilket gør dem ideelle til at begrønne større arealer og skråninger, men ser også flotte ud som små hække i haven. Busken, også kendt som hækmyrten, er et robust og sygdomsresistent alternativ til buksbom og kan lige så let klippes til.

Anbefalede: