Speedwellen (Veronica) er repræsenteret af omkring fire hundrede og halvtreds arter verden over. Den tilhørte tidligere figenurt-familien, men er for nylig blevet henført til plantain-familien. I nogle tilfælde er den også opført som en separat familie af speedwell-planterne (Veronicaceae).
Karakteristika ved Speedwell'
Veronica vokser som en enårig til flerårig urt. Næsten alle sorter overvintrer med krybende jordstængler, som giver liggende skud på ti til tyve centimeter med stigende sidegrene og opretstående blomsterstande om foråret.
Bladen er placeret modsat og er delvist dækket af stive hår. Blomsterne er i en racemose, meget kortstilket blomsterstand, som opstår i bladets akse og forlænges lidt efter blomstring.
De enkelte blomster er placeret i akslen af et lille højblad på korte, opretstående stængler. Den norm alt lyslilla, sjældent hvide, firtakkede krone er sammensat af fem sammenvoksede kronblade og danner et meget kort rør i bunden.
I perioden juni til august sætter speedwell utallige af sine violette blomster ud og kan inden for kort tid grønnere brakarealer.
Formidling
Speedwell er spredt over næsten hele Europa og Mellemøsten. Det anses også for at være hjemmehørende i Nordamerika. Den ægte speedwell (V. officinalis) og den vedbendbladede speedwell (V. hederifolia) dyrkes mindre i haven, fordi de spreder sig vidt og betragtes som ukrudt.
Arter som speedwell (V. spicata), der vokser sig betydeligt højere og kan nå en højde på op til fyrre centimeter, såvel som lyngfartbrønden (V.) dyrkes.dillenii), som skiller sig ud for sine kødfulde blade og mørkelilla blomster, men kun vokser som en etårig. Begge arter findes dog sjældent i naturen og er derfor blevet sat under artsbeskyttelse.
Dyrkning
Veronica trives i næsten alle jordarter. Forskellige typer af planten kan især findes på græsplæner, i sandede heder og fyrreskove samt på marker. Den foretrækker tør, kalkfri jord på for det meste åbne steder, selvom steder med delvis skygge også er gunstige.
Ehrenpreis er særligt velegnet til at grønne huller eller brakarealer. Sådan kan han
- i klippehaver,
- på solrige skråninger og
- blandt nåletræer
blive plantet. Det er dog ikke tilrådeligt at plante den i nærheden af græsplæner, da den breder sig hurtigt og er svær at fjerne fra græsplænen.
Enårige arter plantes om foråret i en afstand på omkring tyve centimeter. Flerårige arter kan plantes om foråret og sommeren og danner norm alt tætte tæpper året efter. En række arter sår også selv, så det kan nogle gange være til gene at sprede dem. Frem for alt skal jorden være veldrænet og indeholde få næringsstoffer.
De er særligt velegnede til dyrkning i haven som bunddække
- tråden speedwell (V. filiformis),
- germanderen speedwell (V. chamaedrys),
- Alpine Speedwell (V. alpina),
- den bladløse speedwell (V. aphylla) og
- Spike speedwell (V. spicata)
Ærespris – Omsorg
Ehrenpreis kræver næsten ingen pleje. Kun enårige arter bør rives op og komposteres om efteråret. De flerårige arter er norm alt hårdføre ned til minus femten grader celsius, så de kræver ikke vinterbeskyttelse. Planterne flytter ind efter vækstsæsonen og spirer igen om foråret.
Hvis vilde arter spreder sig i haven, kan det opfattes som irriterende. Især den vedbendbladede speedwell har en tendens til at sprede sig hurtigt i plænen og på bede. Hvis dette er tilfældet, skal det omhyggeligt fjernes ved at trække det grundigt ud med rødderne. Dette bør startes i det tidlige forår, ellers spredes det hurtigt gennem selvsåning.
For dyrkede arter i haven skal man sørge for tilstrækkelig vandafledning. Til dette formål kan det være en hjælp at blande grus i jorden, så for meget fugt ikke får planterne til at rådne.
Brug
Urten fra speedwell indeholder bitterstoffer, tanniner og æteriske olier. Tidligere blev urten brugt i folkemedicinen som slimløsende middel mod sygdomme i luftvejene samt mod gigt, gigt og diarré.
