Så snart de første varme solstråler endelig dukker op igen efter en lang, kold vinter, klør hobbygartnerens fingre selvfølgelig. Det er tid til at forberede haven og så de første planter. Traditionelt begynder haveåret med de såkaldte forårsgrøntsager. Som regel kan den afhængig af vejrforholdene sættes i jorden fra marts og frem. Typiske sorter omfatter icebergsalat, spinat og radiser. Ikke alene kan de sås tidligt på året, men de kan også høstes tidligt.
Hvad er forårsgrøntsager?
Der er ingen nøjagtig definition af, hvad der menes med forårsgrøntsager. Det er heller ikke et botanisk udtryk. Grundlæggende kan man sige, at alle grøntsager, der sås eller plantes tidligt om foråret, betragtes som forårsgrøntsager. I snævrere forstand handler det dog om sorter, der godt kan klare en eller to nattefrost, der stadig er til at frygte. Man taler i øvrigt også om tidlige sorter. Vejr og temperatur spiller naturligvis en afgørende rolle ved såning af forårsgrøntsager. Under normale omstændigheder vil vejret ikke være sådan, at dyrkning er mulig uden forstyrrelser før marts. Måneden er dog kun en omtrentlig retningslinje. Grundudsagnet om, at man kan så forårsgrøntsager fra marts, er ikke rigtigt. Den afgørende faktor er vejret.
Tip:
Sne er en god indikator. Så længe der stadig er sne eller store mængder sne i haven, er det ikke muligt at så forårsgrøntsager. Jorden vil da norm alt stadig være for kold til frøene.
Sorterne
Forårsgrøntsager kan grundlæggende inddeles i tre kategorier. Den første kategori omfatter alle de sorter, der relativt nemt kan klare enhver nattefrost. Disse omfatter icebergsalat, salat, radiser, kålrabi og spinat. Den anden kategori omfatter grøntsager, der også er relativt ufølsomme over for kulde, men som stadig skal beskyttes mod frost. Typiske repræsentanter er chard, egetræssalat og lollo. Endelig er der i den tredje kategori kun asparges. Det er også en klassisk forårsgrøntsag, men repræsenterer et særtilfælde, idet dyrkningen kræver meget speciel viden og er relativt kompleks. Den er derfor kun meget velegnet til hobbygartnere og selvforplejningsentusiaster.
Grundlæggende information om dyrkning og pleje
Forårsgrøntsager bliver norm alt sået og ikke plantet. For at dette kan fungere uden problemer, skal jorden i bedet først løsnes grundigt med en rive efter vinterperioden. Du bør også indarbejde noget kompost i jorden. Dette gælder især, hvis der ikke blev udført befrugtning i efteråret. For at frøene kan spire og vokse til planter, har de absolut brug for vand. Det er altid vigtigt at sikre, at jorden er forholdsvis fugtig. Hvis der er lidt regn, skal vanding udføres på dette tidlige tidspunkt i haveåret. Visse sorter såsom chard eller egetræssalat skal også beskyttes mod nattefrost. Her er det tilrådeligt at dække sengen med en film. Det relativt kolde vejr om foråret har også en fordel: Du behøver norm alt ikke bekymre dig om at bekæmpe skadedyr med forårsgrøntsager, fordi de simpelthen stadig er for friske til dyrene.
De mest populære varianter
Listen over grøntsager, der betragtes som forårsgrøntsager, er relativt omfattende. Der er dog fem varianter, der minder om klassikerne. De er derfor også de mest populære sorter blandt gartnere og sås typisk i starten af sæsonen:
Kålrabi
Kålrabi er relativt ufølsom over for kulde. Dens frø og unge planter kan klare temperaturer mellem tolv og 15 grader Celsius. Under normale omstændigheder kan den derfor påføres sengen uden problemer fra midten til slutningen af marts. Fra april og frem skal du alligevel være på den sikre side, når det kommer til temperaturer. Grundreglen for kålrabi er, at temperaturen ikke må falde under ti grader i flere dage. En delvis skyggefuld eller solrig placering er ideel. Kålrabi passer ikke sammen med andre typer kål. Derfor skulle der ikke tidligere have været plantet andre sorter i bedet. For at få veludviklede knolde, der hverken er træagtige eller flækkede, er to afgørende faktorer vigtige - nemlig ensartet vanding og en så næringsrig jord som muligt. Det er tilrådeligt at mulde jorden for at skabe en slags vandreservoir. Konstant vanding er stadig nødvendig. Kohlrabi tager omkring otte til ti uger fra frø til høst. Den er nem at passe og derfor en meget ukompliceret, men produktiv forårsgrøntsag, der kan bruges på mange forskellige måder i køkkenet. Efter første høst kan du dyrke igen indtil den første frost.
Icebergsalat
Isbjergsalaten har heller ikke for mange problemer med kolde temperaturer. Den kan derfor sås i den kolde ramme fra marts eller april. Alternativt kan unge planter i første omgang dyrkes separat i potter. Plantning udendørs foregår omkring midten af april. Ved såning sår man altid i rækker. Frøene må ikke presses for dybt ned i jorden. For at de kan spire, har de brug for solens varme – og det kan ikke opnås, hvis de står for dybt i jorden. Når de unge planter har nået en højde på omkring ti centimeter, skal de prikkes ud. Det betyder at adskille planterne. Man prikker dem op af jorden og planter dem igen med større afstand, så de senere kan udvikle sig fuldt ud. Når det kommer til icebergsalat, anbefaler vi en afstand på omkring 30 centimeter mellem de enkelte planter. Placeringen skal altid være solrig, og jorden skal være ekstremt løs. Det er nødvendigt at vande regelmæssigt, så snart frøene er sået. For at trives har icebergsalat brug for meget vand.
Tip:
Beskyttelse mod skadedyr. Planterne tiltrækker på magisk vis uønskede gæster. Det er bedst at strække et såkaldt kulturnet over hele bedet og dermed blokere for skadedyr i at komme til salaten.
Salat
Hvad der gælder for icebergsalat gælder i bund og grund også for salat. Den kan også sås udendørs fra midten til slutningen af marts. Som med alle typer salat, plantes og høstes salat norm alt flere gange om året. Det er altid vigtigt at have en solrig beliggenhed, løs jord, regelmæssig vanding og beskyttelse mod skadedyr.
Radish
Under normale omstændigheder kan radiser sås udendørs fra midten af marts. Frøene indsættes eller presses ned i jorden med cirka en centimeter. Afstanden mellem de enkelte korn skal være omkring fire til fem centimeter. Såning i rækker er givet. Hvis der plantes flere rækker, skal der være en afstand på omkring 15 centimeter mellem rækkerne, så planterne virkelig kan udvikle sig godt. Prikning er ikke nødvendig for radiser. Placeringen skal være solrig, jorden løs og næringsrig. Der må under ingen omstændigheder dyrkes agurker i nærheden af radiserne, da de trækker meget vand fra jorden. Fugtig jord er vigtig for de små røde knolde. Vandfyldning bør dog undgås. Radiser tager omkring seks til otte uger fra såning til høst. De kan dyrkes til efteråret. Vigtigt: Så aldrig radisefrø, hvor radiser allerede er vokset. Det er også vigtigt at undgå selskab med kål eller radiser.
Spinat
Spinat er en typisk forårsgrøntsag, der trives meget dårligere om sommeren og især midt på sommeren. Den kan sås udendørs fra midten af marts. Delvis skyggefulde og solrige steder er bedst egnede til dette. Det er vigtigt at have tilstrækkelig vandforsyning. Hvis der ikke er nok nedbør, er vanding afgørende. Spinatbladene kan norm alt høstes omkring otte uger efter såning. Du skal ikke selv høste spinathjerterne. Hvis de bliver på plads, vil bladene vokse ud igen, og intet vil stå i vejen for mindst endnu en høst. En anden såning kan i øvrigt finde sted i sensommeren.
