Fladt tag fra A-Z: Information om struktur, fordele og ulemper samt hældning

Indholdsfortegnelse:

Fladt tag fra A-Z: Information om struktur, fordele og ulemper samt hældning
Fladt tag fra A-Z: Information om struktur, fordele og ulemper samt hældning
Anonim

Tidligere primært forbeholdt billige funktionelle bygninger, har det flade tag også nydt stor popularitet i bolig- og repræsentative bygninger siden den klassiske moderne periode fra 1020'erne. Dens struktur er lige så varieret som dens brug. Her forklarer vi de mest almindelige flade tagkonstruktioner og forklarer deres fordele og ulemper.

Den generelle struktur

Som alle andre tagformer skal det flade tag generelt opfylde tre grundlæggende krav. Disse kan opnås af en og samme komponent i strukturstrukturen, men kan også klart "stå i vejen" for hinanden.

Belastningskapacitet

Hver flad tagkonstruktion skal være stærk nok til at optage følgende belastninger og overføre dem sikkert til de bærende komponenter, dvs. vægge eller understøtninger:

  • Konstruktion – altså vægten af selve taget
  • Nedbør – vægten af regnvand og især sne
  • Trafikbelastninger - afhængig af typen af tagbrug, enten håndværkere til vedligeholdelse, eller - hvis de bruges som tagterrasse - mennesker, møbler, planter osv.

Vermeisolering

For opvarmede bygninger kræver energispareforordningen ENEV en minimumsstandard for termisk isolering af det flade tag for at begrænse mængden af energi, der går tabt gennem tagfladerne. Selvom dette ikke er nødvendigt for uopvarmede bygninger, kan det afhængigt af anvendelsen være nødvendigt med en minimumsisolering for at forhindre kondens i henhold til DIN4108.

Forsegling

Sidst skal det flade tag naturligvis beskytte mod de ugunstige vejrforhold, det vil sige vind og nedbør. Til dette formål skal den strukturelle udformning sørge for et tæt niveau. Denne skal som udgangspunkt udformes således, at problemer, der opstår, såsom et tilstoppet afløb eller en defekt tagrende, ikke umiddelbart fører til vandskader i konstruktionen.

Fordele og ulemper

Til sidst skal de vigtigste fordele og ulemper ved flade tage klart opsummeres her:

Fordele

  • Lav installationshøjde
  • Nem at bruge ovenpå (f.eks. tagterrasse)
  • Reserveret til usynligt udseende
  • Produktion kan opnås ganske let ved at installere isolering og tætning vandret
  • Intet tabt loftsrum nedenunder, da rummet er vandret lukket øverst

Ulempe

  • Langsom vandafledning på grund af ingen eller lav hældning
  • Ved utætheder kommer der hurtigt vand ind i konstruktionen
  • Internt drænkompleks og tilbøjelig til at fejle
  • Ingen sneglidning på grund af manglende hældning
  • Ingen selvrensende effekt, da det langsomt drænende regnvand har ringe skylleeffekt

Tilt

Taghældning
Taghældning

Selv om det flade tag er fladt, betyder det ikke automatisk, at det slet ikke kan have en hældning. Selv det modsatte. Hvis specifikationerne i retningslinierne for fladt tag følges ved konstruktion af det flade tag, skal taget have en hældning på mindst to procent mod afvandingspunkterne - tagnedløb eller tagrender. Enten kan hele taget hældes, eller også forsynes kun tætningsniveauet med hældningen, fx via tilspidset skråisolering på helt vandret konstruktionsniveau. Denne tendens fører til, at regnvand ledes specifikt til de drænende komponenter. Hældningsdimensionen, som ser ud til at være ret høj, tager også højde for, at der altid kan opstå afvigelser under udførelsen. Hvis hældningen er for lav, vil der, selv med små niveauforskelle, dannes vandlommer, hvori regnvand permanent vil stå og belaste konstruktionen. Øverst er afgrænsningen af det flade tag fra stejlere tagformer ikke klart defineret. Fra en hældning på omkring tre til fem grader taler man ikke længere om et rigtigt fladt tag, men snarere om et fladt skrånende tag.

