Der er ingen tvivl om, hvor telttaget har sit navn fra. Men denne tagform har for længst gjort det til kredsen af designstilistiske anordninger i boligbyggeri. Et par grundlæggende fordele gør, at den skiller sig ud fra andre tagformer. Vi forklarer disse forskelle og giver også adskillige interessante fakta om telttaget.
Form og oprindelse
Selvfølgelig, baseret på navnet alene, er forholdet mellem telttaget og det rigtige telt umiskendeligt. Men designet minder også visuelt om teltets enkleste form bestående af en midterstang med en presenning spændt over. De første permanente boliger i form af yurter, simple hytter og andre former er også afhængige af denne enkle og effektive tagform.
Tilpasset de sædvanligvis ortogon alt orienterede bolighusplaner, består et telttag norm alt af fire tagflader med identiske hældninger, der rører hinanden ved et centr alt rygpunkt. Dette resulterer i den næsten uundgåelige kvadratiske form af en bygning dækket med dette tag. En omgivende nedre tagkant forstærker indtrykket af en selvstændig taghætte, der sidder på bygningskonstruktionen. Et populært øgenavn for beboelsesejendomme med telttag er for eksempel “svampehus”.
Den statiske struktur
Udfra formen med en central rygspids viser det sig hurtigt, at telttaget trods dets visuelle nærhed skal følge en helt anden strukturel tilgang end sadeltaget:
1. Central rygstøtte
- Lodret overførsel af belastninger fra højderyggen ind i de faste komponenter nedenunder (loft eller væg)
- Fra hvert hjørne af bygningen fra hoftespær til højderygpunktet som øverste støtte eller forbindelsespunkt for spærene
- Circferential tærskel som nedre støttepunkt
- Spær som bærende elementer i tagkonstruktionen af de enkelte tagflader
2. Purlin konstruktion
- Allround-tærskel som det nederste støttepunkt for spærene
- Rundkant som en øvre støtte, sædvanligvis omkring en tredjedel til en fjerdedel af spærlængden fra rygningspunktet
- Overste spær ender frit udkraget til højderyggen
- Purlins understøttet på fundamentskomponenter via understøtninger eller vægge
3. Stiv rammekonstruktion
- Allround-tærskel som det nederste støttepunkt for tagkonstruktionen
- Ribbespær fra bygningens hjørner til højderygpunktet, der understøtter hinanden, som en stiv rammestruktur uden midterstøtte
- Tagspær placeret på hoftespær, eller bundet i samme niveau
Typiske tagkonstruktioner til telttage
Konstruktivt er mulige tagsystemer til telttaget baseret på den gennemprøvede metodik:
- Indvendigt: Dampdiffusionstæt niveau for at forhindre fugt i at trænge ind i beboelsesrummet ind i isoleringsniveauet
- Isoleringslag
- Diffusionsåbent undertag til udluftning af fugt, der slipper ud af tagkonstruktionen, evt. i kombination med et andet isoleringslag
- Bagventilationsniveau for at fjerne udstrømmende vanddamp
- Udvendig: Tagskind med underbygning
I sidste ende kan begge fælles muligheder findes i telttaget for at realisere denne struktur i forhold til den bærende struktur:
1. Isolering i taget
Isoleringsniveauet svarer til spærniveauet. Til dette formål indsættes isoleringen som et blødt isoleringsmateriale mellem spærene. De respektive begrænsende lag er tilvejebragt under og over spærlaget. Den visuelt synlige indre ende af tagkonstruktionen er dannet af en beklædning lavet af træ eller malet, pudset eller tapetseret gipsplade.
2. Tagisolering
Isoleringslaget er bygget op på det strukturelle spærlag og kan udføres enten som blød isolering mellem bærende tømmer, eller som et gennemgående, trykfast isoleringslag. Som grundlag for isoleringslaget skal der opføres en flad belægning af forskellige træmaterialer på spærene. Med denne variant forbliver den bærende struktur synlig i tagrummet og kan visuelt iscenesættes.
BEMÆRK:
I modsætning til mange andre tagformer er isolering på taget meget almindeligt med telttage. Baggrunden er det høje antal konstruktionselementer og detaljepunkter i spærpositionen, hvilket ville føre til et stort antal fejlpunkter i isoleringslaget, hvis de installeres på konstruktionsniveau.
