Hvis planter svækkes under ugunstige vækstbetingelser, mister de også deres modstand. Og så bliver de nemt bytte for skadedyr, f.eks. B. for bladlus, som rigtig godt kan lide både frugtgrøntsager.
Årsager til angreb af bladlus
Udlændingenes generelle svaghed på vores breddegrader er allerede blevet nævnt. Bladlus er meget almindelig i tomater og peberfrugter i dyrkningsfasen. Frisk prikkede unge planter, der er blevet yderligere svækket af prikning, angribes ofte. I betragtning af de forhold, som disse planter skal kæmpe med i vores land, er det første spørgsmål, der skal stilles, om det overhovedet er en god idé at prikke disse planter ud.
Hvis frøene plantes enkeltvis i potter, sparer du dem for chokket ved at flytte dem, og naturen prikker trods alt ikke ud. Hovedargumentet for at prikke ud er, at man kan plante de udplantede planter dybere, så de kan udvikle yderligere rødder for enden af stammen, men det kan også opnås ved at stable dem op.
Når planterne er større, er der norm alt ikke længere mange problemer med bladlus udendørs, tomater er da faktisk ikke længere særligt modtagelige for bladlusangreb. Der er også naturlige fjender her, der udfører deres arbejde. I drivhuset eller ved dyrkning under folie er der dog flere problemer med bladlus, så du bør først forsøge at rette eventuelle plejefejl. Ud over mangel på lys kan overbefrugtning og dårlig ventilation føre til mangelsymptomer; sådanne fejl bør rettes først.
Bekæmpelse af bladlus på peberfrugter og tomatplanter
Da problemet med bladlusangreb forekommer hyppigt på disse planter, er kemikere kommet med en masse ideer til at levere plantebeskyttelsesmidler, der kan bekæmpe denne pest. Hvis bladlusangrebet allerede er ret fremskredent, kan brugen af pesticider give mening.
I den nye plantebeskyttelseslov er kun produkter, der ønsker at kombinere høj effektivitet med den lavest mulige risiko for mennesker og miljø, tilladt til bolig og kolonihave. Forudsætningen er dog, at du kun anvender de produkter, der er godkendt til det respektive anlæg og kun anvender de foreskrevne mængder af dette produkt. Der er nogle plantebeskyttelsesmidler, der er godkendt til brug i hus- og kolonihaver mod bladlus på tomater og peberfrugter. Disse midler indeholder en række aktive ingredienser, fra neurotoksiner til midler, der optræder under de biologiske tips til bekæmpelse af bladlus:
- Der er produkter med deltamethrin, et neurotoksin, som kun er indeholdt i den lille mængde på 0,008 gram i en liter af pesticidet.
- Andre pesticider indeholder andre giftige stoffer, såsom pirimicarb, som er specifikt effektivt mod bladlus (8,33 gram pr. liter) eller thiacloprid (9 gram pr. liter), som kan bruges mod en række skadedyr.
Alle disse produkter er også farlige for bier. Deltamethrin må derfor bruges udendørs på tomater og peberfrugter fra det første par blade udvikler sig til frugten er helt moden, men udtrykkeligt ikke under blomstringen. Pirimicarb og thiacloprid er generelt begrænset til brug i drivhuse eller rum, kontorer og balkoner, hvor de heller ikke må påføres blomstrende planter eller planter besøgt af bier.
For alle tre produkter er der en venteperiode på 3 dage mellem sidste påføring og høst. Alle disse midler er ikke ufarlige for mennesker, hvorfor der ud over påføringsmængderne også skal tages hensyn til den specifikke påføringsmetode, særlige forbud mod påføring på vandområder og alle foreskrevne beskyttelsesforanst altninger.
Alternativer til industrielle bladlusgifte
Så er der produkter med forskellige koncentrationer af kaliumchloridsæbe, som kan bruges udendørs og i drivhuse. Kaliumsæbe er ganske enkelt blød sæbe i sin reneste form, hvilket betyder, at du her kan finde godkendte sprøjtemidler og biologiske midler, der anbefales på Internettet mod bladlusangreb. I lyset af de produkter, der er godkendt til visse planter, kan du så bedre vurdere andre anbefalinger fra internettet:
Nemolie anbefales f.eks. også på internettet til brug på tomater - den azadirachtin, den indeholder, virker her. Produkter indeholdende azadirachtin fås som plantebeskyttelsesmidler til hjemmet og mindre haver, men de er ikke godkendt mod bladlus og er ikke godkendt til brug på tomatplanter. Det giver god mening: Azadirachtin nedbrydes meget langsommere i tomater end for eksempel i tomater. B. hos æbler dræber neem ikke skadedyrene med det samme, men forhindrer kun den fuldstændige udvikling af afkommet. Derfor er neemolie norm alt alt for mild til den indledende behandling af bladlus, som formerer sig meget hurtigt. Et andet argument imod brugen af denne aktive ingrediens er, at bladlus hurtigt bliver resistente over for neem, hvis midlet ikke bruges 100% korrekt. Dette sker, når det regner kort efter sprøjtning af neem, azadirachtinen udvander ikke eller dræber lusene, men de har lige fået den desensibiliserende dosis, der gør dem resistente.
Bekæmp bladlus mekanisk og biologisk
Hvis bladlusangrebet stadig er meget lille, og du faktisk nægter at kemisk behandle de planter, hvorfra du vil spise frugterne, kan du prøve biologisk-mekanisk bekæmpelse. Det betyder først: at fjerne bladlusene eller bruse dem af, derefter overhældes planterne (gentagne gange) med en malurtekstrakt eller med frisklavet brændenældevæske.
Du kan også bruge mariehøns, øretæver, svirrefluer, snyltehvepse eller galdemyg. Disse naturlige fjender af lus ødelægger hundredvis af bladlus hver dag. Du kan blot købe de gavnlige insekter eller samle dem i haven eller tiltrække dem udendørs ved at plante røllike eller dild ved siden af tomaterne. Man kunne lave sine egne hjem til øretæver, såkaldte øreklokker.
Vidste du i øvrigt, at dine tomater også selv spiser bladlusene? Seriøst: Tomater har hår på stilken, der fanger bladlusene, tomaterne optager næringsstofferne fra de rådnende dyr. Det er netop blevet opdaget, og derfor bør tomater ifølge forskerne også klassificeres som kødædende planter.
