Tomater er ret følsomme grøntsager og reagerer hurtigt på stressfaktorer som svingende temperaturer, ujævn luftfugtighed eller vind med krøllede blade og kort vækst. Selv blomsterne kan droppes, hvis planten ikke har det godt. Hvis sommeren er regnfuld, kan den frygtede senskimmel dukke op fra slutningen af juni og ødelægge høsten. Men alle disse problemer kan forebygges ved at dyrke tomater i drivhus eller foliehus, fordi her kan skabes optimale vækst- og modningsbetingelser.
Hvilke drivhuse er velegnede til tomater?
Mange tomatsorter, der egner sig til drivhuse, bliver mere høje end brede, hvorfor en højderyg på mindst seks fod generelt anbefales. Et konventionelt tomatdrivhus er også en meter bredt og giver plads nok, ikke kun til tomaterne, men også til beskyttet dyrkning af peberfrugter, auberginer og agurker. I et drivhus skal der også være plads nok til borde og hylder, som tilbehøret kan opbevares på - for eksempel dyrkningsbakker og krukker, men også haveredskaber, gødning osv. Ydermere giver det rigtig god mening at lægge en vandtilslutning, p.g.a. tomater har brug for det lige nu en masse vand på varme sommerdage - og det vil du bestemt ikke have spandevis med i drivhuset hver dag.
Konventionelle drivhuse
Drivhuse består norm alt af en grundstruktur, hvis sidevægge og tag er dækket af glas, plast eller folie. Rammen kan være lavet af aluminium, selvom dette metal ikke har nogen isolerende egenskaber og derfor bør dækkes yderligere med plast. Imprægneret træ er også meget velegnet, selvom dette kan forvitre og derfor kræver nybygning efter nogle år. Fritstående drivhuse i haven giver den fordel, at de er godt oplyst fra alle sider og de lyshungrende tomatplanter får sol nok. Du skal selvfølgelig også sætte drivhuset op på en passende lys placering i haven. Såkaldte lænehuse, som er monteret på en husvæg, nyder godt af husvæggens varmeudstråling og kan bruges som en vinterhave, hvis det er nødvendigt.
Tip:
Når du bygger drivhuset, så glem ikke solafskærmningen, som kan trækkes foran taget og/eller sidevæggene i tilfælde af meget intenst sollys (f.eks. midt på sommeren). I modningsfasen bør planterne ikke udsættes for temperaturer over 30 °C, og sommerens middagssol kan forårsage forbrændinger på blade og frugter.
Filmdrivhus
Et simpelt foliedrivhus er meget billigere end et klassisk drivhus med murstensfundament og aluminiums- eller træramme. Filmdrivhuse har ofte en rund eller spidsbueform og er dækket af UV-stabiliseret, kraftig film. Dybest set ligner disse modeller store polytunneler som dem, der findes i jordbærmarker. Filmdrivhuse af højere kvalitet med en solid stålrørskonstruktion og som regel med polyethylenfilm som afdækning ligner derimod mere "rigtige" drivhuse og nogle har endda ventilationsvinduer. De bærende rør kan forankres i jorden eller indstøbes i beton med fundamenter. Folier kan dog ikke holde trit med varmeisoleringen af gode dobbeltlagede plader, og de skal også udskiftes hvert fjerde til ottende år.
Tip:
Hvis det filmdrivhus, du har valgt, ikke har ventilationsvinduer, skal der udluftes gennem dørene. Disse skal naturligvis være tilsvarende store. Alternativt fås der også foliehuse med hængslede for- og bagsider.
Nyttigt tilbehør til drivhuset
Der er alverdens nyttige og nyttige tilbehør, der kan gøre dit arbejde i drivhuset meget nemmere. For eksempel
- Drivhusborde og hylder
- automatiske vinduesåbnere (til automatisk ventilation)
- Skyggemåtter og net til solrige sommerdage
- isolerende bobleplast til kolde vintre
- drivhus-kompatible fans
- specielle plante- og formeringslamper
- Solvarmelagring
- Minimum-maksimum termometer
- Varmere godkendt til drivhuse (f.eks. cirkulerende luft- og propangasvarmere, varmeblæsere)
Hvilket tilbehør egentlig er brugbart for dig, og hvilket der er meningsløst, afhænger primært af dig – og af hvor intensivt du vil bruge drivhuset. Hvis det blot er et spørgsmål om at dyrke et par tomatplanter i en lille polytunnel, kan du spare dig selv for en masse af de ovennævnte værktøjer.
Et drivhus til altanen
Væksthuse kan i øvrigt ikke bare være i haven, altanejere kan også installere et. Mange filmdrivhuse, der egner sig til altaner, er kommercielt tilgængelige, som nogle gange også omtales som "tomatdrivhuse". Sådan et altandrivhus behøver ikke at være specielt bredt, kun mindst to meter højt. Det gælder især, hvis du vil dyrke stoktomater. Disse vokser mindre i bredden og i stedet i højden. Derimod kræver busk- og vildtomater mindre plads i højden end i bredden – de kan nogle gange blive ret spredte. Enhver, der ejer en loggia (dvs. en altan med ruder) i stedet for en normal altan, kan betragte sig selv som heldige. Ruden erstatter drivhuset og giver tomaterne ideelle vækstbetingelser.
Hvilket cover er bedre, glas eller plastik?
Traditionelt bruges glasruder til den gennemskinnelige beklædning af kolde rammer og drivhuse. Disse har dog alvorlige ulemper: Glas kan gå i stykker, og det giver kun dårlig varmeisolering. Effektivt isoleringsglas er derimod meget tungt og også ret dyrt. Derfor har dobbelt- eller hulvægspaneler af polycarbonat eller akryl været på fremmarch i lang tid. Med en tykkelse på blot fire til fem millimeter har de en isolerende effekt på grund af luften, der er fanget i dem. Paneler med en tykkelse på 16 millimeter eller mere tilbyder meget effektiv varmeisolering. Gode dobbeltvægpaneler til udendørs brug er også UV-lysbestandige, vejrbestandige og haglbestandige. Nogle producenter reklamerer også for specielle belægninger, der er beregnet til at forhindre kondens eller ruderne i at plette.
Sådan bygger man et simpelt tomatdrivhus selv
Hvis du er lidt handy, kan du selv bygge et simpelt tomatdrivhus.
Du skal bruge følgende materialer:
- diverse firkantede tømmer
- 3 stykker med mål 230x10x10 cm
- 3 stykker med mål 210x10x10 cm
- 2 stk med mål 200x10x10 cm
- 6 taglægter med mål 100x10x5 cm
- 2 trælameller med mål 90x2x2 cm
- Træbejdse til imprægnering
- Drivhusfilm
Og sådan er drivhuset bygget:
Imprægner først alle trækomponenter for at gøre dem mere vejrbestandige. Mål nu den rektangulære plantegning, der måler 200 x 80 centimeter på det valgte haveareal. Grav huller 50 centimeter dybe ved hjørnepunkterne og midt på de to langsider, hvori du forankrer de seks længere firkantede tømmer. Derfor skal tømmeret i den ene række være lavere, så taget hælder lidt senere. Det gør, at regnen kan løbe bedre væk og samler sig ikke på drivhusets tag. Skru nu de 200 centimeter lange firkantede tømmer og taglægterne lodret, så der skabes en stabil grundramme. Til sidst påsættes drivhusfilmen, der er skåret til ved hjælp af hæfteklammer. Jo strammere filmen er, jo mere holdbar er hele drivhuset.
Tip:
Den ene smalle side af det selvbyggede foliedrivhus er ikke lukket. Lad i stedet filmen falde løst og fastgør den blot ved hjælp af snore og stropper eller rul den om nødvendigt op som et vinduesgardin.
Egne tomatsorter til dyrkning i drivhuset
Der er en næsten uoverskuelig variation af varianter - ikke mindst fordi der i stigende grad udbydes gamle og usædvanlige sorter. Denne rigdom af sorter kan opdeles i forskellige grupper og vækstformer. Disse tomater er særligt velegnede til at holde i drivhuse:
Sticktomater:
- vil være omkring 120 til 180 centimeter
- har få grene
- udvikle store frugter
- anbefalede varianter: 'Black Ethiopan' (gammel, mørk lilla variant), 'Diplom', 'Goldene Queen' (gul), 'Maestria', 'Phantasia', 'Tigerella' (gammel, rød-gul stribet sort), 'Vitella'
Oksekødtomater:
- Vokser som pindetomater
- ribbede, ofte meget store frugter
- anbefalede varianter: 'Belriccio', 'Corazon', 'Delizia', 'Ruby Gold' (gammel, rød-gul stribet sort)
Cocktail-, cherry- eller cherrytomater:
- Vokser mest som pindetomater
- Frugter er små, ofte søde og vokser i klaser
- anbefalede varianter: 'Dolcevita', 'Rubin Pearl', 'Yellow Pearshaped' (gul, pæreformet)
Klatre- og trætomater:
- meget høje stangtomater
- meget robust mod senskimmel og brun råd
- anbefalede varianter: 'De Berrao' (op til tre meter høj), 'Himmelssümmerer' (op til fem meter høj)
Ribs og vilde tomater:
- multi-skydning, nogle over 200 centimeter høje
- stærk vækst
- små, talrige frugter
- ofte ret modstandsdygtig over for senskimmel og brunskimmel
- anbefalede varianter: 'Golden Currant' (gul), 'Red Marble', 'Red Spoon'
Velegnet substrat og kompost
– Forbered drivhusgulvet korrekt –
Nu hvor drivhuset er på plads, og tomaterne er blevet dyrket med succes i huset, kan du begynde det forberedende arbejde fra omkring midten til slutningen af marts. For at planterne kan vokse godt og bære masser af frugt, skal underlaget være næringsrigt, løst og veldrænet – tomater er både dybe rodfæller og tunge foderstoffer og har mest gavn af en humusmuldrig jord. Hvis dette ikke er tilgængeligt i dit område, så grav tomatbedene i drivhuset op til en dybde på omkring 50 centimeter og fyld i stedet god muldjord med masser af kompost blandet i. Hvis din havejord opfylder tomaternes høje krav, skal du bare grave den godt op og tilsætte masser af kompost. Tilsæt også hornspåner, potaskemagnesia og om nødvendigt stenstøv. Smuldr derefter de tykkere jordstykker og niveller bedene godt. Jorden skal nu løsnes godt dybt nede, så planterne nemt kan vokse og slå rod.
Sådan planter man tomater i drivhuset
Et par dage før plantning giver det mening at sprøjte jorden med egen markpadderokbouillon for på forhånd at modvirke eventuelle svampeinfektioner. En håndfuld knuste nældeblade, som du tilføjer i hvert plantehul, har i øvrigt samme effekt. Hjemmeavlede tomater er klar til at plante, når de er omkring 20 til 25 centimeter høje og ideelt set allerede har et par blomster. Hvis drivhuset er frostfrit, kan du plante planterne fra midten af april, ellers en måned senere. Bemærk også disse instruktioner:
- Plantehullet skal være dobbelt så stort som rodklumpen
- Minimumsafstand på 60 centimeter mellem planter
- Bushtomater har brug for mere plads
- synke lerkrukker med huller i jorden lige ved siden af planterne
- disse er nødvendige til vanding
- Pres tomaterne godt og vand godt
Du kan installere et snoresystem som klatrehjælp: Stræk tykke snore af naturmaterialer lodret over tomatbedene, hvoraf du kan lade en anden løbe lodret nedad over hver enkelt tomatplante og forankre den i jorden med en krog f.eks. Stringtomater kan nu klatre opad på sådan en snor.
Gode naboer – dårlige naboer: Hvilke grøntsager harmonerer med tomater
Agurker og tomater har meget forskellige krav til jordbundsforhold, pleje og frem for alt klimaet i drivhuset. Derfor fungerer denne kombination ikke godt sammen, især i små drivhuse, medmindre man kan dele drivhuset op i to klimazoner og dyrke agurker og tomater strengt adskilt fra hinanden. Disse typer grøntsager kan dog godt kombineres med tomater:
- Bønner (f.eks. slangebønner)
- hvidløg
- Salat
- peberfrugt
- Auberginer
- Physalis / Andean Berry
Den optimale pleje af drivhustomater
Når planterne endelig er blevet placeret i havehuset, kræver de omhyggelig pleje - først da vil de vokse frodigt, forblive sunde og producere masser af frugt.
Hælding
Især i modningsperioden har tomater brug for jævnt fugtig (men på ingen måde våd!) jord, så frugterne ikke tabes for tidligt eller flækkes op. Brug ikke koldt postevand (for meget kalk), men derimod varmt regnvand til vanding. Hæld i den nedgravede lerkrukke og undgå at væde bladene.
Gød
Tomater er tunge foderstoffer og skal ikke kun forsynes med kompost ved plantning. Hvis planterne er vokset godt, bør du fodre dem hver anden til tredje uge med en tomatgødning rig på kaliumchlorid, helst organisk eller organisk-mineralbaseret. I stedet kan du også vande planterne jævnligt med hjemmelavet bouillon lavet af brændenælder og comfrey.
Afisolering og klipning
Med stoktomater bør du jævnligt brække sideskuddene af, der udvikler sig i bladaksen. Dette er også kendt som at strippe ud og er nødvendigt for at planten lægger sin energi i dannelsen af blomster og frugter – og mindre i breddevækst. Derudover skal du midt på sommeren, efter at der er udviklet fem eller seks blomsterstande, skære spidsen af hovedskuddet væk, så de frugter, der allerede er dannet, kan modnes godt.
Sygdomme
Det mest almindelige problem med tomater er senskimmel, som kan forekomme fra omkring slutningen af juni. Der dannes brune, rynkede pletter på frugterne, hele stængler bliver sortbrune, og bladene er først grågrønne, derefter broget brune. Hvis angrebet er alvorligt, dør planten inden for kort tid. Sygdommen skyldes overskydende fugt, hvorfor tomater generelt ikke bør vandes. Af samme grund er god ventilation meget vigtig i drivhuse og foliehuse, så den fugtige luft kan slippe ud udenfor.
Tip:
Selv i drivhuset skal tomater skifte bed hvert år og frem for alt ikke dyrkes ved siden af eller efter kartofler.
Høst
Afhængig af sorten modner de første tomater fra juli og kan derefter høstes friske indtil oktober, når vejret er mildt. Hvis de sidste frugter skal høstes, mens de stadig er grønne, kan de fortsætte med at modnes indendørs et mørkt og varmt sted. Da modne tomater hurtigt mister deres aroma i køleskabet, er det bedre at opbevare dem i et køligt rum.
Konklusion
Tomater har ikke brug for så meget varme som nogle af deres slægtninge, men de trives stadig bedst på beskyttede steder eller i et drivhus. Det skyldes dels, at de følsomme planter her er beskyttet mod fugt, men også på grund af det mere ensartede og frem for alt varmere klima. Tomater bør under ingen omstændigheder vandes, da det kan forårsage den frygtede senskimmel. Af samme grund skal drivhuset udluftes jævnligt, så den fugtige luft kan slippe ud udenfor.
