Labiate-familien eller myntefamilien er en plantefamilie, der tilhører ordenen Lamiaceae. Der er mere end 7.000 forskellige arter verden over, der ofte bruges som aromatiske planter eller prydplanter i haven.
Lamiaceae – karakteristika og eksempler
Lamiaceae er en familie af planter, der kan findes enten under det latinske navn (Lamiaceae eller Labiatae. De hører til rækken af Lamiaceae, også kaldet Lamiaceae på latin. Der er syv underfamilier, 230 slægter og over 7.000 arter. Myntefamiliens planter findes over hele verden i alle klimazoner. Der er derfor ingen generelle svar på deres pleje. Hvad en individuel art fra myntefamilien har brug for for at udvikle sig godt varierer derfor fra person til person.
Blomsterne
Myntefamiliens blomster kan være solitære, men kan også vokse sammen og danne falske hvirvler. Hos de fleste arter er de hermafroditiske, men ikke grundlæggende. Der er også toboe, adskilte myntefamiliearter. Typisk for blomsternes udseende er fem bægerblade, som er smeltet sammen til rør. Disse omfatter fem bægertænder eller to bægerlæber. Blomsterne har en overlæbe og en underlæbe. Overlæben trækker sig ofte også tilbage. Norm alt vokser tre af kronbladene sammen for at danne underlæben og to til at danne overlæben. I skamlæbefamilien reduceres mellem en og tre af de fem støvdragere, så der senere afhængig af arten kun er fire eller muligvis kun to støvdragere tilbage. To af frugtbladene danner en æggestok. Mange arter af myntefamilien er højt specialiserede og er derfor afhængige af meget specifikke blomsterbesøgende for at formere sig.
Lamiaceae i hjemmehaven
Når du vælger mynteplanter til din hjemmehave, er det tilrådeligt at begrænse dig til de arter, der trives i den relevante region. Valget kan stå mellem arter, der forekommer i naturen, typiske krydderplanter eller rene haveplanter, for alle disse kønslæber er ret dekorative.
Skovkantsbeboere blandt myntefamilien
Den krybende Günsel og Gundermann bør her nævnes som eksempler på skovkantsbeboere blandt myntefamilien, fordi begge arter også byder på et dekorativt billede i hjemmehaven. Den kravlende Günsel er i øvrigt meget elsket af bier. Den elsker sol til halvskygge og har brug for næringsrig eller sur jord, men bryder sig ikke om vandfyldning, fordi den dør hurtigt der. Hvis den krybende Günsel skal vokse som pudestaude, bør den plantes meget tæt, når den plantes. Planteafstanden er omkring 10 til 20 cm. Planterne kan plantes både forår og efterår. Den har brug for nok vand for at vokse. Senere er konventionel flydende gødning tilstrækkelig til pleje. Liljekonvaller, hostaer, primula eller bregner giver en smuk kontrast i det tætvoksende tæppe hos den krybende Günsel.
Gundermann danner også tætte tæpper og er velegnet som blomstrende bunddække. Den foretrækker dog steder med skygge eller delvis skygge og kan godt lide tung, fugtig og kalkholdig jord. Gundermann kan også plantes både efterår og forår. Bortset fra nok vand til at vokse, behøver den ikke pleje senere. Det harmonerer særligt godt med bregner.
Lamiaceae som dekorative krydderiplanter
Enhver, der bruger mynteplanter som krydderplanter, har en dobbelt fordel i haven. Alle de typiske krydderlabiatriske planter ser også meget dekorative ud i staudehaven og tjener dermed et dobbelt formål. Nogle friske krydderier hentes hurtigt ind fra haven, men samtidig pynter disse krydderplanter også i blomsterbedet. Citronmelisse, salvie, timian og pebermynte er eksempler på mynteplanter, der kan fungere som krydderiplante og blomstrende staude på samme tid:
- citronmelisse kan lide det solrigt og beskyttet mod vinden. Den har brug for nok vand og en jord med masser af humus, så kommer den tilbage år efter år og formerer sig godt. Selve urten er meget dekorativ. Når de sarte blomster tilsættes, bliver denne staude endnu mere dekorativ. Som krydderi er citronmelisse særdeles velegnet til friske salater, saucer og fisk.
- OgsåSage har brug for et solrigt og vindbeskyttet sted. Jorden skal være gennemtrængelig og indeholde tilstrækkeligt med kalk. Salvie har brug for nok vand, men kan ikke lide vandfyldning. Tilstrækkelig kalium er vigtigt, så planten bliver og forbliver frosthård. Den bliver ret høj, hvilket skal tages i betragtning ved plantning af stauderne. Salvie vokser også godt i store plantepotter og kan godt stå på terrassen. Der er begge typer salvie, der ikke egner sig som krydderiplante og andre. Hvis du ud over dets dekorative udseende gerne vil have salvie som krydderi i haven, skal du være opmærksom på dette. Salvie passer meget godt til lammesteg eller fisk.
- Timian har brug for løs jord og en solrig plet samt tilstrækkelig beskyttelse om vinteren ved at hobe sig op, for den er ikke helt hårdfør. Det er bedst at så frø under glas og så senere transplantere de unge planter udenfor i en afstand på 25 cm fra maj og frem. Timian vokser til halv højde og blomstrer også smukt. Som krydderi passer det godt til det italienske køkken, men også til gryderetter og svinekød.
- Den rigtigepebermynte er særlig populær til at lave te. Men det ser også meget dekorativt ud. Ved plantning skal man passe på at lave et separat bed til pebermynten eller at stille den i en stor krukke på terrassen, da den breder sig meget hurtigt og kan gro andre planter til. Den er ret krævende, når det kommer til jord, men har brug for nok vand og bør beskyttes mod frost.
Lamiaceae som rene havestauder
Coleus og lavendel er eksempler på mynteplanter, der plantes i haven udelukkende til dekorative formål.
Coleus-nælder har en dekorativ effekt simpelthen på grund af deres smukke løv, selv når de ikke blomstrer. Det er vigtigt at bemærke, at coleus ikke er hårdfør. Men de kan godt overvintre i drivhuset. Om sommeren kan stiklingerne, som altid tages fra moderplanten og lægges i potter for at danne rødder, plantes udendørs. Coleus har brug for meget sol, et sted beskyttet mod vinden, nok kompost og veldrænet jord til at udvikle sig godt. Hvis kunstvandingsvandet lejlighedsvis beriges med en konventionel flydende gødning, er dette tilstrækkeligt til pleje.
Lavendel er hårdfør og harmonerer smukt med roser i forskellige farver, fordi den giver en flot kontrast. Gypsophila ser også meget smuk ud på en lavendelseng. Duften af lavendel er umiskendelig. Bierne, humlebierne og sommerfuglene elsker lavendel og vil finde den i stort antal. Planten elsker sol og kalkholdig jord. Det er vigtigt at vide, at stauderne ikke må skæres for meget ned, da de ofte dør. Det er nok bare at forkorte de døde blomsterstande lidt.
Hvad du bør vide om myntefamilien i korte træk
Udvalgte arter
De enkelte underfamilier omfatter igen forskellige arter og slægter. Disse omfatter for eksempel Lamiodeae Harley med omkring 63 slægter og 1.210 plantearter. Denne underfamilie omfatter primært mindre træer eller buske uden smag. Nepetoideae Kostel, med sine mere end 3.600 arter og omkring 130 slægter, tilhører en anden underfamilie, som omfatter salvie alene med over 900 arter. Dette efterfølges af fem andre underfamilier, såsom Ajugoideae Kostel, Scutellarioiseae Caruel, Prostantheroideae Luerss, Symphorematoideae Briq og Viticoideae Briq.
Velkendt myntefamilie
- Lavendel: Denne art findes primært i Italien og Grækenland. Selve planten vokser til en højde på omkring 30 til 60 cm og bruges i kosmetikindustrien eller i naturmedicin.
- Timian: Denne cirka 30 cm høje art er særligt udbredt i Asien og Afrika og bruges f.eks. til te.
- Basilikum: Denne bliver op til 60 cm høj og bruges ofte som krydderi. Denne art kommer oprindeligt fra Indien og er nu udbredt.
Funktioner
- De fleste planter af over 7.000 arter indeholder æteriske olier, såsom rosmarin, basilikum eller lavendel.
- De urteagtige planter findes hovedsageligt på varme og solrige steder.
- De har firkantede stilke, to sammenvoksede kronblade på overlæben og tre sammenvoksede kronblade på underlæben.
Brug
På grund af deres aromatiske virkninger bruges de fleste mynteplanter som krydderiplanter. Mindst to typer - japansk patchouli og indisk patchouli - bruges som råvare til parfumeproduktion. Ellers dyrkes mynteplanter på grund af deres udseende også ofte som prydplanter og dekorerer vejkanter, enge eller haver.
Konklusion
De fleste mynteplanter er hårdføre stauder, men ikke alle. Hver art har brug for sin egen individuelle pleje, fordi ikke alle mynteplanter har de samme krav. Du bør derfor altid finde ud af kravene til en bestemt art, før du planter myntefamilien.
