Det tyske køkken opdager også flere og flere krydderurter. Ikke så mærkeligt: de er ikke kun ekstremt velsmagende, men også sunde. Frem for alt tilføjer de et vist kick til mange retter. Mange krydderurter kan nemt dyrkes i haven i et selvlavet bed. Og samtidig giver et moderne design nye og attraktive visuelle accenter.
Location
Hvis du overvejer at skabe eller bygge dit eget bed til urter i din have, kan du naturligvis ikke undgå et spørgsmål: Hvor skal det gå hen? Svaret på dette spørgsmål afhænger dog af, hvilke urter der præcist skal dyrkes. Placeringsforholdene for planterne skal simpelthen være rigtige – og de kan være meget forskellige under visse omstændigheder. Den nødvendige plads er selvfølgelig også vigtig. Selvom dette generelt er begrænset i urtebede, stiger det med antallet af urtearter, der skal dyrkes. Som udgangspunkt anbefales en placering i nærheden af køkkenet eller i nærheden af en havesti altid. Dette gør det meget nemmere hurtigt at få friske krydderurter til madlavningen.
Klassisk
Et bed til urter kan selvfølgelig laves ligesom ethvert andet bed. Klassikeren er den rektangulære form med en bredde på omkring 1,20 meter. Der er norm alt flere senge ved siden af hinanden, kun adskilt af smalle stier. I princippet fungerer dette system også med urter. Det er dog næppe nogen, der vil plante et helt bed med kun persille eller en enkelt urtetype, da der norm alt kun kræves relativt små mængder. Det er derfor tilrådeligt at bryde den klassiske version lidt op og generøst fylde urtebedet med flere forskellige planter. Den bedste måde at gøre dette på er at tænke på et system til fordeling af planterne. For eksempel kan følgende tænkes:
- Opdeling i plantestrimler
- Opdeling i gitterfirkanter
- en cirkulær division
- et vildt rod
Sidstnævnte kan være særligt attraktivt visuelt, men det kan gøre det ret vanskeligt at høste en bestemt type urter. At opdele sengen i individuelle firkanter er mindst lige så attraktivt. Der plantes så præcis én type urt i hver firkant. Dette gør søgning og frem for alt fjernelse meget lettere.
Tip:
Sengen nyder også godt af en kvadratisk opdeling, hvis rummene eller skel er beklædt med sten eller træelementer. Små natursten såsom granit eller småsten anbefales især her.
Wild Bed
Mange af vores haver fremstår i dag utrolig ryddelige og næsten klinisk rene. Men det har ikke meget med naturen at gøre. Dette ofte sterile indtryk kan modvirkes med frie urtebede, uden at kaos skal tage fat i haven. To faktorer gavner dig: På den ene side kræver urtebede kun en lille mængde plads, og på den anden side er urteplanter generelt smukke at se på og har en naturlig skønhed. Så hvorfor ikke skabe et lille, vildt urtebed i den ellers velholdte græsplæne!? En cirkeldiameter eller en kantlængde på en meter er ofte tilstrækkelig. Det kan også tænkes at fjerne en belægningsplade fra en havegang og tilplante frirummet med krydderurter. Begge lyder måske usædvanlige og moderne, men de har en fantastisk afslappende effekt.
Tip:
Med en afstand på ti til 15 centimeter mellem græsplænen og bedet er der ingen problemer ved græsslåning. En afgrænsning med sten eller smalle træplanker kan også tænkes.
Herb Hill
En af ideerne til et urtebed, der absolut gør indtryk, er uden tvivl urtebakken. Navnet siger det hele. Du skal blot stable jord i en lille bakke på et passende sted i haven. Sand kan også bruges som underlag, men det er bedre at arbejde med havejord hele vejen igennem. Det er vigtigt at forsyne bunden af bakken med dræning lavet af småsten og yderligere befæste den med sten. Dette forhindrer glidning. Hele bakken er så simpelthen plantet rundt med forskellige krydderurter. På den måde kan du med meget lidt indsats bringe et stykke vild natur ind i din have, som hurtigt bliver et blikfang.
Urtespiral
Lidt af bakkeideen ligger også i urtespiralen. Denne seng er grundlæggende orienteret opad. Afgrænset af natursten går det relativt smalle planteareal i spiral opad. Set fra et æstetisk synspunkt er denne lidt anderledes sengeform uden tvivl et hit. Det tager lidt tid at bygge dem, men det er bestemt det værd. I modsætning til urtebakken er selve plantearealet ikke skrå, men derimod lige. Ved byggeri bør det sikres, at de anvendte sten er så tætte som muligt og ikke kan glide. Dette kan skade de urter, der vokser under dem. Stenene skal derfor bestemt bankes på plads og lægges lige. Sådan en spiral kan i øvrigt også laves i jordhøjde.
Højseng
For mange krydderurter høstes ofte kun individuelle blade. For eksempel, mens med radiser hele planten trækkes op af jorden, er det med urter ofte kun enkelte elementer, der skal skæres af. Dette kan tage noget tid. Så det giver mening ikke at skulle bøje sig for lavt. Et højbed er derfor ideelt til dyrkning af urter. Den behøver ikke engang at være særlig stor. Et areal på en kvadratmeter er norm alt helt tilstrækkeligt. En højde mellem 90 og 110 centimeter har vist sig at være ideel for de fleste. Sådan fortsætter du med at bygge:
- Skruning af sengekassen af træbrædder og firkantet tømmer sammen
- Lad åbninger i toppen og bunden være fri
- Forsyn træet med en vejrbestandig glasur
- Flyt boksen til placeringen
- udfyld lag
Fyldningen begynder med et første lag på omkring 20 centimeter grove træ-, buske- eller hækkestiklinger. Herefter følger et lag barkmuld, også omkring 20 centimeter tykt, hvorpå der lægges et tilsvarende tykt lag blade eller græsafklip. Herefter følger 15 til 20 centimeter halvmoden kompost eller hestegødning. Til sidst påføres endnu et 20 centimeter tykt lag humus og havejord.
Bærbar seng
Den store fordel ved at dyrke krydderurter er blandt andet, at det kræver relativt meget plads. Dyrkning af urter virker ret moderne, hvis det for eksempel foregår i en gammel frugtkasse eller en kasseret kiste. På den måde får du en transportabel seng, der kan placeres forskellige steder i haven, på terrassen eller på altanen. Dette kan være yderst nyttigt, især under ekstreme vejrforhold. Derudover kan du altid sætte nye accenter i haven. Æsken eller kisten kan naturligvis designes efter dit hjertes lyst. Der burde ikke mangle idéer. Det eneste vigtige er, at der er mindre huller i bunden for at undgå fugtopbygning. Om nødvendigt skal disse først bores.
