Boghvede, Fagopyrum - dyrkning og pleje

Indholdsfortegnelse:

Boghvede, Fagopyrum - dyrkning og pleje
Boghvede, Fagopyrum - dyrkning og pleje
Anonim

Hvis du vil dyrke boghvede i din egen have, skal du være opmærksom på et par specielle funktioner. Du skal dog ikke anstrenge dig for at opnå et ret højt afkast. Selv uden intentionen om at høste er Fagopyrum en vidunderlig haveplante og frem for alt en værdifuld fødekilde for bier. Men for at det overhovedet kan nå at blomstre, er det nødvendigt med noget forberedelse og lidt pleje. Men på grund af dens fordringsløse natur kan selv nybegyndere gartnere gøre dette.

Location

Det rigtige sted til dyrkning af boghvede skal være så solrigt, varmt og tørt som muligt. Kolde vinde, der køler jorden ned, er mere end ugunstige for spiring. Ligeledes områder, hvor der er højt grundvand eller lavninger, hvor vand samler sig, når det regner.

Tip:

Fordi Fagopyrum er så attraktiv for flyvende insekter, bør den ikke dyrkes for tæt på huset. Ellers er der en risiko, især for allergikere.

Substrate

Det optimale substrat til dyrkning af boghvede er løst, godt ventileret og smuldrende. Det skal også være så tørt som muligt og ikke udsat for komprimering. Let jord er bedst egnet, men Fagopyrum kan også trives i tung jord.

Foravl

Boghvede tåler kulde dårligt og har brug for ret varm jord for at spire. Forkultivering under glas, i huset eller drivhuset kan derfor give mening. Dette gælder dog kun, hvis Fagopyrum skal dyrkes som prydplante eller dyrkes i meget lille skala. Alternativt kan det anbefales at bruge velisolerede højbede. Er disse udstyret med dæksler, kan såningen ske lidt tidligere. Desuden er planterne mere beskyttet her, hvis der skulle opstå et uventet temperaturfald.

Dyrkning

Som forberedelse til dyrkning af boghvede skal bedet graves op det foregående år og løsnes godt. Ukrudt skal fjernes. Det anbefales også at berige jorden med godt rådnet kompost. Dyrkning begynder så med direkte såning om foråret, efter den sidste frost. Da frøene beskadiges ved temperaturer under 3 °C og først spirer, når jorden er mindst 10 °C varm, bør de tidligst sås i maj, men gerne i begyndelsen af juni. Der skal være en afstand på omkring 40 cm til 60 cm mellem rækkerne af frø, der skal forberedes. Frøene kan dog sås i sammenhængende rækker. Let dækket og moderat vandet, spiringen sker ret hurtigt. Forudsat at jorden er varm nok. Fra spiring kan Fagopyrum-planterne næsten overlades til sig selv.

Hælding

Boghvede tåler tørke godt, men ikke vådt. Dette gælder allerede for spiring. Fra de første skud til blomstringen kan underlaget være let fugtigt hele vejen igennem. Når de første knopper åbner sig, kan vandingen igen begrænses. Efter blomstringen giver vanding kun mening i vedvarende varme og regnfrie faser. Hvis planterne lader bladene hænge, kan de selvfølgelig også vandes. Vandfyldning bør dog aldrig forekomme, hvorfor du altid bør vande sparsomt.

Tip:

Hvis du fordeler et lag muld eller folie mellem rækkerne, behøver du som udgangspunkt slet ikke bekymre dig om vanding. Disse bør dog ikke påføres jord, der er for fugtig.

Gød

Hvis jorden blev beriget med kompost, før man begyndte at dyrke boghvede, er yderligere gødskning ikke nødvendig. Hvis du glemmer dette trin, kan du arbejde lidt kompost ind i underlaget indtil blomstringen. Alternativt kan du vande med damvand, tilsætte kaffegrums til vandet eller bruge brændenældegødning. Men pas på. Overbefrugtning kan hurtigt føre til forsinket modning og overdreven urtvækst.

Befrugtning

På den rigtige placering og i tørt vejr er Fagopyrum en blomsterrig plante. Som regel har den så mange blomster, at næppe alle kan befrugtes af bier. Da bestøvningen udelukkende udføres af insekter, bør de have fri adgang til planterne under blomstringen. Enhver beskyttelse mod vildt- og fugleskader skal fjernes i denne periode.

