Opdelingen efter en plantes nedbrydende egenskaber, altså efter dens næringsstofforbrug, refererer ikke til alle de næringsstoffer, der er til stede i jorden, men primært til kvælstofforbruget. De planter, der har et lavt behov for kvælstof, kaldes lavfodere, fordi de kun fjerner en lille mængde kvælstof fra havejorden. Planter, der forbruger mellemstore mængder, kaldes medium feeders. Planter - især grøntsager - med et meget højt nitrogenbehov er de såkaldte tunge foderautomater.
Hvad skal der tages hensyn til for storspisende?
Ved dyrkning af grøntsager kan det nemt ske, at jorden efter kort tid bliver meget udpint. Især hvis de samme grøntsager altid dyrkes på et bed, og hvis det er arter, der har et meget højt næringsbehov. Dette fænomen kaldes også jordtræthed og fører til
- udbyttet falder, selvom planterne er sunde
- planternes udvikling er meget begrænset (dårlig)
- der opstår næringsstofmangel
- skadedyr og sygdomme kan spredes
Af denne grund er det vigtigt at sige farvel til monokultur og tilfældig dyrkning i egen have og at plante grøntsager efter sædskifte og blandingskultur. For at lave en fornuftig plan for et grøntsagsområde, bør du vide, hvilke planter der har et meget højt nitrogenbehov, dvs. er tunge foderautomater.
Kvælstof som næringsstof i haven
Kvælstof omtales ofte som "vækstmotoren". Kvælstof er det næringsstof, der har størst indflydelse på plantevæksten. Forudsætningen er naturligvis, at de øvrige nødvendige næringsstoffer også er tilgængelige i tilstrækkelige mængder. Nitrogen er involveret i opbygningen af plantestruktur (i proteiner) og klorofyl. Det er grunden til, at planter, der er godt forsynet med nitrogen, fremstår grønnere. De vokser også hurtigere og udvikler flere blade og grene end dårligt plejede planter. Specielt tunge foderautomater i blomsterbede eller køkkenhaver kræver relativt høje mængder kvælstof, hvorfor jorden norm alt skal gødes eller forberedes.
Stærke grøntsager
Stærkt indtagende grøntsager kan opdeles i forskellige grupper. Nogle plantefamilier har mange tunge foderautomater. Overgangen mellem tunge og mellemstore foderautomater er flydende, hvorfor planter, der er i overgangszonen, på nogle lister regnes som tunge foderautomater og i andre som mellemfoderautomater. Planter, der foretrækker høje næringsstofniveauer i jorden omfatter:
Cruciferous familie – Brassiacaceae
Slægten kål (Brassica) er placeret blandt de korsblomstrede planter. Mange vigtige kulturplanter i haven (og i marken) tilhører denne slægt. Næsten alle typer kål er tunge foderautomater, med undtagelse af grønkål, majroer og kålrabi, som er medium foderautomater.
- Blomkål (Brassica oleracea var. botrytis)
- Broccoli (Brassica oleracea var. italica)
- Kinakål (Brassica rapa subsp. pekinensis)
- Romanesco (Brassica oleracea var. botrytis)
- Rødkål (Brassica oleracea convar. capitata)
- Brusselkål (Brassica oleracea var. gemmifera)
- Spidskål (Brassica oleracea var. capitata f. alba)
- Hvidkål (Brassica oleracea convar. capitata var. alba)
- Savoykål (Brassica oleracea convar. capitata var. sabauda)
Udover de forskellige kåltyper er der andre korsblomstrede grøntsager:
- Roer såsom efterårs- og majroer (Brassica rapa var.)
- Rædis og radiser (Raphanus sativus var.)
- Arugula (Eruca vesicaria)
Natskyggefamilien – Solanaceae
Nogle kendte natskyggeplanter kræver også højt næringsindhold:
- Aubergine (Solanum melongena)
- Kartoffel (Solanum tuberosum)
- Paprika, pepperoni og chili (capsicum)
- Tobak (Nicotiana)
- Tomat (Solanum lycopersicum)
Græskarfamilien – Curcubitaceae
Med græskarfamilien er det let at forstå, at planterne har brug for høje næringsstofniveauer i jorden. Planterne skal jo lægge enorm energi i at bygge deres store frugter indenfor meget kort tid.
- Cucumis (Cucumis sativus)
- Græskar (Cucurbita var.)
- Meloner såsom moskusmeloner (Cucumis melo) og vandmeloner (Citrullus lanatus)
- Zucchini (Cucurbita pepo subsp. pepo convar. giromontiina)
Beets – Beta
Roer tilhører rævehalefamilien. Rødbeden er ikke kun i familie med sukkerroen, men også mangolden, som nogle gartnere måske ikke er opmærksomme på ved første øjekast.
- Chard (Beta vulgaris subsp. vulgaris)
- Bede (Beta vulgaris subsp. vulgaris)
- Sukkerroer (Beta vulgaris subsp. vulgaris)
Andre kraftige grøntsager
- Koglen (Cynara cardunculus) – tusindfrydfamilie (Asteraceae)
- Ægte spinat (Spinacia oleracea) – rævehalefamilie (Amaranthaceae)
- Porre (Allium ampeloprasum) – Allium-familien (Allioideae)
- Gulerødder (Daucus) – Umbelliferous planter (Apiaceae)
- New Zealand spinat (Tetragonia tetragonioides) – isplante (Aizoaceae)
- Rabarber (Rheum rhabarbarum) – Knoblagefamilie (Polygonaceae)
- Selleri (Apium) – Umbelliferae (Aspiaceae)
- Asparges (Asparagus officinalis) – Aspargesfamilie (Asparagaceae)
- Solsikke (Helianthus annuus) – tusindfrydfamilie (Asteraceae)
- Søde majs (Zea mays) – søde græsser (Poaceae)
Local loy alty heavy eaters
De meget forbrugende planter i køkkenhaven omfatter også:
- Jordbær
- Rabarber
- Asparges
- Frugttræer
- Blomster: krysantemum, geranier
Disse planter dyrkes flerårige i de fleste haver og kan holdes på samme bed i flere år. For at de kan finde passende næringsstofniveauer i jorden, skal de forsynes med tilstrækkelig kompost, gødning (grøntsags) eller hornmel. Jordbær skifter norm alt sted hvert tredje år.
jordforberedelse
Hvis der hovedsageligt skal dyrkes tunge foderautomater i grøntsagspladsen, skal der udbringes grøngødning, kompost eller staldgødning i det foregående år. Om foråret tilsættes endnu en portion moden kompost. Dette skal være meget fint smuldrende (det er bedst at sigte det på forhånd). Følgende gødninger bruges til tunge foderautomater:
-
tomater Efterår (forrige år): kogødning, hestegødning, hønsegødning (forkomposteret), 2 skovle pr. m²
- alternativt kompost (1-2 år) plus hornmel eller hornspåner (indeholder 14 % nitrogen)
- fin, tre år gammel kompost om foråret
Men vær forsigtig, nogle planter, der er kendt for at være tunge foderstoffer, kan ikke tåle frisk gødning på bedet. Dette inkluderer gulerødder (de bliver "benede"), selleri og porrer lider også. I dette tilfælde er det bedre at dyrke dem på et svagt urtebed. Dette problem opstår ikke med komposteret gødning eller kompost (som har været opbevaret i omkring et år).
Tip:
Nogle gartnere sværger også til at gøde med nældegødning flere gange i løbet af vækstsæsonen.
Staldgødning eller kompost?
En almindelig misforståelse er troen på, at kompost kan bruges som et alternativ til gødning. De to gødninger må ikke helt sidestilles, fordi
- Kompost er en ren humusgødning
- forbedrer bare jorden
- der er ingen sammenlignelig nitrogenleverandør til staldgødning
Tip:
Vær forsigtig med frisk gødning! Nogle arter indeholder ingredienser, der "brænder" planterne. Brug derfor kun krydret staldgødning eller arbejd det ned i jorden om efteråret, så disse uønskede ingredienser kan nedbrydes.
Hvornår og hvor meget skal man gøde?
Økologisk gødning som gødning eller kompost skal først frigive det kvælstof, de indeholder. De skal arbejdes ned i jorden om efteråret. Og: ikke al staldgødning er ens. Fordi hestegødning faktisk kun består af forurenet halm, indeholder den meget mindre kvælstof end gårdko- eller svinegylle. Mineralsk gødning er norm alt vandopløselig. Næringsstofferne frigives meget hurtigt og er umiddelbart tilgængelige. En lille del af disse gødninger bør påføres flere gange i begyndelsen af vækstsæsonen, så planterne ikke bliver overforsynet og grundvandet unødigt forurenet.
- Staldgødning: ca. 2-3 kg hestegødning eller 1 kg svinegylle pr. kvadratmeter
- Kompost: 1-3 kg pr. kvadratmeter, efterår eller forår
- Horspåner eller hornmel: i henhold til instruktionerne
- Mineralgødning: ifølge instruktionerne (maks. 10-15 g pr. kvadratmeter)
Vær også opmærksom på afgrødeskifte
Grøntstyperne skal også sorteres efter plantefamilien til næste afgrøde! Planter fra samme familie bør først plantes igen på samme bed efter tidligst tre år (bedre efter fire til seks). Disse omfatter:
- Skærende grøntsager: fennikel, dild, selleri, gulerødder, selleri, pastinak
- Iceweed-familie: New Zealand spinat
- Græsser: majs, rug
- Astrologisk familie: artiskok, cikorie, endive, næsten alle typer salat
- Korsblomstrede grøntsager: radiser, radiser, kål, sennep, peberrod, kålrabi
- Græskarfamilie: græskar, agurk, melon, zucchini
- Liljefamilie: porre, purløg, hvidløg, løg
- Natskyggefamilie: tomat, peber, aubergine, kartoffel
- Sommerfugle: ærter, bønner
Tip:
Tunge foderautomater kan norm alt også kombineres med middelfodrende planter. En kombination med svage spisende bør undgås!
Konklusion
Ud over nogle frugttræer omfatter de tunge foderautomater mange typer kål. Grøntsagsplanter, der producerer meget store frugter på meget kort tid, kræver også generelt mange næringsstoffer. Denne gruppe omfatter agurker, græskar og meloner. Dannelsen af underjordiske, tykke knolde som radiser, majroer og gulerødder kræver høje næringsstofkoncentrationer i jorden. Mange kendte natskyggeplanter som kartofler, tomater og peberfrugter er også tunge foderstoffer. Når det kommer til næringsstoffer til storspisere, er det vigtigste kvælstof, som skal tilføres jorden om efteråret via staldgødning.
