Membranen kan se ud på mange måder. Det er også i stand til at tilbyde en bred vifte af tagformer merværdi med hensyn til design eller brug. Her kan du finde nyttige oplysninger om membrantaget, fra dets struktur til dets mulige anvendelser og yderligere, interessant information.
Når et tag er forværret
I begyndelsen kan du blive mindet om dværgen, når du hører begrebet en mellemgulv. Denne antagelse ville heller ikke være urimelig, da et membrantag beskriver taget af en tværgående bygning på en hovedbygning med hovedtag. I sidste ende betyder "zwerch" hverken mere eller mindre end "tværgående", så membrantaget får sit navn ikke fra dets dimensioner, men fra dets orientering. I arkitekturen findes konceptet med et membrantag faktisk kun i rigtige tværgående bygninger, altså underordnede bygninger, der er tydeligt synlige og læselige i bygningens fulde højde.
Uden for fagsproget findes udtrykket også ofte i forbindelse med kviste, altså konstruktioner, der på alle sider er omgivet af hovedtagfladen og kun kan ses fra "toppen" på taget. Oplysningerne nedenfor kan nemt anvendes på begge varianter, dvs. på tagdækning af rigtige tværbygninger og kvisttage. Begge sager er næsten nøjagtig ens både visuelt og teknisk.
Betydningen af en membran
Årsagerne til at bruge et membrantag kan være lige så individuelle som de bygninger, der er udstyret med det. Den objektive merværdi af dette tagelement kan dog begrænses til to grundområder:
1. Visuel merværdi:
- Uddeling, zoneinddeling og struktur af hovedtaget
- Reduktion af hovedtagets visuelle vægt gennem små, supplerende strukturer
2. Teknisk merværdi:
- lige vægge i stedet for skrå tage på hovedtaget for bedre indretning
- større rumhøjde til lounger, adgang eller teknologi (f.eks. elevator) i tagrummet
Taghældningen
På dette tidspunkt handler det ikke om hældningen af selve membranen, men om den nødvendige hældning af tagfladen, hvorfra membranen skal komme ud. Teoretisk set er dette muligt med enhver form for hældning, men jo fladere hældning, jo større skal tagarealet være. Dette er den eneste måde at opnå den højdeforskel, der kræves for at rumme membrantaget gennem tagets hældning. Højdeforskellen skal ikke kun være så stor, at mellemtagets strukturelle struktur forsvinder ind i det. Derudover skal den ekstra tilvækst i rumhøjde under membrantaget naturligvis afspejles her og det skal også være muligt at bibeholde en vis mængde hovedtagsareal omkring membrantaget. Denne sammenhæng kan tydeligt ses ud fra praktiske eksempler:
1. Taghældning 45° / husdybde 8 meter (norm alt enfamiliehus) / midterryg:
- resulterende højdeforskel på hovedtagets område 5 meter
- Gennemsnitlig tagkonstruktionshøjde på membrantaget med isolering osv. ca. 0,30m
- Minimumshøjde af loungen i taget (afhængigt af forbundsstaten) ca 2, 20m
- Resterende højde på hovedtaget med membrantag som fladt tag 4,00 meter minus. 2,50 meter total højde af dværgstrukturen=1,50 meter
2. Taghældning 30° / husdybde 8 meter (norm alt enfamiliehus) / midterryg:
- resulterende højdeforskel på hovedtagets område 2, 66 meter
- Gennemsnitlig tagkonstruktionshøjde på membrantaget med isolering osv. ca. 0,30m
- Minimumshøjde af loungen i taget (afhængigt af forbundsstaten) ca 2, 20m
- Resterende højde på hovedtaget med membrantag som fladt tag 2,66 meter minus. 2,50 meter total højde af dværgstrukturen=0,16 meter
3. Taghældning 25° / husdybde 8 meter (norm alt enfamiliehus) / midterryg:
- resulterende højdeforskel på hovedtagets område 2, 22 meter
- Gennemsnitlig tagkonstruktionshøjde på membrantaget med isolering osv. ca. 0,30m
- Minimumshøjde af loungen i taget (afhængigt af forbundsstaten) ca 2, 20m
- Resterende højde på hovedtaget med membrantag som fladt tag 2,22 meter minus. 2,50 meter totalhøjde af dværgstrukturen=-0,30 meter
Det bliver meget hurtigt klart, at selv med en minimal byggehøjde af membrantaget som et skrånende fladt tag, med normale boligdybder, er et område på 30 grader allerede nået, hvor et membrantag kun lige netop er nået arbejder. Hvis membrantaget nu laves højere på grund af en anden tagform med hældning, kan det kun opnås med en højere hældning af hovedtaget eller en tilsvarende større dybde af tagfladen op til rygningspunktet.
Hvor en diafragma virker
Grundlæggende kan et membrantag, sammen med den tilhørende tværgående struktur eller tagkonstruktion, implementeres over alt, hvor det kan komme ud fra en skrå tagflade med hældningen allerede forklaret. Dens praktiske brug viser dog, at dens anvendelighed er underlagt yderligere begrænsninger.
God til:
- Sadeltag
- Tøndetage (med tilstrækkelig krumning)
- mansardtage
- Valmtag og halvvalmtag med stort resterende tagareal
Moderat velegnet til:
Valmtage i lille format og halvv altede tage (på grund af utilstrækkeligt resterende tagareal)
Ikke egnet til:
- Hældtage (da det er meget svært at kombinere designet med en klar form, og hældningen ofte ikke er tilstrækkelig)
- Flade tage (da der ikke er nogen signifikant hældning)
Tagformer og belægninger til membrantage
Faktisk kan alle gængse tagformer og dækmaterialer i moderne boligbyggerier realiseres med membrantaget. Afhængig af den valgte tagform kan membrantaget enten fremstå imponerende eller passe ind i hovedtagets overflade. Bare accepter et par begrænsninger:
- Krygningsretning for gavl-, valm- eller tøndetage er altid vinkelret på hovedtaget
- Hældningen af et bagtag (skrå tagflade med samme orientering og stigningsretning som hovedtaget) er altid lavere end hovedtagets hældning
- Med valmtag er kun ensidig valmoverflade mulig
Af hensyn til ensartet udseende anvendes sædvanligvis de samme dækmaterialer til membrantaget som til hovedtaget. Kun hvis hældningen på membrantaget er for flad, anvendes norm alt metalplade eller folie, om nødvendigt som kontrast til hovedtaget.
Konstruktionen
Som regel bruger et membrantag samme tagkonstruktion som hovedtaget af hensyn til omkostningseffektiviteten. Da byggehøjden, som allerede vist i eksemplet, ofte er et problempunkt, anvendes ofte tagisolering med et isoleringslag indsat mellem spærene. Den indvendige dampspærre og den udvendige undertagsmembran er forbundet med de tilsvarende niveauer på hovedtaget.
Fra et designperspektiv overføres belastningerne fra membrantaget direkte til de massive vægge nedenunder. Ser man derimod ikke på en rigtig tværkonstruktion, men på et kvistvindue, er hele kvisten inklusiv vægge og tag norm alt placeret på de begrænsende spær som en trækonstruktion. Vægkonstruktionen tager også udgangspunkt i hoved- og mellemtagets struktur og repræsenterer dermed i sidste ende en slags lodret del af tagfladen.
Omkostninger
Selvfølgelig betyder hver diafragma ekstra omkostninger. Sammenlignet med hovedtaget er disse væsentligt højere pr. kubikmeter skabt volumen, da andelen af kuvertarealet er væsentligt højere. Små tværgående strukturer for at forbedre anvendeligheden af individuelle rum kan reduceres med 10.000,- euro. Strækker tværbygningen sig også foran hovedbygningen i etagerne nedenfor, stiger omkostningerne tilsvarende.
Fordele og ulemper
Disse fordele og ulemper gælder i de fleste tilfælde for membrantaget:
Fordele
- Højere rumhøjde for bedre brugervenlighed
- Yderligere lodrette vægge for bedre indretning på loftet
- Bedre eksponeringsmuligheder ved brug af normale facadevinduer
- Designstruktur og opløsning af hovedtaget
- Alsidig i dimensioner, formgivning og dækning
Ulempe
- Høje omkostninger i forhold til den skabte plads
- Svært begrænset størrelse til små tage
- Tallige konstruktive forbindelsespunkter til hovedtaget, derfor komplekse og udsat for fejl
- Kun muligt med en bestemt taghøjde eller hældning