INFO:

Den angivne minimumshældning skal ikke nødvendigvis overholdes. Der skabes altid rigtige flade tage med en hældning på nul grader. Hældningsværdien afspejler dog fladtagsbyggeres erfaringer og skal hjælpe med at forhindre fugtskader så meget som muligt

Klassiske byggematerialer

I modsætning til forskellige andre tagformer er det flade tag ret begrænset med hensyn til de byggematerialer, der bruges til at skabe det. Dette skyldes primært de designmæssige udfordringer ved den minimale hældning og mulige udnyttelse af tagarealet. Strukturen, isoleringen og tætningen skal tilpasse sig dette og reagere på udfordringerne ved disse særheder.

Strukturel struktur

Følgende støttestrukturer er blevet etableret:

  • homogen armeret betonplade
  • Stål- eller betonbjælker med ophængte betonelementer
  • Træbjælke med træbeklædning som bærende niveau
  • Stålbjælke med træ- eller metalbeklædning (så norm alt trapezformet metalplade)

Isolering

Beviste isoleringsmuligheder er:

  • Opskummet plast som klassiske isoleringsmaterialer til lægning på plane overflader, fx armerede betonplader eller træbelægninger
  • Skumglas som flad belægning, se ovenfor
  • Mineraluld, celluloseisolering og andre bløde isoleringsmaterialer til montering i hulrum mellem bærende elementer

SÆRLIGE TILFÆLDE:

Sandwichelementer

Her anvendes skumplast direkte med en trapezplade som en kombination af isoleringslag og flad bærende struktur.

Forsegling

Når det kommer til tætning af flade tage, er der i sidste ende kun to almindelige varianter:

  • Film – plastfilm til limning til flade overflader, fx trykfast isolering
  • Bitumen – bitumenholdige vandtætningsmembraner, der ikke limes, men svejses på ved flammebrænding og fortætning af bitumen

Topping

Det er norm alt ikke nødvendigt for det flade tags rene funktion som en del af klimaskærmen, forskellige belægninger på taget kan give forskellige fordele:

  • Greening: Forsinkelse i frigivelsen af regnvand, økologisk merværdi, visuel forbedring
  • Grus: mekanisk beskyttelse af tætningen, belastning som beskyttelse mod vindsugning, UV-beskyttelse af plast- og bitumentætninger
  • Gåflader: For at bruge tagfladen som terrasse, kan som pladebeklædning eller trægitter fremstilles analogt med terrasser på plant terræn

Konstruktionsprincipper

Nu hvor du kender de væsentlige krav til et fladt tag, såvel som kataloget over almindelige komponenter, er det nu vigtigt at kombinere begge til en fungerende samlet konstruktion. På trods af, hvad der i første omgang ser ud til at være et meget stort antal mulige kombinationer, er der faktisk kun få generelle systemer, hvorefter et velfungerende fladt tag norm alt skabes:

1. Tagisolering

Isolering på taget
Isolering på taget

I denne klassiske og enkle form for flade tag er komponenterne simpelthen stablet oven på hinanden. Nederst er den bærende struktur, det vil sige betonpladen eller træbeklædningen på et støtteniveau. Dette efterfølges af isoleringslaget. Denne skal være så trykfast, at den kan rumme følgende komponenter samt en eventuel snebelastning og om nødvendigt tåle brug af taget. Tætningen påføres nu isoleringslaget som en flad underkonstruktion. Det beskytter hele strukturen såvel som bygningen dækket af det flade tag. En individuel belægning kan nu påføres tætningen, eller tætningen kan forblive som den øverste funktionelle ende af konstruktionen.

