Det rigtige tidspunkt er vigtigt, når man sår grøntsager. Dels skal planterne modnes tidligt på året, så de kan udvikle deres fulde smag og størrelse. Til gengæld må frøene ikke lægges for tidligt i jorden, så de får ideelle spireforhold, og de unge planter ikke tager skade af den sene frost. For at du altid ved hvornår du skal så hvilke grøntsager, har vi her samlet en oversigt til dig.
spiringsbetingelser
Tidspunktet for såning afhænger også af de ydre forhold. Lufttemperaturen er ikke den afgørende faktor her. Tværtimod tjener de gennemsnitlige jordtemperaturer som en indikator for, hvilke grøntsagsplanter der i øjeblikket har gode spirebetingelser. De angivne planter kræver en minimumstemperatur for at spire. Den afgørende faktor er temperaturen i en dybde på 5 cm.
- 5 °C: gulerødder, radiser, radiser
- 11 °C: Ærter
- 12 °C: salat, lammesalat
- 13 °C: porre
- 14 °C: majs
- 15 °C: Grønkål
- 16 °C: spinat, græskar
- 17 °C: blomkål, rosenkål, rød- og hvidkål, broccoli, savoykål
- 18 °C: løg, salsify
- 19 °C: manold, rødbeder, hvidbede
- 20 °C: selleri, kinakål
- over 20 °C: bønner, peberfrugt, tomater, zucchini
Disse minimumstemperaturer skal opretholdes over en periode på cirka en uge, for at frøene kan spire.
Særlige såforhold
Nogle grøntsager kræver helt særlige forhold for at spire. Derfor kan ikke alle frø sås under de samme forhold. De fleste frø spirer i varme temperaturer og kan derfor sås indendørs i det tidlige forår eller alternativt sås udendørs lidt senere.
Dark Germ
Plantearter, der er klassificeret som mørkespirer, spirer egentlig kun i mørke. Så de skal dækkes med fin jord eller sand til cirka dobbelt så tykkelse som frøet.
Light germinator
Frøene af disse grøntsager kræver lys for at spire. De placeres blot på det fugtige underlag og presses let.
Koldspiring
Planter, der kræver en kold periode for at spire før såning, kaldes koldspirere. I naturen er denne ejendommelighed nyttig for planter, der er hjemmehørende i tempererede klimaer med kolde vintre. For at de ikke skal spire om efteråret og fryse ihjel i den kolde årstid, er de udstyret med kimhæmmende stoffer, der kun langsomt nedbrydes af de kølige temperaturer. I disse tilfælde er det nødvendigt at så frøene udendørs om efteråret. Alternativt er det også muligt at opbevare dem i en pose med fugtigt sand i køleskabet i flere uger og derefter så dem indendørs.
Førkultur i huset
Fordyrkning indendørs anbefales, især for grøntsager, der har lang modningstid eller kræver varme temperaturer. Afhængigt af plantearten begynder såningen mellem februar og april. Desværre er lysforholdene her ikke optimale i starten af året. I de fleste tilfælde gælder reglen: start forkulturen i vindueskarmen cirka seks uger før såning udendørs.
- Forbehandl frø om nødvendigt (koldperiode, iblødsætning, dressing)
- brug kun rene såpotter
- Underlag: næringsfattig, steril jord (kaktusjord, speciel såjord)
- Fugt jorden
- Bare drys den lysspirer på og tryk den på
- dæk alle andre frø med lidt fin jord
- Mærk potter
- Beskyt mod fordampning med et låg eller gennemsigtig plastikpose
- Reducer temperaturen lidt fra spiringspunktet
- meget lys beliggenhed
- Prik planter ud af det første par rigtige blade
Før plantning udendørs skal de unge grøntsagsplanter først hærdes af. For at gøre dette placeres de først udenfor på et beskyttet sted ved moderate temperaturer. I begyndelsen bør fuld sol undgås.
Koldramme/drivhus
Takket være glas- eller plastikruderne er planterne i et drivhus relativt godt beskyttet mod kortvarige temperaturfald. Dette gælder også for en kold ramme. Derudover varmes luft og jord op under glasset, så temperaturerne er permanent højere end udenfor. Som regel kan frøene, afhængigt af placering og type af koldramme eller drivhus, først sås indendørs få uger efter forkultiveringstiden. De samme betingelser gælder for såning og dyrkning.
Direkte såning udendørs
Mange typer grøntsager kan sås direkte til deres endelige placering i udendørsbedet. Dette bør dog norm alt kun gøres, når nattefrost ikke længere er til at frygte. En undtagelse er koldspirer, som kommer i havejorden om efteråret eller meget tidligt forår.
- Forbered jorden godt
- skal være løs og fint smuldrende
- fri for ukrudt
- Spred frø bredt ud på bedet
- men rækkesåning er norm alt en mulighed
- Hold afstand
- Dæk om nødvendigt frø med jord
- hæld forsigtigt (med en fin spray)
- dække eventuelt med en fleece/folietunnel
- fjern fleece efter spiring
- enkelt til passende planteafstand
Såning af kalender efter måned
For at få et bedre overblik over, hvilke måneder du kan så hvilke grøntsager, udformes en såkalender efter måned. Afhængigt af vejrforholdene og plantearterne kan tidspunktet dog variere lidt for hver enkelt person. Det betyder, at haveåret kan planlægges ganske i god tid. Hvis en plads i bedet bliver ledig i løbet af året, er det nemt at finde ud af, hvilken plante der vil trives. Forudsætningen er naturligvis altid, at sædskifte, sædskifte og blandingskultur overholdes.
Freeland
Generelt giver det mening at så koldspirer udendørs enten i efteråret eller meget tidligt forår. Fra slutningen af april eller begyndelsen af maj er direkte såning af næsten alle andre grøntsager også mulig. Vintergrøntsager plantes relativt sent om sommeren. Alle grøntsager, der har en kort modningsperiode, kan sås løbende frem til efteråret. Forudsætningen for såning er naturligvis, at jorden er frostfri.
januar
- Kørvel (Chaerophyllum bulbosum)
- Hvidløg (Allium sativum)
- Spinat (Spinacia oleracea)
februar
- Gulerødder (Daucus carota)
- Kørvel (Chaerophyllum bulbosum)
- Bønner (Vicia faba)
- Hvidløg (Allium sativum)
- Olieræddike (Raphanus sativus var. oleifera)
- Porre (Allium porrum)
- Spinat (Spinacia oleracea)
marts
- Bønner (Vicia faba)
- Ærter (Pisum sativum)
- Forårsløg (Allium fistulosum)
- Gulerødder (Daucus carota)
- Kørvel (Chaerophyllum bulbosum)
- Hvidløg (Allium sativum)
- Porre (Allium porrum)
- Chard (Beta vulgaris var. cicla)
- Olieræddike (Raphanus sativa eller oleifera)
- Radish (Raphanus sativus, R. caudatus)
- Redbeder (Beta vulgaris)
- Rübstielchen
- Spinat (Spinacia oleracea)
- Vinyard hvidløg (Allium vineale)
- Rodpersille (Petroselinum crispum)
- Løg (Allium cepa)
april
- Blomkål (Brassica oleracea var. botrytis)
- Kinakål (Brassica rapa subsp. pikenensis)
- Ærter (Pisum sativum)
- tidlige kartoffelsorter (Solanum tuberosum)
- Forårsløg (Allium fistulosum)
- Gulerødder (Daucus carota)
- Hvidløg (Allium sativum)
- Kohlrabi (Brassica oleracea var. gongylodes)
- Græskar (Cucurbita maxima)
- Porre (Allium porrum)
- majroer (Brassica rapa)
- Chard (Beta vulgaris var. cicla)
- Majs (Zea mays)
- Pastinak (Pastinaca sativa)
- Radish (Raphanus sativus eller caudatus)
- Redbeder (Beta vulgaris)
- Rødkål (Brassica oleracea)
- Radish (Raphanus sativus)
- Romanesco (Brassica oleracea)
- Rübstielchen
- Sort salsify (Scorzonera hispanica)
- Selleri/selleri (Apium graveolens)
- Spinat (Spinacia oleracea)
- Spidskål (Brassica oleracea)
- Roe (Brassica napus subsp. rapifera)
- Hvidbede (Beta vulgaris)
- Hvidkål (Brassica oleracea)
- Savoykål (Brassica oleracea convar. capitata)
- Løg (Allium cepa)
maj
- Koglen (Cynara cardunculus)
- Blomkål (Brassica oleracea var. botrytis)
- Broccoli (Brassica oleracea)
- Frisk bønner (Phaseolus vulgaris)
- Kinakål (Brassica rapa subsp. pikenensis)
- Ærter (Pisum sativum)
- Forårsløg (Allium fistulosum)
- Akerbønne (Phaseolus coccineus)
- Grønkål (Brassica oleracea convar. acephala)
- Cucumis (Cucumis sativus)
- Gulerødder (Daucus carota)
- Kartofler (Solanum tuberosum)
- Kohlrabi (Brassica oleracea var. gongylodes)
- Græskar (Cucurbita pepo eller maxima)
- Porre (Allium porrum)
- majroer (Brassica rapa)
- Majs (Zea mays)
- Chard (Beta vulgaris var. cicla)
- Havkål (Crambe maritime)
- Palmekål (Brassica oleracea var. palmifolia)
- Pastinak (Pastinaca sativa)
- Radish (Raphanus sativus)
- Radish (Raphanus)
- Romanesco (Brassica oleracea)
- Brusselkål (Brassica oleracea)
- Redbeder (Beta vulgaris)
- Rødkål (Brassica oleracea)
- Rübstielchen
- Slangebønner (Vigna unguiculata)
- Sort salsify (Scorzonera hispanica)
- Selleri/selleri (Apium graveolens)
- Spinat (Spinacia oleracea)
- Spidskål (Brassica oleracea)
- Almindelige bønner (Phaseolus vulgaris)
- Roe (Brassica napus subsp. rapifera)
- Hvidbede (Beta vulgaris)
- Hvidkål (Brassica oleracea)
- Savoykål (Brassica oleracea convar. capitata)
- Rodpersille (Petroselinum crispum)
- Zucchini (Cucurbita pepo)
- Løg (Allium cepa)
Tip:
Tomater og peberfrugter kan sås direkte udendørs fra midten af maj til begyndelsen af juni, men forkultur anbefales mere, da planterne er meget følsomme.
juni
- Koglen (Cynara cadununculus)
- Aubergine (Solanum melongena)
- Blomkål (Brassica oleracea var. botrytis)
- Bush beans (Phaseolus vulgaris)
- Broccoli (Brassica oleracea)
- Kinakål (Brassica rapa subsp. pikenensis)
- Ærter (Pisum sativum)
- Forårsløg (Allium fistulosum)
- Grønkål (Brassica oleracea convar. acephala)
- Cucumis (Cucumis sativus)
- Gulerødder (Daucus carota)
- Kartofler (Solanum tuberosum)
- Kohlrabi (Brassica oleracea var. gongylodes)
- Chard (Beta vulgaris var. cicla)
- Roe (Brassica rapa)
- Majs (Zea mays)
- Havkål (Crambe maritime)
- Palmekål (Brassica oleracea var. palmifolia)
- Pastinak (Pastinaca sativa)
- Radish (Raphanus sativus)
- Radish (Raphanus)
- Romanesco (Brassica oleracea)
- Brusselkål (Brassica oleracea)
- Slangebønne (Vigna unguiculata)
- Spinat (Spinacia oleracea)
- Almindelig bønne (Phaseolus vulgaris)
- Roe (Brassica napus subsp. rapifera)
- Savoykål (Brassica olerace convar. capitata)
- Zucchini (Cucurbita pepo)
juli
- Blomkål (Brassica oleracea var. botrytis), vinterhøst
- Ærter (Pusum sativum)
- Frisk bønner (Phaseolus vulgaris)
- Kinakål (Brassica rapa subsp. pekinensis)
- Grønkål (Brassica oleracea convar. acephala)
- Efterårsskyer (Brassica rapa)
- Gulerødder (Daucus carota)
- Kohlrabi (Brassica oleracea var. gongylodes)
- Roe (Brassica rapa)
- Chard (Beta vulgaris var. cicla)
- Radish (Raphanus sativus)
- Radish (Raphanus)
- Brusselkål (Brassica oleracea)
- Slangebønne (Vigna unguiculata)
- Spinat (Spinacia oleracea)
- Almindelig bønne (Phaseolus vulgaris)
- Savoykål (Brassica oleracea convar. capitata)
- Zucchini (Cucurbita pepo)
august
- Kinakål (Brassica rapa subsp. pekinensis)
- Efterårsskyer (Brassica rapa)
- Kohlrabi (Brassica oleracea var. gongylodes)
- Chard (Beta vulgaris var. cicla)
- Radish (Raphanus sativus)
- Radish (Raphanus)
- Spinat (Spinacia oleracea)
- Savoykål (Brassica oleracea convar. capitata)
september
- Kørvel (Chaerophyllum bulbosum)
- Chard (Beta vulgaris var. cicla)
- Pastinak (Pastinaca sativa)
- Radish (Raphanus sativus)
- Radish (Raphanus)
- Spinat (Spinacia oleracea)
oktober
- – Kørvel (Chaerophyllum bulbosum)
- – Hvidløg (Allium sativum)
- – Chard (Beta vulgaris var. cicla)
- – Grønkål (Crambe maritime)
november
- Kørvel (Chaerophyllum bulbosum)
- Hvidløg (Allium sativum)
- Havkål (Crambe maritime)
december
- Kørvel (Chaerophyllum bulbosum)
- Hvidløg (Allium sativum)
- Havkål (Crambe maritime)
Tip:
I de fleste tilfælde kan tidlige planter plantes ud samtidig med udendørssåning.
Såning i kold ramme/drivhus
På grund af de beskyttede forhold under glas, kan frøene nogle gange plantes i jorden mange uger før såning udendørs. Bemærk, at ikke alle grøntsager kan dyrkes under glas. Kolde bakterier som kørvel kræver en frostperiode og bør derfor sås direkte udendørs. Gulerødder har en tendens til at blive sparsomme og træagtige, når de transplanteres. Sås de i den kolde ramme, bør de også modnes der.
januar
- Forårsløg (Allium fistulosum)
- Porre (Allium porrum)
- Rødkål (Brassica oleracea)
- Rübstielchen
- Spinat (Spinacia oleracea)
- Roe (Brassica napus subsp. rapifera)
- Hvidkål (Brassica oleracea)
- Savoykål (Brassica olerace convar. capitata)
- Løg (Allium cepa)
februar
- Blomkål (Brassica oleracea var. botrytis)
- Broccoli (Brassica oleracea)
- Ærter (Pisum sativum)
- Forårsløg (Allium fistulosum)
- Havkål (Crambe maritime)
- Brusselkål (Brassica oleracea)
- Rødkål (Brassica oleracea)
- Rübstielchen
- Roe (Brassica napus subsp. rapifera)
- Spinat (Spinacia oleracea)
- Selleri/selleri (Apium graveolens)
- Hvidkål (Brassica oleracea)
- Savoykål (Brassica olerace convar. capitata)
- Løg (Allium cepa)
marts
- Koglen (Cynara cardunculus)
- Aubergine (Solanum melongena)
- Broccoli (Brassica oleracea)
- Kinakål (Brassica rapa subsp. pekinensis)
- Ærter (Pisum sativum)
- Forårsløg (Allium fistulosum)
- Kartoffelvarianter (Solanum tuberosum)
- Kohlrabi (Brassica oleracea var. gongylodes)
- Chard (Beta vulgaris var. cicla)
- Havkål (Crambe maritime)
- Peberfrugter (Capsicum)
- Pastinak (Pastinaca sativa)
- Radish (Raphanus sativus)
- Radish (Raphanus)
- Brusselkål (Brassica oleracea)
- Rødkål (Brassica oleracea)
- Selleri/selleri (Apium graveolens)
- Tomater (Solanum lycopersicum)
- Hvidkål (Brassica oleracea)
- Savoykål (Brassica olerace convar. capitata)
- Løg (Allium cepa)
april
- Koglen (Cynara cardunculus)
- Aubergine (Solanum melongena)
- Broccoli (Brassica oleracea)
- Kinakål (Brassica rapa subsp. pekinensis)
- Cucumis (Cucumis sativus)
- Kartoffelvarianter (Solanum tuberosum)
- Kohlrabi (Brassica oleracea var. gongylodes)
- Græskar (Cucurbita maxima)
- Chard (Beta vulgaris var. cicla)
- Havkål (Crambe maritime)
- Majs (Zea mays)
- Peberfrugter (Capsicum)
- Radish (Raphanus)
- Romanesco (Brassica oleracea)
- Brusselkål (Brassica oleracea)
- Tomater (Solanum lycopersicum)
- Zucchini (Cucurbita pepo)
maj
- Kinakål (Brassica rapa subsp. pekinensis)
- Grønkål (Brassica oleracea convar. acephala)
- Kohlrabi (Brassica oleracea var. gongylodes)
- Chard (Beta vulgaris var. cicla)
- Majs (Zea mays)
- Radish (Raphanus)
- Romanesco (Brassica oleracea)
- Zucchini (Cucurbita pepo)
juni
- Kinakål (Brassica rapa subsp. pekinensis)
- Grønkål (Brassica oleracea convar. acephala)
- Kohlrabi (Brassica oleracea var. gongylodes)
- Chard (Beta vulgaris var. cicla)
- Radish (Raphanus)
- Romanesco (Brassica oleracea)
- Zucchini (Cucurbita pepo)
juli
- Chard (Beta vulgaris var. cicla)
- Kohlrabi (Brassica oleracea var. gongylodes)
- Radish (Raphanus)
- Romanesco (Brassica oleracea)
august
- Chard (Beta vulgaris var. cicla)
- Radish (Raphanus)
november
Roe (Brassica napus subsp. rapifera)
december
Roe (Brassica napus subsp. rapifera)
Afvigelser
Da de enkelte sorter af forskellige grøntsager nogle gange adskiller sig meget fra hinanden, og der hele tiden kommer nye sorter på markedet, er det vigtigt at følge den nøjagtige såanvisning på frøemballagen. De såtider, der er angivet her, er kun vejledende og kan variere lidt afhængigt af regionen. Især i varme vindyrkningsområder er meget tidligere udendørs dyrkning ofte mulig.
Konklusion
Mens nogle grøntsager som tomater og peberfrugter altid skal dyrkes varme, kan de fleste grøntsager forkultiveres både udendørs og indendørs eller i en kold ramme eller et drivhus. Som regel sås grøntsagsplanter til foravl cirka seks uger før såning udendørs. De unge grøntsagsplanter transplanteres, når de sås udendørs (ved seks til otte uger).
