Bekæmp små fluer i urtepotter og pottejord

Indholdsfortegnelse:

Bekæmp små fluer i urtepotter og pottejord
Bekæmp små fluer i urtepotter og pottejord
Anonim

Voksne svampemyg er ret nemme at bekæmpe. Det bliver sværere med larverne, især hvis man ikke vil bruge kemiske midler. Hvad du skal vide om forebyggelse og bekæmpelse af svampemyg, kan du finde i følgende tekst.

ondsindet billede

Du kan se gråbrune, 3 til 4 mm store, smalle myg, der kravler hen over jordens overflade i urtepotten. De flyver dog også rundt og sætter sig langsomt og blidt på blade. De ligner frugtfluer. Hver hun lægger mellem 100 og 200 æg, hvorfra larverne klækkes efter blot en uge. Disse er op til 5 mm lange, maddikeformede, hvidlige i farven og har et sort hoved. De lever i jorden og kan skade planten. Planterne svækkes. Du kan ikke rigtig finde en årsag, bortset fra de små flyvende insekter.

Forebyggelse

Forebyggelse er svært, og selvom det lykkes, kan et angreb ikke udelukkes. Skadedyrene introduceres ofte ved køb af ny plante eller med frisk pottejord. Det gør ingen forskel, om du køber billig eller dyr jord. Æggene er endda i økologisk jord, hvilket skyldes, at de forskellige typer af svampemyg er ret anvendelige. De er derfor særligt almindelige i økologiske gårde. Myggene sætter sig gerne, når planterne står udendørs om sommeren. Det nytter dog ikke meget at lade dem blive i rummet, for svampemyg kommer også ind i rum gennem åbne vinduer. De mærkes næsten ikke enkeltvis, men når de har formeret sig og optræder i massevis, bliver de til gene, fordi de ikke bare bliver på planterne, de flyver rundt over alt.

Det er vigtigt ikke at holde stueplanterne for fugtige. Det øverste jordlag må ikke være konstant fugtigt. Svampmyg elsker den slags ting. Som en forebyggende foranst altning kan jorden derfor dækkes med sand, små sten, små skaller eller lignende materialer. Sandlaget skal være omkring 1 cm tykt. Kvartssand er særligt velegnet.

Tip:

Plantekasser med kunstvandingssystemer er praktiske til planter, der har brug for fugtig jord. Når planterne først er etableret, trækker planterne det vand, de har brug for, fra reservoiret nedefra, det øverste jordlag kommer næsten aldrig i kontakt med vand og forbliver dejlig tørt.

Det er også nyttigt at behandle ny pottemuld med varme i mikrobølgeovnen eller i komfuret. Insektæg dræbes. Afhængigt af mikroovnens mængde og watt skal jorden opvarmes i 2 til 5 minutter. Jorden fordeles på en bakke i ovnen og opvarmes ved 100 grader i cirka en halv time. Dette dræber larver, uanset arten.

Det er dog endnu bedre ikke længere at bruge jord i sædvanlig forstand. Med hydroponics undgår du i hvert fald i høj grad svampemyg. Ikke alle planter egner sig til dette, men der er rigtig mange. Uanset om der anvendes seramis, grus, perlit eller andre mineralske substrater, kan svampemyg ikke formere sig i dem. Betingelsen er, at al pottemuld blev fjernet ved ompotning. Døde roddele og dødt organisk materiale skal også fjernes.

Det kan også hjælpe ikke at vande planterne i pottejord oppefra, men altid nedefra, altså ned i plantekassen eller en underkop. Overskydende vand skal dog hældes fra ca. 30 minutter efter vanding.

Bekæmpelse af voksne svampemyg

Voksne svampemyg er ret nemme at bekæmpe. De kan lide stærke farver, især gul. Derfor hjælper ugiftige gule klistermærker eller gule tavler. Du lægger dem i jorden i den inficerede urtepotte eller placerer dem i umiddelbar nærhed. Myggene sidder på den klæbrige overflade og kan ikke komme væk. Hvis der er et kraftigt angreb, skal klistermærkerne skiftes i ny og næ, når de er næsten fyldte, og der ikke er meget plads tilbage til nye skadedyr. Det er vigtigt at lade klistermærkerne eller tavlerne sidde i ugevis, så næste generation kan fjerne dem. Er der et kraftigt angreb, kan myggene også suges ud med en støvsuger. Kontrol er vigtigt, så der ikke lægges æg, og nye generationer vokser op.

Bekæmpende svampemyglarver

Larverne kan bekæmpes på forskellige måder. Fra gamle hjemmemedicin til kemiske insekticider er der mange muligheder. Nogle gange skal man prøve flere, ikke alt har en effekt.