Høst

Det tager ikke lang tid, før boghvede er klar til høst. Dette kan begynde så tidligt som tre til fire måneder - norm alt i august. Modenhed kan genkendes på de lysebrune og tørre tarme. Boghvede er dog lidt svært her. Frugtklaserne modnes på forskellige tidspunkter. Når de sidste er klar til at høste, spreder de første allerede deres frø på jorden. Derfor er der to muligheder. Enten i hånden og alt efter modenhed eller alt høstes ved le og udslag, når omkring halvdelen til tre fjerdedele af frugtklaserne er modne. Førstnævnte er besværligt og tidskrævende, især når Fagopyrum dyrkes i stor skala. Og derfor næppe muligt at realisere. I den anden variant går der dog en forholdsvis stor mængde afgrøde tabt.

Genbrug

Før boghveden kan bruges, skal den skrælles og males. Det er muligt at sende det til en mølle som en ordre.

Alternativt kan processen udføres selv ved hjælp af en lille kornmølle. Det resulterende mel kan f.eks. bruges som bund til grød, frikadeller eller brød.

Typiske sygdomme, plejefejl og skadedyr

Boghvede er ekstremt robust mod både sygdomme og skadedyr. Men hvis vejret er ugunstigt, det vil sige for fugtigt eller køligt, kan der ske en betydelig reduktion i udbyttet. Det samme gælder et ugunstigt valg af placering eller overdreven vanding. Ukrudt kan også være farligt for boghvede. Ved klargøring af bedet skal man sørge for, at det er fri for ukrudt. Alternativt kan der påføres mulch mellem planterækkerne eller der kan lægges en plantefilm ud. Disse foranst altninger reducerer ukrudtstrykket og reducerer også indsatsen.

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor er boghvedeudbyttet så lavt?

Boghvede er ikke en af de højtydende planter, selv under optimale dyrkningsforhold. Høsten kan dog reduceres yderligere, hvis sommeren er meget kølig eller fugtig.

Skal sædskifte observeres ved dyrkning af Fagopyrum?

Boghvede er meget kompatibel med sig selv og kan derfor sagtens dyrkes på samme areal i flere år. Det eneste vigtige er, at jorden gødes og forberedes derefter.

Hvad du bør vide om boghvede i korte træk

Profil

  • Boghvede er ikke et korn. Den tilhører snavsfamilien og er derfor i familie med rabarber.
  • Den første del af navnet er afledt af bøgetræet, fordi boghvedes frugter ligner bøgenødder.
  • Den vigtigste fødevare, der dyrkes, er boghvede, som kun er steget i efterspørgsel igen i de sidste par årtier.
  • Boghvede bliver mellem 20 og 60 cm høj og har hjerteformede blade.
  • Meget lange, fine behårede rødder vokser på dens hovedrod, som planterne kan holde sig godt med på næringsfattig og tør jord-
  • Boghvede kan også sås som grøngødning; dens hurtige vækst betyder, at den dækker store arealer på meget kort tid.
  • Boghvede er også værdsat af biavlere; det kan bruges til at producere boghvedehonning, som har en mørkebrun farve.

Dyrkning

  • Boghvede stiller små krav til jorden, men er meget frostfølsom, så den kan først sås fra maj.
  • Den spirer derefter meget hurtigt inden for tre til fem dage og behøver kun omkring tre måneder, indtil den bærer frugt.
  • På gunstige steder kan den derfor sås to gange i træk.
  • De rødlige hvide blomster dukker op fra juli og indeholder en masse nektar, der tiltrækker insekter og bier.
  • De danner trekantede frugter med en tyk skræl, som ikke bør spises.
  • Boghvede høstes i sensommeren, når frugterne er blevet brune.
  • Dette er dog ofte lidt svært, fordi de små nødder er meget løse og falder hurtigt ned.

Glutenfri mad

  • Det faktum, at boghvede ikke indeholder gluten, har den ulempe, at det ikke egner sig til at bage brød.
  • På den anden side er det også en værdifuld mad for folk, der lider af glutenintolerance.
  • Den sælges primært i naturvarebutikker, men nu også i konventionelle supermarkeder, hvor den tilbydes som skrællet korn, gryn eller mel.
  • Boghvede indeholder meget protein og kan endda sænke højt blodsukkerniveau.
  • Det, der dog giver anledning til bekymring, er fagopyrin, et rødt farvestof indeholdt i frugtskrællen. Det kan føre til den såkaldte boghvedesygdom, som kan give kløende hududslæt og andre symptomer, når de udsættes for sollys. At forbruge købte produkter er harmløst i denne henseende, men hjemmedyrket boghvede bør skrælles før brug af denne grund.

Anbefalede: