Plænen fylder som regel langt den største plads i haven. Men det betyder også, at det grænser stort set over alt - til bede, træer og buske samt til fortove, skure og husmure. Det giver god mening at adskille de enkelte områder fra græsplænen ved hjælp af såkaldte klippekanter. Dette anbefales endda stærkt til senge.
Grundlæggende problem
Græsser har naturligt tendens til at sprede sig ukontrolleret. Hvis du giver dem frie tøjler, vil de konstant erobre nyt territorium. I bund og grund er det ikke forkert. Men i haven kan det skabe meget rod og give problemer med væksten. Du vil bestemt ikke have uønsket græs, især i bede og buske. For at undgå dette er streng afgrænsning fra græsplænen nødvendig. De såkaldte plænekantsten har vist sig at være ideelle. De sikrer pålideligt, at der sættes grænser for græsplænens vækst. Forudsætningen for dette: De skal være mellem ti og 15 centimeter dybe i jorden. Derfor skal der graves en lille rende til stenene og eventuelt også et fundament til at rumme stenmuren.
Plænekantsten
Plænekantsten fås hos haveforhandlere eller byggemarkeder. De fås som støbt beton i forskellige former og designs eller som natursten. Hvilken du vælger, er primært et spørgsmål om personlig smag – og din pengepung. Natursten er nogle gange væsentligt dyrere end støbte sten. Afhængig af design og størrelse skal der påregnes omkostninger på 2,50 til 6 euro per løbende meter for støbte betonblokke. Hvor mange sten du egentlig skal bruge, afhænger selvfølgelig af længden af den skel, der skal sættes. Præcise mål er derfor på forhånd obligatoriske for at kunne fastsætte krav. Det er tilrådeligt at måle generøst. Dette gælder især, hvis stenene ikke skal placeres i en lige linje, men snarere buede eller i en cirkel.
Tip:
Ved større mængder bør du helt sikkert få plænekantstenene leveret med lastbil, da de hurtigt kan lægge op til en betragtelig vægt, som din egen bil norm alt ikke længere er designet til at klare.
Værktøjer og materialer
Det vigtigste værktøj, der skal til for at sætte plænekantsten, er en såkaldt brolægningshammer, som bruges til at banke stenene på plads. Du bør ikke engang forsøge at hamre den med en konventionel hammer, da der er stor risiko for, at stenene knækker. Belægningshammere fås i forskellige designs. Den enkleste af disse er helt sikkert gummihammeren. Hammerhovedet er ikke lavet af metal, men derimod af robust hårdt gummi. Det er helt tilstrækkeligt til montering af plæneklippekanter. En god gummihammer kan købes i byggemarkeder for omkring ti euro. Du har også brug for følgende værktøjer:
- Spade
- Meterstick
- åndsniveau
- streng
- Stomper
Når det kommer til de øvrige materialer, er indsatsen også yderst tydelig. Vi anbefaler generelt konventionelt byggesand, som stenene lægges på, hvis de lægges uden fundament. Skal der derimod et fundament, skal der foruden sand cement og vand til. Hvis stenene ikke skal lægges i en lige linje, men derimod i en vikling eller cirkel, er det tilrådeligt at tegne formen på pap på forhånd og skære den ud. Konventionelle æsker er ideelle til dette.
Grav en grøft
Først skal du grave en lille rende, hvori stenene senere skal finde plads. Renden er logisk tegnet i grænsen mellem græsplænen og for eksempel bedene. Han følger denne grænse. For at gøre dette graver du jord op med en spade. Spadebladet bestemmer bredden. Dybden afhænger dog af højden på de indkøbte plænekantsten. Som tommelfingerregel skal stenene stikke to til tre centimeter ud over jordens overflade. Dette maksimum på tre centimeter skal først trækkes fra. Du bør dog tilføje 1,5 til to centimeter for en sandfyldning og op til tre centimeter for et fundament.
Foundation
Når grøften er gravet, afgøres det norm alt, om der er behov for et fundament. Hvis jorden viser sig at have meget ler, kan du roligt undvære det og nøjes med en sandbund. Men hvis det er meget sandet, skal der være et fundament for permanent at forhindre, at stenene synker. Selvom det kræver mere arbejde, anbefales et fundament generelt. På den ene side sikrer den den lille stenmur, som du trækker ned. På den anden side danner den en næsten uoverstigelig barriere for græsrødderne.
Indsæt foundation
Hvis jorden indeholder ler, er det som sagt tilstrækkeligt blot at lægge et lag sand til den rende, som stenene senere skal ligge på. Dette lag skal være så ensartet som muligt og have en maksimal højde på to centimeter. Bygge- eller mursand er ideelt til dette. Hvis du i stedet beslutter dig for at bygge et fundament, skal der først laves mørtel. For at gøre dette skal du blande fire dele groft murværkssand med en del cement og relativt lidt vand i en stor spand eller balje. Målet er et stof, der er så hårdt som muligt. Denne mørtel hældes derefter jævnt i renden og stampes ned med en tamper. Så snart det er tørret lidt, kan stenene så lægges ovenpå.
Bemærk:
Med 4:1 blandingen kan den tørrede mørtel fjernes relativt nemt senere, hvis det er nødvendigt. Så du bygger ikke her for evigt.
Stenlægning
At lægge græskantstenene er da en barneleg. Det er vigtigt, at de er så tæt på hinanden som muligt. Du kan bruge en brolægningshammer til at hjælpe her. Stenene bankes ikke kun på plads med hammeren fra oven, men også fra den side, der stadig er fri. Det siger sig selv, at stenene skal være flade på toppen. Højdeforskelle kan udlignes med en hammer. For at være på den sikre side bør et vaterpas absolut bruges. For at opnå en rigtig lige linje, er det bedst at strække en snor i hele længden af en af siderne, som du kan bruge som guide. Når alle stenene er lagt, fyldes kanterne af renden med jord og derefter bankes eller trampes ned.
kurver
Det kan være, at du af æstetiske årsager eller simpelthen fordi topografien dikterer det, ikke skal lave et lige stenforløb, men snarere et buet. Fortsæt først som beskrevet ovenfor. Men for at få rigtig rene kurver anbefaler vi at bruge en skabelon, som du påfører gentagne gange, når du sætter stenene. Du bør også være særlig opmærksom på mellemrummene mellem de enkelte sten. Som allerede nævnt skal stenene ligge så tæt sammen som muligt. Dette er norm alt meget svært at gøre med runde former. Der dannes norm alt huller. Disse bør helt sikkert lukkes med mørtel for at sikre, at plænebarrieren er rigtig tæt.
Egnethed til hverdagsbrug
Når de er lagt, kræver plænekantsten ikke længere meget opmærksomhed eller pleje. De mærkes næsten ikke i hverdagen, selvom den klare afgrænsning gør f.eks. græsslåningen meget nemmere. Højden på to til tre centimeter, som de rager op af jorden, er ikke et problem for alle standard plæneklippere. Stenene er naturligvis også vinterhårdføre og tåler frost. Om efteråret skal du blot rense dem for groft snavs med vand. Ellers har du garanteret ikke mere arbejde.
