Kendskab til kravene og fordelene ved lavspisende kan hjælpe i haven til at opnå højere udbytte, sundere planter og mere effektiv udnyttelse af tilgængelige dyrkningsarealer. Især i små grønne områder er det afgørende at indrette dem korrekt i sædskiftet for at kunne udnytte alle fordelene. Interesserede hobbygartnere kan finde ud af, hvilke planter og grøntsager der spiser svagt, og hvordan de skal passes og bruges i de følgende lister og tips.
Betydningen og brugen
Planter er grundlæggende opdelt i svage, mellemstore og tunge foderautomater. Ind imellem skelnes der kun mellem svage og tunge foderautomater, hvorfor en opdeling mellem planter med middel og svagt næringsbehov ikke altid er klar. Der tages hovedsageligt hensyn til den respektive afgrødes kvælstofbehov. Dette bestemmer primært, hvor meget de udvasker jorden. Efter at have dyrket tunge foderautomater som rosenkål eller kartofler, er store mængder af de næringsstoffer, der findes i jorden, brugt op. Uden berigelse er jorden så uegnet til dyrkning af tunge foderautomater igen året efter. Bedre end konstant gødskning med store mængder kompost og gødning eller kunstige produkter er en koordineret sædskifte. Hvis planterne med høje næringsbehov bliver medium og derefter svage foderstoffer, genvindes og forbedres substratet naturligt. I løbet af denne tid kan der også høstes ny høst.
Tip:
Denne gennemprøvede tilgang, ligesom blandet kultur, kræver ikke kun mindre arbejde, men er også lettere for pengepungen og miljøet.
Krav og fordele
Svage foderautomater trives særligt godt på dårlig jord, men for mange næringsstoffer skader dem. Det er derfor ugunstigt at plante dem på et nygødet bed. Hvis der dyrkes her, er væksten norm alt meget svag. Derudover er planterne så meget modtagelige for angreb af skadedyr og sygdomme. Det er derfor optim alt først at gøde og derefter dyrke tunge foderautomater. Året efter kommer medium-fodere på sengen, og svage-feedere bringer op bagenden. Jorden er da allerede beriget med kvælstof og andre vigtige stoffer, men er endnu ikke helt egnet til storspisere. Befrugtning er stadig nødvendig efter cirka tre år.
Urter
Urter er næsten udelukkende lavfodere og er derfor velegnede til blandede afgrøder og som sædskifte efter tunge foderautomater. Næsten alle sorter, der skal gensås hvert år, har lavt næringsbehov. Disse omfatter:
- karse
- persille
- Dild
- Basilikum
- Borage
- Savory
- Liebstöckl
- Timian
- Rosmarin
Pløgløg er derimod, ligesom hvidløg, porrer og løg, mere tilbøjelige til at blive klassificeret som middelspisende fødevarer.
Grøntsager og salat
Svage spisere af grøntsager og salat omfatter:
- Radish
- Beets
- Lammesalat og rucola
- Ærter
- Bush beans, bonde beans og runner beans
- Purslane
Hvis du vil glæde kaniner og lignende, kan du også dyrke rødkløver, lupin og lucerne. Ligesom bønner og ærter hører disse til de såkaldte bælgfrugter og er fremragende jordforbedringsmidler. Mellemspisere er også ret krævende, såsom:
- Pastinak og gulerødder
- Sorte rødder
- Spinat
- Chard
- Radicchio
- fennikel
- Kålrabi, cikorie og kinakål
- Radiser
- Auberginer
- Endives
- Redbeder
Frugt
Da frugttræer og -buske - med undtagelse af jordbær - forbliver på det samme vækststed, spiller de ingen rolle i bedet som svage fodere. Jordbær spiser dog lavt og kan bestemt dyrkes efter planter med høje næringsbehov.
Svagt forbrugende planter
Nogle lavenergiplanter er ikke egnede til konsum, men ligesom bælgfrugter kan de forbedre jorden eller have gavnlige effekter på en blandet afgrøde. De kan holde skadedyr væk eller tiltrække gavnlige insekter og endda reducere risikoen for sygdom. Disse omfatter:
- Tagetes eller studenterblomster
- Brændenælder
- Lavender
- Marigold
- Eberraute
- Tulipaner
- Liljer
Der er også nogle urter og spiselige planter, som også har en positiv indvirkning på de nærmeste naboer i dyrkningen. Disse omfatter:
- Sage
- Rosmarin
- Pebermynte
- malurt
- Kørvel
- Havre
- Dild
- Basilikum
- hvidløg
- Nasturtium
- Boghvede
- Borage
- Savory
- peberrod
- Løg
Gunstige plantningsnaboer og kombinationer
Med blandede afgrøder og den treårige sædskifte, der allerede er beskrevet, er det ikke kun niveauet af næringsstofbehovet, der er afgørende. Planternes nærhed og deres forenelighed med hinanden er også vigtige faktorer for sunde planter og rige udbytter. Som en tommelfingerregel bør planter i samme familie ikke stå i samme bed ved siden af hinanden og ikke dyrkes samme sted året efter. På den ene side kunne planterne blive konkurrence om hinanden. Ellers øges risikoen for sygdomsudbrud og skadedyrsangreb.
Gode naboer til blandet kultur er:
- Aubergine: bønner, salat og radise samt radise
- Bønner: aubergine, kål og salat, tomater, jordbær, agurker, selleri, s alte og rødbeder
- Endives: bønner, porrer og løg, kål, fennikel
- Ærter: urter, gulerødder, kål og kålrabi, radiser og radiser samt zucchini
- fennikel: salat, agurk, ærter, endivie, urter
- Grønne agurker: bønner og ærter, dild, fennikel, kål og kålrabi, løg og porrer, salat, rødbeder og selleri
- Gulerødder: løg og porrer, ærter og bønner, radiser og radiser, tomater
- Kartofler: bønner, spinat, kål og kålrabi
- Hvidløg, porrer og løg: gulerødder, pastinak, jordbær, agurker, rødbeder
- Kål og kålrabi: ærter og bønner, tomater, radiser og radiser, løg og porrer, spinat, salat, selleri
- Radise og radise: ærter og bønner, gulerødder og pastinak, salat, kål og kålrabi
- Salat: ærter og bønner, løg og porrer, gulerødder, pastinak, tomater, kål og kålrabi
- Selleri: bønner og ærter, spinat, tomater, kål og kålrabi
- Tomater: ærter og bønner, løg og porrer, selleri, salat
- Zucchini: krydret, persille og andre urter, salat, løg og porrer, gulerødder, radiser og radiser, rødbeder, ærter og bønner, selleri
Optimal afgrødeskifte
I en klassisk tre- eller fireårig sædskifte dyrkes tunge foderautomater først på det specielt gødede eller grøngødningsbed. I de følgende år, middel og til sidst lav foder, indtil bedet skal gødes igen. Også her skal der udover kravene til substratets næringsindhold også tages hensyn til planternes tolerance.
Bedre sekvenser er for eksempel:
- Kål og tomater – agurker, selleri, løg og porrer – krydret, ærter, bønner og jordbær
- Kartofler – salat, radise, spinat – ærter og bønner
- Zucchini og selleri eller kål -: gulerødder, løg og porrer, rødbeder - krydret, persille og andre krydderurter, ærter og bønner
Det er dog ugunstigt at lade planter af samme familie følge efter hinanden. For eksempel artiskokker, radicchio og salsify. Men kål, kålrabi, radiser og radiser samt karse bør ikke følge hinanden direkte. Det er værd at lave en havekalender med overblik. Dels kan hvad der plantes og hvornår og hvor planlægges bedre, og dels kan ugunstige sædskifter nemmere undgås.
Tips til små haver
Kendskab til dårlige foderautomater og korrekt sædskifte giver høje udbytter og reducerer den nødvendige pleje betydeligt. Derudover spares der penge og skånes miljøet, da hverken hyppig gødskning eller sygdomme og skadedyr skal bekæmpes – eller i det mindste holdes på et minimum. Denne dyrkningsform kan dog hurtigt blive kedelig i haver med lille areal. Følgende tips vil hjælpe her:
- Opdel det dyrkede areal i tre til fire sektioner og brug disse til grøngødning eller brakmark, tunge foderautomater, mellemfoderautomater og svage foderautomater. Årlig omdrift sikrer maksimal udnyttelse af jorden, men overbelaster den ikke.
- Skab blandede kulturer, kombiner planter med lange og flade rødder, samt høje og korte planter.
- Brug højbede og planteposer til planter, der er uforenelige med mange andre eller dem selv. Denne variant er også gavnlig, hvis du simpelthen ikke kan undvære nogle planter, men de passer ikke ind i den nuværende sædskifte eller blandingskultur.
- Afbryd dyrkningsområder med bærbuske, urtestiklinger og græsplænekanter. Dette sikrer klare grænser og sunde blandinger – men beskytter rødderne mod konkurrence med hinanden.
Konklusion
Hvis du er lidt opmærksom på lavspisende og egnede plantenaboer, kan du med en lille indsats opnå markant højere udbytte - selv på små dyrkningsarealer. Derudover reduceres den praktiske indsats væsentligt, hvis du har den rette viden.
