Vi læser altid om grøntsager fra supermarkedet, der er forurenet med pesticider eller andre forurenende stoffer. Det er ikke underligt, at nogle mennesker tænker på at dyrke deres egne grøntsager bare for at være på den sikre side. For at dette rent faktisk kan betale sig og give et rimeligt afkast, har du absolut brug for din egen have. Faktisk er interessen for havearbejde og at blive smågrøntsagsbonde steget markant de seneste år. Med lidt know-how er det ikke så svært.
Krav
Drømmen om at have sin egen køkkenhave er én ting, at indse, at det er noget helt andet. Først og fremmest har du brug for jord. Selvom nogle grøntsager også kan dyrkes på altanen, er udbyttet der norm alt begrænset. Altanhaven er under ingen omstændigheder nok til at forsørge en hel familie. Så der kræves plads. Enhver, der ejer deres eget hus, har det norm alt fint. Der er som regel altid lidt fri plads til et par sengepladser på den ejendom, der hører til huset. Men hvis du ikke er boligejer, har du brug for alternativer. Disse findes fx i en kolonihave eller et alternativt haveandelsselskab, hvor du kan leje en grund ad gangen. Efterspørgslen er dog meget stor, hvorfor det ofte ikke er muligt uden en vis ventetid. Måske kan du finde en passende lille grund et andet sted, som du kan bruge til have. Uanset hvordan du får den nødvendige plads, bør den helt sikkert opfylde følgende krav:
- Minimumstørrelse på 50 kvadratmeter, 100 kvadratmeter er bedre
- jord uforurenet af gifte og forurenende stoffer
- let tilgængelighed, selv med et køretøj med anhænger, for eksempel for at levere kompost
- Så solrigt et sted som muligt, området må under ingen omstændigheder være i permanent skygge
- egen vandforsyning på ejendommen
De sidste to punkter spiller især en stor rolle. Grøntsager har absolut brug for lys og vand for at trives. En have i skyggen af en stor etageejendom giver derfor lige så lidt mening som en uden vandtilslutning. Frem for alt skal vandproblemet ikke undervurderes – uanset om haven ligger bag dit eget hus eller på en lejet ejendom. Enhver, der skal slæbe tunge vandkander fra kælderen til haven flere gange om dagen i en varm sommer, vil hurtigt sætte pris på en direkte vandtilslutning.
Planlægning
Når et passende område er fundet, kan haven planlægges. Grøntsager dyrkes bedst udendørs i bede. Selvom du i det mindste teoretisk blot kunne stikke frøene ned i jorden på din ejendom, ville høstsuccesen være begrænset. Bede er derfor ikke kun et indfald af ordensfanatikere, men garanterer også en fornuftig vækst af planter og gør frem for alt det nødvendige havearbejde lettere. En køkkenhave er derfor næppe tænkelig uden bede. Derudover bør du også planlægge en placering til kompostering af haveaffald og en lille hytte eller i det mindste et skur til haveredskaber i det tilgængelige område.
Bedene skal altid plantes på det mest solrige sted på ejendommen. Deres antal afhænger selvfølgelig af, hvor mange typer grøntsager du vil dyrke, og hvilket udbytte der er vigtigt for dig. I sidste ende kommer det selvfølgelig også an på, hvor meget plads der er til rådighed. En ideel seng er omkring fem til seks kvadratmeter stor. Længden af de enkelte senge spiller en mindre rolle. Deres bredde bør dog ikke overstige 1,20 meter, så planterne i midten af bedet stadig nemt kan nås fra siderne. Sengene er flankeret af små stier, der sikrer adgang uden at skulle kravle direkte op i sengen.
Tip:
Det er bedre at planlægge hele køkkenhaven og især bedene lidt mindre i starten. En have er meget sjov, men den kræver også meget arbejde - ti kvadratmeter grøntsagsbede kræver omkring 30 minutters vedligeholdelse om ugen.
Før du går i gang med at anlægge haven, er det bedst at lave en lille plan, hvorpå placeringen af bedene, kompostanlægget og skuret er markeret. De nødvendige stier og om nødvendigt et læhegn til bedene må ikke glemmes.
Oprettelse af senge
Antallet af senge afhænger af to faktorer - det tilgængelige areal og mængden af grøntsager, du ønsker at dyrke. For at kunne forsyne en familie på fire med grøntsager nok hen over sommeren, skal du eksempelvis have et sengeareal på omkring 150 kvadratmeter i alt. Som regel vil og skal du klare dig med væsentligt mindre. Uanset dette bør du tage følgende områdeoplysninger i betragtning, når du opretter sengene.
- per seng omkring seks kvadratmeter (1,20 gange fem meter)
- en kvadratmeter (0,20 gange fem meter) pr. sti mellem sengene
- for en adgangssti i spidsen af sengene en minimumsbredde på 50 centimeter
Før du begynder at skabe de enkelte bede, bør hele området graves op til ca. spadedybde. Hvis jorden er særlig rig på ler, anbefaler vi at grave grundigt ned til en dybde på to spadelængder. Eventuelle rødder og ukrudt skal fjernes forsigtigt. En meget lerholdig jord har meget lav permeabilitet. For at undgå vandfyldning og gøre det lettere for planterne at rode, bør permeabiliteten øges ved at blande groft sand i jorden.
Det skal være et lag sand omkring ti centimeter højt. Det er bedst først at påføre det på området i et lukket lag og derefter blande det med en rive eller en kultivator. Til sidst påføres humus. Havekompost er ideel til sandjord. Lerjord indeholder bladhumus. Når dette er gjort, kan bedene afmærkes efter målene, og jorden kan komprimeres på de planlagte stier.
Skab plads til kompost
Kompost er en naturlig gødning til planter, der giver vigtige næringsstoffer. I løbet af et år bliver der produceret en masse køkkenhaveaffald som blade, stængler, rødder eller græs, som dejligt kan omdannes til kompost. Det er derfor essentielt for enhver have at have sit eget komposteringsområde – også fordi haveaffald kan bortskaffes på en helt naturlig måde. Du kan hurtigt selv bygge den nødvendige kompost. For et system med det anbefalede trekammersystem skal du bruge:
- fire træstolper, der danner hjørnerne af komplekset
- fire paneler lavet af træ, plast eller metal som sidedele
- to paneler lavet af træ, plastik eller metal som skillevægge til interiøret
Stedet, hvor komposteren skal stå, må ikke forsegles. Det gør det muligt for orme og andre dyr at komme nedefra til haveaffaldet og dermed bidrage til dets nedbrydning. Derudover kan enhver væske, der frigives under kompostering, let løbe væk. De tre kamre i komposteren repræsenterer hver sin komposteringsstatus. Frisk haveaffald går ind i det første kammer. Når disse er groft nedbrudt, overføres de til det andet kammer. Dette frigør plads til nyt affald. Den færdige kompost kan derefter fjernes fra det tredje kammer og bruges til at gøde planterne.
Shack
Havearbejde kan næppe udføres uden passende værktøj og udstyr såsom en spade, en skovl, en rive eller endda sekatør. Det er tilrådeligt at opbevare dette udstyr direkte i haven. På den ene side har du altid alt, hvad du har brug for lige ved hånden. Til gengæld sparer du dig selv for den ofte kedelige transport frem og tilbage. En lille hytte eller i det mindste et aflåseligt skur er velegnet som opbevaringssted. Haveskure lavet af træ eller metal kan købes som sæt fra haveforhandlere. Du kan også købe kasser der. Du kan dog forholdsvis nemt selv bygge et skur af brædder og træplanker.
Kom godt i gang
Når den fremtidige køkkenhave er anlagt, er det tid til at fylde den med planter. Som udgangspunkt er alle typer grøntsager, der vokser under vores klimatiske forhold, velegnede til dette – uanset om du foretrækker at så frø eller sætte unge planter i jorden. Til at begynde med anbefales dog især de typer grøntsager, der vokser relativt hurtigt. Disse omfatter blandt andre:
- alle salater
- Kålrabi
- Gulerødder
- Radish
- Bønner
- Ærter
- Zucchini
Disse sorter har ikke kun den fordel, at unge gartnere meget hurtigt kan se succes - de er også relativt krævende og nemme at passe. Er du derimod mindre bekymret for fart og har lidt mere tålmodighed, bør du tænke på kun at plante kartofler i alle bede først. De grove knolde har den uvurderlige fordel, at de permanent løsner jorden. Desuden forhindrer deres frodige bladvækst ukrudt i at sprede sig på overfladen. Kartofler er noget i retning af den ideelle start på de friske bede. De konditionerer til en vis grad bedene til senere og giver samtidig rigeligt med haveaffald, der dejligt kan komposteres. Og helt ærligt: Hvem kan hævde at spise kartofler fra deres egen have?
