Når det kommer til plantesubstrat, tænker mange først på hydroponics små perler. Men begrebet omfatter meget mere end det. Det betyder i bund og grund enhver form for yngleplads, hvor planter af enhver art vokser, trives og finder støtte. Det kan være jorden i haven samt fx specialblandet orkidéjord eller stenuld opblødt i næringsstoffer.
Substrates
Plantesubstrater er næsten lige så talrige, som der er sand på kysten. Tilbuddene i specialforhandlere er nærmest forvirrende. Situationen ligner meget med opskrifter og tips til, hvordan almindelig havejord bør beriges. Alle substrater har dog én ting til fælles – de skal danne den optimale grobund for planter. Men da deres behov er meget forskellige, skal sammensætningen af det respektive substrat også adskille sig fra andre. Hvordan dyrkningen foregår, spiller også en rolle. Den nærmest industrielle dyrkning af tomater i store drivhuse kræver andre substrater end fx dyrkning af tomater i havebede. Grundlæggende kan tre typer plantesubstrater bestemmes:
- Earths
- standardiserede vækstmedier
- industrielt produceret jord
Hver af disse arter kan opdeles i utallige underarter. Den afgørende rolle spilles altid af de enkelte komponenter og det forhold, de står i til hinanden. Klassificeringen er ikke altid indlysende ved første øjekast. Pottejord fra specialforhandlere er for eksempel industrielt produceret jord med et meget højt humusindhold. Bruger man derimod jorden fra en muldvarpebakke som pottejord, er det logisk set helt naturlig jord.
Earths
Jorden er på en måde det ultimative substrat. Desværre gælder følgende også: Jord er ikke det samme som jord. Af denne grund taler man ofte om jord i denne sammenhæng. Det bliver virkelig kompliceret, fordi der også skal skelnes mellem hovedjorden og hjælpejord eller tilsætningsstoffer. De vigtigste jordarter er:
- Kompostjord
- møgsenge
- Lauberden
Begrebet hjælpejord omfatter fx mosejord eller nålejord. Typiske tilslag er sand, ler, ler eller stenslag. Dette gør det klart, at jorden i sidste ende er en blanding. Det gælder også eksplicit for havejorden. Hvis du tilføjer sand til jorden, når du planter for at sikre bedre vanddræning og undgå vandfyldning, forbereder du et særligt substrat.
Standardiserede vækstmedier
De standardiserede vækstmedier er norm alt færdige blandinger fra specialforhandlere. De består hovedsageligt af tørv og kalk. Tørvedyrkningssubstratet TKS 1 er for eksempel sammensat af hvid tørv og kulsyrekalk med en pH-værdi mellem 5,0 og 6,0. Den er særdeles velegnet til såning og omplantning. Der er også de såkaldte standardjorde, blandinger af ler, hvidtørv, sorttørv og kalk. De er opdelt i type 0, type P og type T. Endelig skal her også nævnes barkkultursubstratet RKS. Den er sammensat af bark humus, ler, hvid tørv, sort tørv og kalk.
Tip:
Standardiserede vækstmedier fås færdigblandet og pakket fra specialhavebutikker. Hvilket substrat er egnet til hvilket formål eller til hvilken plante kan findes i tabeller, der norm alt vises i butikker.
Industrielt produceret jord
Standardiserede vækstmedier klassificeres ofte som industrielt produceret jord. Derudover hører produkter som ekspanderet ler, perlit, hydroponics, plast som Styromull eller stenuld lavet af dolomit også ind under dette begreb. Typisk pottejord er også en industrielt fremstillet jord. Den består norm alt af humus eller tørv, kalk og særlige næringsstoffer. Det typiske for alle industrielle jordprodukter er, at de med garanti er fri for skadedyr eller patogener. Derudover har de som regel også en lavere tæthed eller en lavere vægt.
Hvilket underlag?
Dybest set alle disse substrater er velegnede til dyrkning af planter. Hvilken du vælger afhænger i bund og grund af den plante, der skal dyrkes, og intensiteten af dyrkningen. Det ville være at gå for langt og gå ud over dette spørgsmåls omfang at tildele et specifikt substrat til en bestemt plante. Der er dog et par tommelfingerregler, der kan bruges som en grov guide.
- For frø, der skal sås, er et særligt løst og særligt næringsrigt substrat nødvendigt. Såjord er særligt velegnet her.
- Blomster og en række andre blomstrende planter kræver et humusrigt, meget løst substrat, såsom specielt blandet pottejord.
- Planter, der er følsomme over for vandlidning eller ikke har brug for så meget vand, trives bedst i sandede, løse underlag.
- En plante med et meget højt vandbehov bør dyrkes i en blanding med et højt indhold af ler eller ler.
- Som udgangspunkt skal pH-værdien af substratet matche den respektive plantes behov.
Tip:
PH-værdien er i de fleste tilfælde angivet på emballagen til færdige blandinger fra forhandlere. Du kan ofte finde opgaver til bestemte planter der.
Blande substrater
Hobbygartnere vil norm alt bruge jord fra deres egen have og bruge det som hovedjord. Men for at tilpasse substratet til en bestemt plantetype, er det norm alt nødvendigt med sekundær jord og tilsætningsstoffer. For at finde den rigtige blanding skal du først se nærmere på hovedjorden. For eksempel bør der ikke tilføjes yderligere sand til en allerede sandet jord. Her kan ler være nyttigt. Du har også norm alt brug for en rimelig mængde humus. Den nøjagtige sammensætning afhænger altid af den respektive plante. Som en generel regel skal de enkelte komponenter i underlaget dog være godt blandet og jævnt fordelt.
Underlag og gødning
Plantesubstrater giver planterne støtte, regulerer vandforsyningen og sidst men ikke mindst giver dem næring. Det sidste betyder dog ikke, at næringsbehovet til enhver tid er dækket. Da hver plante har brug for næringsstoffer for at vokse, får den dem fra sit plantesubstrat. Udbuddet er naturligvis begrænset. Hvis det er brugt op, kan det hurtigt give problemer. Derfor skal næringsstofferne i ethvert plantemedium genopfyldes regelmæssigt. Dette gøres ved at gøde eller tilsætte gødning. Enten blander man humus eller gødning i underlaget med bestemte intervaller eller også bruger man færdiglavet gødning fra markedet.
