Pimpinellen hører botanisk til rosenfamilien eller Rosaceae og er meget aromatisk som krydderiplante og har en kølig smag, der minder lidt om agurker. Men det er ikke alt, hvad denne plante kan tilbyde, for planten kan også udmærket bruges til sundhed og kan fx som teinfusion virke afgiftende på organismen. Den vilde plante kan også dyrkes i din egen have.
Medicinske effekter
Pimpinellen har en blodrensende, anti-inflammatorisk, slimløsende, vanddrivende effekt og er, når den brygges som te, velegnet til halsbrand, træthed, luft i maven og diarré. Roden af pimpinellen er fremragende til hoste og bruges endda i konventionel medicin mod astma. Pimpinelle er også et gennemprøvet middel mod influenza eller ondt i halsen i medicin. Pimpinelle rod te har en positiv afgiftende effekt på kroppen efter langvarig medicinering eller udsættelse for skadelige stoffer. Derudover giver Pimpinellen en masse C-vitamin, især i den kolde årstid.
I køkkenet
Pimpinellens blade har en kølende smag og minder om smagen af agurker. Pimpinellen er en af de klassiske syv urter, der hører til i Frankfurts grønne sauce. Til kogte retter tilsættes Pimpinellen først til retten efter tilberedning for at bevare den friske aroma. Men denne plante smager også rigtig godt som krydderi i salater, kvark og urtesmør samt i friske supper og grøntsager eller blot på brød smurt med smør. Det er også en klassisk ingrediens i Hamburg ålesuppe og ni-stivelsessuppe. Pimpinellen er også meget velegnet til at tilberede urteeddike og forfriskende sommerpunch.
Profil
- Pimpinellen er en flerårig, såkaldt flerårig plante, der er frosthårdfør i vores region og derfor ideel til havearbejde.
- Planten vokser til en højde på 20 til 40 cm, vokser oprejst og danner klumper.
- Blomstringsperioden er fra juni til juli, hvor planten producerer grøn-brune til rødbrune blomster.
Generel information om at opbevare ting i haven
Pimpinellen er meget krævende og trives rigtig godt på næringsfattige, kalkrige og moderat tørre steder. Hvis urten dyrkes i nærende og fugtig jord, er smagen af den unge urt meget mild og delikat med et strejf af agurk- eller agurkeskalsmag.
Pimpinelle (Sanguisorba minor) i urtehaven
Pimpinellen kan frigives om foråret eller efteråret eller købes som frøplante i planteskolen. Når pimpinellen først er i haven, formerer den sig uafhængigt. Pimpinellen vokser som en staude i urtehaven og hobbygartneren bør jævnligt fjerne de gamle planter og gøre plads til de selvsående unge planter, især da gamle planters gamle blade også er uspiselige. Hvis de ikke fjernes, vil de gamle planter visne af sig selv. Planten er en etårig og kun plantens sarte blade bruges.
Ideel beliggenhed
I naturen vokser pimpinellen på tørre og solrige enge og kommer oprindeligt fra Middelhavsområdet. Denne tørre og solrige placering er dog ikke optimal, hvis planten skal bruges som en aromatisk kulinarisk urt, for så er en let fugtig og næringsrig, kalkholdig jord mere nyttig for duften. Pimpinellen trives i både delvis skygge og fuld sol, men på sidstnævnte sted bør den ikke tørre ud for at bevare sin delikate aroma. Pimpinellen vurderer på lokationen
- fugtig og næringsrig jord
- kalkholdigt substrat
- basejord
Omsorg
Pimpinellen er ikke krævende i plejen. Vokser bedst på solrige til delvist skyggefulde steder. Pimpinellen foretrækker en kalkholdig, veldrænet og relativt næringsrig jord, der er fugtig, men ikke våd. Normal, permeabel jord bør vælges som substrat. Planten sætter især pris på kalkholdig og basisk jord. Det er vigtigt ikke at lade jorden til pimpinellen tørre ud og at forsyne planten med regelmæssig vanding. Til særlig intensiv vækst er en humusrig jord ideel, ligesom tilsætning af kompost og organisk gødning som hornspåner om foråret. Blomsterstandene bør klippes jævnligt, fordi kun bladene kan bruges i køkkenet. Pimpinellen
- må aldrig tørre helt ud
- har brug for organisk gødning for god vækst
- Blomsterstandene skal skæres regelmæssigt
Høst
Pimpinellens sarte blade kan høstes kontinuerligt indtil efteråret. Det er også muligt at tørre bladene, men den delikate, specielle smag forsvinder så. Du kan også fryse bladene eller lægge dem i blød i olie eller eddike. En særlig god aroma kan opnås ved at lægge bladene i citronsaft. Til brug i køkkenet bruges kun de friske, unge blade, der løbende dannes, fordi de ældre blade bliver hårde og uspiselige. Inden for naturmedicin og til disse formål bruges hele planten inklusiv rødderne. I dette tilfælde bruges den blomstrende urt efter tørring.
Formering
Formering kan ske enten ved at så frø eller ved at dele planten om foråret eller efteråret. Såning eller plantning af frøplanter bør ske med det samme på det endeligt valgte sted, da det er vanskeligt at rette pimpinellens placering efterfølgende, fordi planten udvikler lange pælerødder, der beskadiges, hvis de flyttes.