Hjemmedicin

Gul tavle
Gul tavle

Tidstricket er et gammelt, men det fungerer norm alt ret godt. Stik blot et par tændstikker på hovedet ned i plantejorden. Der er svovlkomponenter i tændingshovedet, som dræber larverne i jorden. Kampene skal dog udskiftes efter et par dage. Derudover skal du holde jorden mere tør. Et godt lag sand på jorden er også nyttigt, da det forhindrer voksne dyr i at blive ved med at lægge æg.

En blanding af lunkent vand, bagepulver, lidt olie og lidt s alt er også nyttig. Denne blanding sprøjtes direkte på den berørte jord. Fluerne tør så ikke længere nærme sig containerne.

Imod de voksne og larverne hjælper det helt at lukke pottejorden i 4 til 5 uger. Den bedste måde at gøre dette på er at lægge hele urtepotten i en nylonstrømpe og lukke den tæt. Vandafløbshullerne skal også lukkes. Det betyder, at der ikke kommer fluer til jorden for at lægge æg, og at der ikke kommer nyudklækkede larver op af jorden. Da en cyklus varer 4 til 5 uger, bør du hvile dig bagefter.

Kaffegrum og Co

At fordele kaffegrums jævnt over overfladen af pottejorden har også tidligere vist sig at være ekstremt effektivt. Et andet ekstremt effektivt trick er at placere tændstikker (på hovedet) i jorden.

Efter blot to til tre dage er angrebet af de små skadedyr fortid. Brugen af især frugtfluefælder har altid været meget populær. En speciel frugtfluecocktail (en blanding af organiske syrer og frugtjuice) hældes i fluefælden, hvorefter de små insekter tiltrækkes og kravler ind.

Frugtfluefældens specielle design gør det umuligt for fluerne at flyve ud eller kravle ud. Det betyder enden på de små fluer.

Parasitiske nematoder

Nematoder er små rundorme, bittesmå, knapt synlige for øjet. De placeres i jorden med kunstvandingsvandet. Der fungerer de som parasitter og angriber svampemyggens larver og dræber dem. Nematoder er uskadelige for mennesker og dyr. Du kan bestille hundredtusindvis af disse nematoder via postordre. De udbydes nu også på plantemarkeder, men kun efter ordre. Det tager norm alt 2 til 3 uger, før problemet er løst. Steinernema feltiae er de bedst egnede. Hvis angrebet er alvorligt, bør behandlingen gentages efter ca. 4 uger. Det er vigtigt, at behandlingen ikke udføres i solskin, fordi nematoder er følsomme over for lys. Derudover må underlaget ikke tørre ud i behandlingsperioden, altså cirka 4 uger, ellers dør nematoderne. Jorden skal heller ikke være for våd.

Bakterier

Mikroorganismer, især bakterier, kan være værdifulde hjælpere i kampen mod svampemyg. Bakterien Bacillus thuringiensis var. israelensis (BTI) danner permanente sporer med proteinkrystaller, som er giftige for svampemyggens larver. Bakterierne kan erhverves som nematoder, og de kan også tilsættes kunstvandingsvand. De er absolut harmløse, bortset fra larverne.

Rovmider (Hypoaspis miles)

Rovmider lever af larverne fra svampemyggen. Deres anvendelse i drivhuse og lukkede vinterhaver er særlig fordelagtig. Rovmider lever i de øverste lag af jorden. Der jager de larverne og spiser dem. Dette fortsætter norm alt, indtil der ikke er flere. Selv da kan rovmiderne stadig eksistere i et par uger.

Kemi

især desperate planteelskere bruger et myggemiddel, der bruges i damme og andre stillestående vandmasser. Tilføjelse af dette til kunstvandingsvandet dræber skadedyrene. Der findes også biologiske produkter, man skal se nærmere ved køb.

Kemi bør altidkun bruges i nødstilfælde. Der er forskellige insekticider tilgængelige kommercielt. Du bør få råd om, hvilke der i øjeblikket er opdaterede. Hvert år trækkes midler fra markedet og nye bruges. Forhåbentlig er specialister bekendt med fordele og ulemper, ellers må man sammenligne sig. Det er vigtigt at overholde producentens instruktioner ved dosering.

Sygemyggangreb er norm alt bare ubehagelige og ikke specielt farlige for planter, medmindre det er unge planter, frøplanter eller stiklinger. Det er vigtigt at fjerne selve svampemyggene og især larverne. Gule klistermærker er meget nyttige. Derudover skal plantesubstratet holdes tørrere og drysses med et lag sand. Hvis alt andet fejler, er nematoder, bakterier eller rovmider en god biologisk bekæmpelsesforanst altning.

Anbefalede: