Både meldug og meldug er svampesygdomme, der under optimale forhold spreder sig hurtigt i hele haven og kan ramme næsten alle nytte- og prydplanter. Da svampesporerne, der forårsager svampen, er ekstremt robuste, og svampeangreb er vanskeligt at bekæmpe, bør der tages så mange forebyggende foranst altninger som muligt for at forhindre, at der opstår et udbrud af meldug i haven.
De kendetegn ved meldug
Mug (Erysiphaceae) er en plantesygdom, der skyldes ascomycota-svampe (Ascomycota) og primært rammer planteblade, fx ved at svampesporerne føres med vinden og aflejres på planterne og klæber der. Sporerne spirer derefter, hvilket får bladene til i første omgang at blive dækket af en melet hvid belægning. Efterhånden som sygdommen skrider frem, bliver bladene under svampenetværket i stigende grad brunlige, før de tørrer helt ud. Roser og frugttræer anses for at være særligt truede, selvom meldug, som trives særligt godt i sollys, også kan påvirke andre plantearter.
Mug (Peronosporaceae) er forårsaget af såkaldte æggesvampe (Oomycota). I modsætning til ascomycete-sporerne trænger de pågældende ægsvampes sporer væsentligt dybere ind i planternes indre. Derudover optræder belægningen, der giver den dens navn, som også er melhvid, primært på undersiden af bladene i dunet meldug. Et andet kendetegnende kriterium er, at dunskimmel kun trives, når der er tilstrækkelig fugtighed, især da svampesporerne kun når nogen stomata på våde blade via en slags vandfilm, hvorigennem de så kan trænge ind i plantens indre. Selvom denne type meldug også kan påvirke forskellige plantearter, er radise- og kålplanter særligt truede.
Når det kommer til meldug, er det bedre at være sikker end ked af det
Da både meldug og meldug er meget smitsom, bør du tage forholdsregler fra starten for at forhindre, at en svampeinfektion opstår i første omgang. For det første betyder det, at du kun dyrker, sår eller planter planter, der er så modstandsdygtige som muligt. Derudover bør du vælge placeringen med omhu. Med hensyn til planter, der er særligt modtagelige for meldug, betyder det, at du bør undgå steder, der er for solrige. I forhold til meldug betyder det, at stedet ikke må være vandfyldt, og at det ideelt set er beskyttet mod regn så meget som muligt.
Enhver, der væder deres have, bør, især med hensyn til dunet meldug, sørge for, at mindst modtagelige planter altid vandes i jordfugtighed, så planterne ikke selv bliver unødigt våde. I denne sammenhæng gælder også den maksime, at nogle gange er mindre mere. Det betyder, at du ikke skal overdrive, når du vander, da jord, der er for våd, kan fremme udviklingen af dunet meldug, ikke mindst på grund af den fordampende væske. Desuden bør vanding, hvis det er muligt, kun udføres sent om morgenen og/eller tidlig eftermiddag, især da et højt fugtniveau kombineret med køligheden om aftenen eller natten unødigt ville fremme udviklingen af meldug.
Det er også vigtigt at undgå monokulturer, da de allerede er meget modtagelige for sygdom. Desuden finder meldug de optimale betingelser for at trives i monokulturer, hvilket vil kunne føre til øget sporedannelse og dermed en større ophobning af sporer, hvilket igen ville udgøre en stærkt øget risiko for resten af haven. Når det kommer til blandede afgrøder, skal man dog sørge for, at de ikke er sammensat af plantearter, der alle er modtagelige for en bestemt type meldug.
Derudover kan du forsøge at gøre dine planter mere modstandsdygtige ved hjælp af visse tonics, som du enten selv forbereder ud fra, hvad din egen have har at byde på, eller som du køber færdiglavet hos specialforhandlere. Der er også mulighed for at behandle potentielt truede planter med købte eller hjemmelavede afskrækningsmidler.
Bekæmpelse af meldug
Hvis en plante trods al forsigtighed er ramt af dunet eller meldug, skal de berørte blade først fjernes. Som en sikkerhedsforanst altning er det tilrådeligt at fjerne selv de tilstødende blade, der endnu ikke viser nogen symptomer på sygdom. Afhængigt af omfanget af meldugangrebet og typen af plante, der er ramt, bør du endda overveje at fjerne hele planten, hvis du er i tvivl.
Før du rører ved andre dele af planter eller planter generelt, er det vigtigt at rense dine hænder eller de værktøjer, der bruges til at fjerne bladene eller planterne, grundigt. Derudover skal de fjernede blade eller planter brændes, begraves dybt væk fra potentielt truede planter eller endda bortskaffes med restaffald.
Man siger almindeligvis, at man lige så nemt kan smide bladene i komposten, da meldug kun trives på levende plantemateriale. Det ville dog indebære, at man tager en unødvendig risiko, da de sygdomsfremkaldende sporer stadig kan overføres med vinden eller insekter. Uanset hvad er der ingen garanti for, at meldugpatogenerne rent faktisk rådner, så der er i hvert fald teoretisk fortsat en risiko for, at du spreder meldug i form af kompost i din have i løbet af den næste havesæson. Men hvis du alligevel ønsker at kompostere planterester, bør du som minimum dække dem med et par lag haveaffald, der med garanti er fri for meldugpatogener.
Hvad du bør vide om meldug i korte træk
Uden tvivl kan meldug blive en stor trussel mod hele haven. Hvis du tager de forholdsregler, der er nævnt her, er risikoen for meldug stadig lav. Og selvom der er et udbrud af meldug, er der nok hjemmemedicin, der rent faktisk kan hjælpe. Specialforhandlere har også meget effektive fungicider på lager. I værste fald har du intet andet valg end at skille dig af med planter, du elsker. Men chancen for at resten af haven forbliver fri for meldug er meget stor.
- Skaden forårsaget af meldug er en hvidlig, mellignende belægning på bladene.
- Dette findes hovedsageligt på toppen af bladene, på blomsterne, stænglerne og frugterne.
- Svampene findes mest på agurker, æbler, stikkelsbær, vinstokke, roser og prydplanter som f.eks. floks.
Bemærk: Meldug ser anderledes ud på jordbær og vindruer! Undersiden af jordbærbladene bliver røde. Man kan næsten ikke se nogen hvid belægning på toppen. De krøller dog bladene opad. Det er et klart tegn. Det er det samme med drueblade. Efterhånden som sygdommen skrider frem, brister druerne.
Forebyggelse
- Det er tilrådeligt at vælge resistente sorter ved køb af grøntsags- og haveplanter.
- Ved plantning bør planteafstandene ikke være for tæt for at mindske risikoen for infektion.
- Det hjælper også planterne, hvis de finder plads på åbne og solrige steder
- Mugmelug overvintrer på de udgydte blade og næste års knopper. Derfor skal bladene tages op om efteråret.
- Den sædvanlige vinterbeskæring er også vigtig for at forhindre meldug.
Combat
- Hvis det er for sent, og enkelte skud allerede er inficeret, skal de skæres grundigt ud.
- Svovlholdige præparater bruges primært til at bekæmpe dette, f.eks. B. Baymat eller Saprol. Disse fås i havecentre.
- Egnede hjemmemedicin er valle og mælk, fortyndet med vand. (Mælk 1:9 vand og valle 1:30 vand). Spray denne blanding over de berørte planter, ideelt set to til tre gange om ugen.
- De naturlige fjender af meldug omfatter mariehøns og andre små væsner.
Hvad du bør vide om dunet i korte træk
Dunet meldugsvampe angriber primært vin, spinat, salat, jordbær og mange andre planter. De forekommer hyppigere i fugtigt vejr eller i fugtigt klima i drivhuse. Du kan genkende dem på, at der kommer lyse pletter på toppen af bladene. Der dannes en grålig belægning på undersiden af bladet.
Forebyggelse
- Første prioritet er at vælge en resistent sort.
- En generøs planteafstand bør også tages i betragtning.
- Ved vanding og vanding skal du sørge for, at vandet ikke løber ud over bladene og sætter sig der.
- Avlepladsen for svampe kunne udvikle sig godt her. Overbefrugtning har også en gavnlig effekt på angrebet.
Combat
- Kobberpræparater bruges til kemisk kontrol. Fungisan, Compo Ortiva og andre fungicider mod meldug fås også i butikkerne.
- Det er bedst at behandle planterne med planteforstærkende midler som en forebyggende foranst altning og ved de første tegn på angreb.
- Det er vigtigt at skære ud og ødelægge alle dele af planten, der bliver angrebet ved første tegn! De hører ikke hjemme i komposten!
- Løvstyrkende bouillon og andre planteforstærkende midler, der injiceres, er ideelle. Du kan lave den selv (nældebouillon) eller købe fx padderokekstrakt fra Deudorff.
- Effektive kemiske midler er rosensvamp-fri Saprol (Celaflor) og Fungisan-rosesvamp-fri (Neudorff).
- Økologisk spray fra Schacht, en naturlig planteforstærker, anbefales som biologisk spray.
Redaktørens TIP
Svampesporer overlever også på haveredskaber, træstolper, staudestøtter, rosenbuer, privathegn, espalier og lignende, alt sammen lavet af organisk materiale. Alt der er kommet i kontakt med syge planter eller dele af planter skal renses! Et antiseptisk middel eller alkohol er ideelt til rengøring. Dette anbefales også til hænderne.