Taghældningen
I sidste ende kan et telttag rejses i alle vinkler fra 0 grader. Konstruktionen bliver dog først teknisk fornuftig fra omkring 10 til 15 grader, da det opnåede tagrum ellers overvejende optages af konstruktionsdele. Hældninger mellem 15 og omkring 30 grader er almindelige i dag. Større hældninger på 45 grader og mere skaber derimod et voluminøst tagrum, som dog er meget svært at udnytte på grund af hældningen på alle sider. I disse tilfælde vælges norm alt en alternativ, mere anvendelig tagform.
Tagbeklædning
Et telttag kan forsynes med næsten et vilkårligt antal forskellige tagbeklædninger afhængigt af taghældningen. Fladbelægninger bør foretrækkes frem for tegl eller shingles, især til små tage, da utallige justeringer og tilskæring af enkelte tegl ellers vil være nødvendig på grund af de rygdetaljer, der kan findes på alle sider. Typer af belægninger, der ofte stødes på, er:
- Teglsten og betontagsten – mest fra 15 grader, nogle modeller fra 10 grader
- Folietage – enhver taghældning
- Grus eller grøn belægning på et folietag - over 10 grader giver kun begrænset mening
- Skifer, helvedesild og andre lokale afdækningsvarianter - sædvanligvis fra omkring 15 til 20 grader, afhængig af underbygningen
BEMÆRK:
Da telttaget på beboelsesbygninger ikke har nogen betydningsfuld historie, er der ingen typiske, historiske former for belægning, såsom halm, stråtag eller siv.
Tagkonstruktioner og installationer
Som udgangspunkt er de enkelte tagflader på et telttag velegnede til konstruktion eller montering af kviste eller tag altaner. Dog bruges telttaget generelt med en ret flad hældning. Udover det faktum, at tagfladerne er trimmet på alle sider, er det kun meget store tage, der har nok tagareal tilbage til fornuftigt at placere disse konstruktioner. I praksis findes selv tagvinduer sjældent på telttage.
Skelning fra andre tagformer
Faktisk set fra et rent geometrisk synspunkt er designet af et rigtigt telttag kun muligt på firkantede bygninger. I praksis bruges det også generelt i plantegninger, der ligger meget tæt på pladsen. Men da en rigtig firkant kun kan realiseres meget sjældent af mange grunde, dækker talrige specielle former for telttaget bygningerne. De minder norm alt meget om et ekstremt udt alt valmtag, hvor enten rygningslinien blev minimeret til nul med en anden hældning af valm- og hovedflader, eller telttagets punktryg blev forlænget til en kort, men stadig lineær formet ryg med ens hældning på alle sider. Den nøjagtige afgrænsning af telttaget fra andre tagformer er i sidste ende svær, men navnet er alligevel af underordnet betydning i forhold til praktisk implementering.
Omkostninger ved et telttag
En pålidelig sammenligning af omkostningerne ved et telttag med andre tagtyper er næppe mulig. Årsagen er den almindelige brug af denne tagform. Mens selvstændige lounger ofte skabes i gavl- eller valmtage, dækker telttaget ofte et fuldgyldigt standardgulv med lodrette vægge fra gulv til loft. Men hvis man tager højde for de øvrige særlige kendetegn vedrørende plantegningskravene til bygninger med telttag, skulle denne tagform ikke fremstå som dyrere, i hvert fald i forhold til andre tagformer på samme bygning.
Fordele og vanskeligheder
Selvfølgelig har forskellige aspekter af telttaget også en positiv indvirkning, mens andre omstændigheder er ret vanskelige:
Fordele
- God tagdækning til ellers svære, firkantede grundplaner
- Taget har en lav visuel vægt på grund af dets hældning til alle sider – tagformen fremstår meget let
- Lavt tagrumsvolumen, derfor ikke behov for yderligere brugbar plads, god løsning uden unødvendigt dødrum
Ulempe
- Høj konstruktiv indsats
- Tallige detaljer og skæringspunkter
- næppe nogen taginstallationer eller installationer mulige