1b. Specielt tilfælde af omvendt tag

En særlig form for den lige beskrevne flade tagkonstruktion er det såkaldte omvendte tag. Her er isoleringen ikke monteret under den beskyttende tætning, men derimod placeret oven på tætningen. Tætningen er derfor placeret direkte på det bærende niveau. For denne tagkonstruktion skal isoleringslaget lægges uden samlinger eller sprækker for så vidt muligt at forhindre indtrængen af varmeledende regnvand. Derudover skal selve isoleringen kunne modstå konstant fugt. Denne konstruktion fuldendes norm alt af en beskyttende membran og et gruslag for at sikre isoleringen på plads.

BEMÆRK:

Almindelig brugt i 80'erne og 90'erne i forrige århundrede, kan denne konstruktion stadig findes i eksisterende bygninger. Det bliver dog sjældent bygget om på grund af isoleringsbesværene.

2. Isolering i taget

Mellem spær isolering
Mellem spær isolering

Hvis det flade tag er lavet af et støttelag med panelmaterialer ovenpå, er det muligt ikke at lægge isoleringen ovenpå, men at indsætte den mellem understøtningerne. Fordelen er indlysende: en markant reduceret installationshøjde på grund af den manglende dimension af isoleringslaget. Til gengæld skal isoleringen sikres i bunden, så den ikke falder ud, så et nedhængt loft med rislebeskyttelsesfilm og spændelægter ikke kan undgås. Generelt er tagisolering kun egnet til trækonstruktioner, da træet i sig selv har en vis isoleringsværdi. Stål- eller betonbjælker ville på den anden side skabe åbenlyse kuldebroer mellem de enkelte isoleringspakker med alle de deraf følgende problemer.

3. Isolering under tag

For fuldstændighedens skyld skal isoleringen under tag nævnes her. Her er et eksisterende tag isoleret fra undersiden. Dette kan gøres enten ved at lime og dække flade isoleringsmaterialer, eller ved at tilvejebringe yderligere lægter, hvorimellem isoleringen monteres. Men da isoleringen kun kan føres op til de vægge, der understøtter strukturen, repræsenterer den den værst tænkelige mulighed og findes norm alt kun ved renovering af gamle bygninger. For dens fordel er helt klart, at den kan installeres uden at skulle åbne det eksisterende tag eller skille det helt ad.

Kanten af taget

På flade tage er der særlig opmærksomhed på kanten af taget. Det flade tag kan enten forsynes med tagudhæng eller skjules usynligt bag et loft, det vil sige en omgivende væg. Afhængig af den ønskede løsning stiller dette særlige krav til kanten af taget:

Til tagudhæng

  • Udvendig dræning via tagrende på den ene side eller hele vejen rundt
  • Taghældning skråner udad mod tagrenden
  • Kør tætningen over indløbspladen ind i tagrenden
  • Hvis du dækker oven på vandtætning, skal du sørge for vandgennemtrængelige kantstrimler, f.eks. grusstrimler

BEMÆRK:

Et fladt tag med udhæng kan selvfølgelig også drænes via indvendige afløb. Disse bruges dog sjældent, fordi de er mere tilbøjelige til at gå i stykker end en tagrende og desuden kræver adskillige taggennemføringer. Førstevalg er derfor som regel den udvendige tagrende, som vandet blot løber ud over og drypper ved tilstoppet nedløbsrør.

At Attika

  • Kør forseglingen hele vejen rundt om brystværnet opad
  • Tætningshøjde iht. DIN mindst 15 cm over beklædningens øverste kant
  • Observér tætningens bøjningsradier i dalen af tagområdet til brystværnet og sørg for en isolerende kile
  • Øvre tætning over spændeprofil og udhængsplade
  • Dræning på indersiden via tagnedløb, juster hældningen til det laveste punkt
  • Mindst to afløb påkrævet, alternativt nødoverløb som et andet afløb
  • Beskyt oversiden af brystværnet mod vand, fx med metalplader

Anbefalede: