Rabarber, også kendt som almindelige, vegetabilske eller krøllede rabarber, er en afgrøde fra knoetfamilien. Det latinske navn 'Rheuma rhubarberum' oversættes som 'barbarernes rod' og henviser til dens oprindelsesregion, Tibet. De stærke stængler bliver spist. De kan spises rå med restriktioner, men frem for alt kan de forarbejdes til adskillige desserter eller kager. Nogle dele af planten er giftige på grund af høje niveauer af oxalsyre. Men er rabarber en frugt eller en grøntsag?
Frugt eller grøntsager?
På grund af det faktum, at rabarber hovedsageligt bruges i søde retter som kompotter, syltetøj, desserter og kager, menes det at være tættere på frugt end på grøntsager. Dens lidt syrlige smag er også mere tilbøjelig til at være forbundet med en type frugt. Et argument for frugt kunne være, at grøntsager norm alt skal sås eller dyrkes hvert år, og frugt vokser på flerårige planter. Ikke desto mindre er det ubestridt, at rabarber er en staude, der fra et botanisk synspunkt klart kan klassificeres som en grøntsag, selvom den altid kan findes ved siden af frugt på supermarkedets hyld.
Strengt taget er rabarber en stængelgrøntsag, der også omfatter asparges, selleri og stængel- eller ribbensmanold. Det, der spises her, er ikke frugthovederne, men stænglerne, men ikke skudaksen. Stænglerne af stængelgrøntsager vokser norm alt over jorden, bærer blomster og blade og er også kødfulde og fortykkede. Det er alle egenskaber, der også gør sig gældende for rabarber.
Tip:
Hvis du placerer en spand eller en stor lerkrukke på hovedet over planten i det tidlige forår, inden den spirer, er de blege stængler, der dukker op et par uger senere, særligt møre og milde.
Brugbare og giftige dele af planter
Rabarber er ikke kun meget aromatisk, men kan også styrke vores immunforsvar, fordi den indeholder vigtige vitaminer, mineraler og pektiner. Kineserne anerkendte dette omkring 2.700 år f. Kr. BC og fra da af bruge den som lægeplante. Rabarbersæsonen begynder i april og slutter sankthansdagen den 24. juni. Hvis det er muligt, bør du ikke indtage det igen bagefter. Problemet med denne plante er den høje andel af oxalsyre, som er sundhedsskadelig, hvis den indtages i store mængder.
Andelen er særlig høj i bladene, men de er alligevel ikke egnede til konsum. Men stilkene indeholder også oxalsyre og andelen stiger langsomt men støt. Som følge heraf anbefales forbrug efter 24. juni ikke. Indtil da er koncentrationen i stænglerne klassificeret som harmløs, især hvis man høster i april, hvor oxalsyreindholdet stadig er minim alt. I normale mængder kan du spise de forfriskende grøntsager uden tøven i den bedste høsttid.
Noter om dyrkning af rabarber
Rabarber er en såkaldt permanent afgrøde, den plantes én gang, kan forblive på samme sted i omkring 10 år og kan høstes år efter år. Under optimale forhold øges den i størrelse og udbytte hvert år.
- Solrige steder og frugtbar, løs, dyb jord er optimale
- Sandjord beriget med bladhumus er bedst egnet
- Rabarber bør ikke være for skyggefulde
- På mørke steder forbliver stilkene meget tynde
- Den plads, der kræves af en enkelt plante er cirka en kvadratmeter
Efter høsten er det tilrådeligt at forsyne planterne med kompost og lidt mineralsk gødning, så de kan gå godt styrket i vinterhvile. Fra oktober og frem kræves ingen vedligeholdelse. Du kan også undvære vinterbeskyttelse.
Tip:
Rabarber kan norm alt høstes første gang fra 3. år og frem.
En grøntsag med høj prydværdi
Rabarberblomsterknopperne brydes norm alt ud i april/maj til gavn for stænglerne. Men især blomsterne har en meget høj prydværdi og er ekstremt dekorative. Man siger ofte, at rabarber ikke længere kan spises under blomstringen, men det er ikke bevist nogen steder.
Hvis du sætter særlig pris på de sarte og meget dekorative blomster, er det bedst at lade to eller tre blomsterskud stå. Eller du kan vælge rene prydrabarber, for eksempel kronrabarber eller sibiriske prydrabarber. Denne imponerende prydstaude bliver op til 200 cm høj og fortryller med sine smukke røde blomster fra maj til juli. Deres oprindeligt grønne og senere rødlige blade samt frøhovederne har også en høj prydværdi.
Populære varianter
Blandt de omkring 60 arter af denne grøntsagsplante er der nogle få sorter, der er særligt populære. Grønskallede varianter indeholder mest syre. Rabarber med grønt kød og rødlig hud er meget mildere. Sorter med rødt skind og rødt kød er de sødeste. Hvilken variant af denne grøntsag du i sidste ende vælger er et spørgsmål om personlig smag.
Madrabarber 'Holsteiner Blut'
De ca. De 60 cm høje stængler af denne gennemprøvede, mid-tidlige og meget vinterhårdføre klassiker har røde stængler med overvejende grønligt til lyserødt kød. De har en mærkbart mild smag. Hvis du knækker cremefarvede blomster helt af, bliver høsten tilsvarende højere.
Madrabarber 'Rosara'
Denne spiselige rabarber er også ekstremt produktiv. Dens stængler er op til 40 cm lange, grønkødede med en rødlig hud, og blomsterne er cremefarvede.
Food Rabarber 'Goliath'
Blandt alle spiselige rabarber er sorten 'Goliat' en rigtig kæmpe. De grønkødede, rødlige stængler af denne højtydende sort kan nå en længde på op til 90 cm. De har en let syrlig, kraftig smag. De cremefarvede blomster kan være et rigtigt blikfang i haven. Som med alle sorter er den bedste høsttid fra april til juni.
Hindbær-rabarber 'Frambozen Rood'
Denne hindbærrabarber, også kaldet rosenrabarber, overrasker med en intens, frugtig-frisk smag. Dens stilke er rødhudede med grønt kød. De dufter behageligt af hindbær og er så møre, at de også kan spises uskrællede.
Rabarber 'Red Valentine'
Denne rabarber er en sort fra Canada med rødt skind og rødt kød. I et særligt varmt forår kan stænglerne forblive lette. Sammenlignet med andre sorter forbliver stilkene forholdsvis små med en længde på 30 cm.
Konklusion
Rabarber er en noget usædvanlig, men stadig meget aromatisk og velsmagende grøntsag. Selv hvis nogle mennesker ville klassificere det som frugt, forringer det ikke dets individualitet. Hvis du ikke kan vænne dig til den specielle smag af rabarber, kan du i det mindste drage fordel af dens tiltrækningskraft.
