Efter at ormebregnen i lang tid blev brugt af rent medicinske årsager, blev den også brugt som prydplante i haver og parker fra den victorianske æra og frem. Hvis du også kunne tænke dig at indrette din have med denne utroligt fascinerende plante, finder du her alt, hvad du behøver at vide om ormebregnen generelt og dens pleje i særdeleshed.
I modsætning til hvad mange tror, er ormebregnen ikke en bestemt type bregner, men faktisk en hel planteslægt, der omfatter godt 280 arter af ormebregner. Ormebregne-slægtens (Bot. Dryopteris) hovedudbredelsesområde er den nordlige halvkugle, hvor omkring 150 af de førnævnte arter kan findes naturligt, overvejende i skove, på skyggefulde skråninger og lejlighedsvis på åbne områder. I sidste ende er der næppe et sted på jorden, hvor man ikke kan finde en repræsentant for den pågældende slægt. For eksempel er ormebregnen Dryopteris odontoloma endda hjemmehørende i Himalayas højder, hvorimod den røde ormebregne (bot. Dryopteris erythrosora) primært trives i de varme, tropiske Filippiner og Dryopteris macropholis vokser næsten udelukkende på Marquesas-øerne.
Navnets oprindelse
Ormebregnen skylder sit navn til visse stoffer i sine rødder, der kan lamme tarmparasitter og blev derfor ofte brugt i form af rodekstrakter til behandling af bændelormeangreb. Da de pågældende stoffer er meget giftige og endda kan føre til døden, hvis de bruges forkert, bruges de stadig i undtagelsestilfælde i dag.
Kendte varianter
som trives hovedsageligt på den nordlige halvkugle
- Ægte ormbregne eller Dryopteris filix-mas (forekomst: Europa, Asien, Nordafrika, Amerika)
- Ane-skællet ormebregne, gylden skælbregne eller Dryopteris affinis (forekomst: Europa)
- Delikat tornbregne eller Dryopteris expansa (forekomst: Europa)
- Kambregne eller Dryopteris cristata (forekomst: Europa, Vestsibirien, Canada, USA)
- Scree orm bregne eller Dryopteris oreades (forekomst: Europa og Kaukasus)
- Stiv ormebregne eller Dryopteris villarii (forekomst: Europas bjerge, det vestlige Asien og Nordvestafrika)
- Almindelig tornbregne, karteuserbregne eller Dryopteris carthusiana (forekomst: Europa og Vestasien)
- Fjernfjeret tornbregne, fjernfjeret ormebregne eller Dryopteris remota (forekomst: Europa og Tyrkiet)
- Bredbladet tornbregne, bredormebregne eller Dryopteris dilatata (forekomst: Europa, Vest- og Nordasien, Nordamerika, Grønland)
Mindre kendte varianter
som er mere tilbøjelige til at blive fundet langt væk fra Centraleuropa
- Dryopteris aemula (Forekomst: Nordspanien, Azorerne, Frankrig, Britiske Øer og Tyrkiet)
- Dryopteris clintoniana (forekomst: USA og Canada)
- Dryopteris marginalis (forekomst: USA og Canada)
- Dryopteris goldieana eller kæmpe ormebregne (forekomst: USA og Canada)
- Duftende ormebregne eller Dryopteris fragrans (forekomst: Nordamerika, Asien, Grønland, det nordlige Finland og det nordvestlige Rusland)
- Dryopteris hondoensis (Oprindelse: Japan)
- Dryopteris sieboldii (forekomst: Japan og Taiwan)
- Dryopteris tokyoensis (forekomst: Japan og Korea)
- Dryopteris crassirhizoma (forekomst: Japan, Korea, Sakhalin og Manchuriet)
- Dryopteris uniformis (forekomst: Japan, Sydkorea og Kina)
- Dryopteris dickinsii (forekomst: Japan og Kina)
- Dryopteris cycadina (forekomst: Japan og Kina)
- Rød slørbregne, rød slørormbregne eller Dryopteris erythrosora (forekomst: Japan, Kina, Taiwan, Korea og Filippinerne)
- Dryopteris atrata (forekomst: Japan, Kina, Taiwan og det nordlige Indien)
- Dryopteris wallichiana (forekomst: Kina, Nepal, Myanmar og Pakistan)
- Dryopteris hirtipes (Forekomst: Sydkina, Indokina, Indien, Himalaya, Sri Lanka, Malayhalvøen og Polynesien)
- Dryopteris stewartii (forekomst: Kina og Himalaya)
- Dryopteris odontoloma (sted: Himalaya)
- Dryopteris sweetorum (sted: Marquesas Islands)
- Dryopteris macropholis (sted: Marquesas Islands)
Vækst
De fleste ormebregner har en klumplignende, spredte, opretstående vane. Deres gennemsnitlige højde er omkring 1 m, selvom der er sorter, der kan vokse op til 1,5 m og højere. Farven på deres stedsegrønne blade kan variere fra lysegrøn til mørkegrøn afhængig af sort, alder og placering. Den vigtigste spiresæson er foråret, hvor ormebregnen kan vokse til en imponerende størrelse inden for meget kort tid.
Location
Selvom der kan være sortsrelaterede forskelle i denne henseende, foretrækker de fleste ormebregnearter klart skyggefulde, delvist skyggefulde eller endda fuldt skyggefulde steder. Af denne grund kan i det mindste de sorter, der er hjemmehørende i dette land, norm alt findes i skyggen af store træer, mure eller bygninger og broer. Når det kommer til jorden, viser bregnen sig dog at være meget nøjsom eller tilpasningsdygtig. Selvom den foretrækker let fugtig jord, kan den også trives i tørre områder. Den tåler dog ikke så godt, at der bliver vand, hvorfor jorden skal drænes specifikt ved plantning i haven, så overskydende vand kan løbe optim alt væk eller sive væk hurtigst muligt. Det kan også være tilrådeligt at berige jorden med noget frisk kompost eller humus, selvom ormebregne også kan trives vidunderligt i meget sandet eller muldrig jord. Jorden må under ingen omstændigheder være for kalkholdig.
Tip:
Kalkindholdet i jorden kan bestemmes meget nemt og hurtigt ved hjælp af passende teststrimler fra apoteket eller en velassorteret plante- og haveforretning.
Formering
I naturen formerer ormebregnen sig både gennem forgrening af sin jordstængel og gennem sine sporer. Det skal dog først pointeres, at et reelt generationsskifte kun sker gennem reproduktion via sporer. Derudover skal bregner først modnes over flere år for at kunne formere sig naturligt. Det betyder, at målrettet formering af tilstrækkeligt gamle bregner med deres sporer ville være mulig, men desværre ikke særlig lovende. Det er derfor tilrådeligt at formere ormebregnen i haven ved at dele dens rødder rigtigt. En fordel ved roddeling er, at selv unge bregneplanter meget nemt kan formeres på denne måde. Derudover kan udløberne plantes specifikt på et bestemt sted.
Hvis du ønsker at formere din ormebregne i haven ved at dele rødderne, skal du først blotlægge en del af rodsystemet. Derefter deles rødderne med en skarp kniv eller en passende saks. Det er vigtigt, at den adskilte roddel, som skal genplantes til formering, har mindst to og gerne tre egne bregneblade. For at sikre, at "moderplanten" ikke lider for meget skade, må der ikke fjernes mere af dens rødder end højst nødvendigt.
Opmærksomhed:
Fordi ormebregne er giftig, bør handsker altid bæres ved plantning, omplantning, rodskæring og afskæring af blade.
Plantning
Ormebregne kan plantes enkeltvis, som solitær plante, i såkaldte tufs, som en gruppe eller i en kant. Hvis bregnen plantes sammen med eller som supplement til andre planter, skal der holdes en planteafstand på mindst 60 eller endda 80 cm. Selvom de unge bregneplanter stadig fremstår meget sarte, skal man huske på, at de meget hurtigt kan vokse sig meget store. Det bedste tidspunkt at plante er enten om foråret, før de unge frøplanter begynder at spire, eller i sensommeren.
Plantning forklaret trin for trin
Først graves plantehullet, som skal være cirka dobbelt så stort som rodklumpen. Derefter fyldes hullet halvt op med løs jord, som på forhånd kan beriges med lidt kompost eller humus evt. Det løse vand skal derefter vandes, indtil det er lidt mudret. Nu kan frøplanten placeres i hullet. Så snart dette er gjort, fyldes hullet med mere jord, som så forsigtigt skal trykkes ned.
Ofte stillede spørgsmål
Kan du transplantere ormebregne?
Mens unge planter kan transplanteres sikkert, anbefales det at lade ældre bregner blive, hvor de er. Hvis dette ikke er muligt, bør rødderne deles korrekt ved udplantning, da din ormebregne måske ikke længere vokser ordentligt.
Skal ormebregne vandes?
Nej, ormebregne skal ikke vandes. Faktisk fraråder eksperter endda udtrykkeligt vanding, fordi ormebregner på den ene side ikke kan tåle vandfyldning, og på den anden side tvinger mangel på vand dem til at danne stærkere rødder.
Hvordan kan jeg finde ud af, om min ormebregne er en "oprindelig form" eller en avl?
Afhængig af sorten er en nøjagtig bestemmelse desværre kun mulig gennem en sporeanalyse.