Sygdomme og skadedyr
Pimpinellen er ret robust og ret ufølsom over for sygdomme og skadedyr. Først når planten er svækket, har dunet meldug som svampesygdom og bladlus en chance for at angribe planten. Et angreb med dunet meldug kan kendes på brune pletter, der breder sig på bladene. Dette angreb kan fremmes ved konstant vanding ovenfra, det vil sige via bladene. Meldugangreb kan bekæmpes ved hjælp af fungicider, men det påvirker bladenes anvendelighed i køkkenet. Forebyggelse giver mere mening ved at vande nedefra og også beskytte planten mod overdreven nedbør. Bladlusen kan fjernes med kommercielt tilgængelige, men gerne naturlige, midler, så pimpinellen stadig kan bruges som kulinarisk urt. Planten kan styrkes mod skadedyrsangreb og sygdom gennem regelmæssig gødskning med kompostjord.
Den robuste plantes sygdomme kan undgås ved:
- Vanding af planten nedefra
- Beskyttelse mod intens nedbør på bladene
- Styrkelse af planten gennem regelmæssig gødskning med kompostjord
Ofte stillede spørgsmål
Hvor sund er Pimpinellen egentlig?
I middelalderen blev Pimpinelle endda sagt at have en effekt mod pesten. Det kan man betvivle, men urten er rig på æteriske olier, bitterstoffer samt harpiks og C-vitamin. I køkkenet kan pimpinellen derfor ikke kun have god smag, men også have mange positive egenskaber for fordøjelsen og immunforsvaret. Inden for naturmedicin er urten også meget populær mod forskellige lidelser, og pimpinelle har endda fundet vej til moderne konventionel medicin som et gennemprøvet middel til at lindre astmasymptomer. Selvom du er tilbøjelig til forårstræthed, bruges Pimpinelle nu ligeligt i konventionel medicin og i naturmedicin.
Er pimpinellen en hjemmehørende plante?
Den vilde pimpinelle har sin oprindelse i Asien. Men planten var også kendt i det sydøstlige, centrale og vestlige Europa for århundreder siden. I dag dyrkes pimpinelle næsten udelukkende i Frankfurt-området, fordi det er en klassiker der som ingrediens til grøn sauce.
Hvad du bør vide om Pimpinelle i korte træk
Allerede i middelalderen fandt man pimpinellen, som dengang ofte blev omt alt som bibernellen, i talrige haver. Den var særlig populær som krydderiplante i Elizabethan England. Men den velkendte Jacobus Theodorus Tabernaemontanus kendte også til pimpinellens krydrede kraft, som nu nærmest er en af de glemte urter. Pimpinellen blev også brugt meget i naturmedicin på det tidspunkt. Hun burde endda være i stand til at kurere pesten. Men Pimpinellen blev også ofte brugt til hjertesygdomme og problemer med blære og nyrer. På grund af dets høje vitaminindhold og astringerende egenskaber siges det også at have en positiv effekt på betændelse i huden.
Brug
- Pimpinellen kan stadig bruges vidunderligt i køkkenet i dag. Det er dog kun de helt unge blade, der egner sig til dette.
- De bruges i ægge- og ostemasseretter, men sætter også prikken over i'et på salater, mayonnaise eller urtesmør.
- For at Pimpinellen kan bruges i køkkenet, skal den sås i din egen have.
- Den kan ikke konserveres som urt og skal behandles umiddelbart efter plukning.
- Ideelt set plukkes de friske unge blade støt. Ældre og hårdere blade bør ikke bruges, da de anses for uspiselige.
Af denne grund bør blomsterstandene fjernes hurtigst muligt, da kun de friske blade skal bruges som krydderi.
I naturopati bruges hele den stadig blomstrende urt med roden. Den tørres til brug og kan derefter bruges indvendigt som te eller eksternt som tinktur.
Dyrkning
- Pimpinellen kan sås i marts eller april.
- En placering udendørs eller på en grøn eng i din egen have er bedst egnet.
- På grund af den lange pælerod, som pimpinellen danner, kan planten først flyttes senere med stor indsats eller slet ikke.
- Derfor bør den sås direkte på sin endelige destination.
- Grundlæggende er planten i sig selv ret ukrævende. Du bør dog sørge for at så dem et solrigt sted.
- Tørre, magre og solrige enge er det foretrukne sted for Pimpinellen, hvor den endda forekommer vild fra tid til anden.
- Solen er også ansvarlig for Pimpinellens særligt intense aroma.
- Hvis jorden er kalkrig og rig på humus, trives planten særdeles godt.
Opmærksomhed:
Det kan dog hurtigt udvikle sig til et generende ukrudt, hvis blomsterstandene ikke fjernes i tide. For så begynder Pimpinelle-selvsåningen. Afhængig af jordbundsforholdene vokser planten til forskellige størrelser. For eksempel giver et meget tyndt lag jord norm alt kun meget små planter. Men hvis jordlaget er ret tykt, kan pimpinellen nå en højde på op til en meter.
