Alfalfa, sneglekløver - såning og pleje

Indholdsfortegnelse:

Alfalfa, sneglekløver - såning og pleje
Alfalfa, sneglekløver - såning og pleje
Anonim

Sneglekløver, bedre kendt som lucerne, er en ret krævende plante. Fordi det forbedrer jordkvaliteten og tiltrækker bier og humlebier, er det et aktiv for haven. Den passer særligt godt i naturbede. Spirerne, bladene og blomsterne kan også bruges på mange forskellige måder i køkkenet. Der skal ikke meget til for en succesrig kultur, men betingelserne skal stadig være de rigtige. Du bør være opmærksom på korrekt pleje, især i begyndelsen, da dette vil reducere indsatsen senere.

Location

Lusernen har brug for et solrigt sted, der kan varme op hurtigt og er tørt. Nordsider, skyggefulde områder og kolde, fugtige hjørner er derfor yderst ugunstige.

Tip:

Bede, der ikke har ligget brak for længe før såning, er også velegnede.

Substrate

Tør, løs jord foretrækkes af sneglekløver. Den kan dog også trives i tung jord, hvis den ikke er tilbøjelig til at komprimere og er dyb. Normal havejord er helt tilstrækkeligt for ham. Hvis det er meget solidt, kan det være fornuftigt at tilføje sand for at løsne det. Ligesom at blande i kompost. En pH-værdi mellem 6 og 7,5 er også ideel.

Forberedelse

Sneglekløverplante
Sneglekløverplante

For at lucerne hurtigt kan få fodfæste og trives i de kommende år, har den brug for masser af plads nedad. Deres rødder kan nå flere meter ned i jorden, hvilket sikrer, at planten kan støtte sig selv i tørre faser. Det giver derfor mening at grave dybt og løsne op for den planlagte placering. Ligesom berigelse af jorden med kompost eller gødning.

Tip:

Jo mere grundigt dette er, jo lavere bliver vedligeholdelsesindsatsen senere. Så indsatsen er det værd i det lange løb.

Såning

Hobbygartnere kan bruge god tid på at så lucerne. Det er muligt fra marts til august. Hvis du vil høste tidligt det første år, skal du selvfølgelig så tidligt. Udover det usædvanligt store tidsvindue er der stadig særlige træk ved såning af sneglekløver. For det første formen for såning. Selv ved dyrkning i stor skala bør dette ikke foregå i rækker, men derimod bredt. Dette reducerer ukrudtstrykket.

På den anden side den lave sådybde. Frøene bør ikke være dybere end en centimeter under overfladen. Er substratdækningen højere, opstår der hurtigt spiringsproblemer for den ellers hurtigtvoksende plante. Dette gør dem dog også mere modtagelige for at blive spist af fugle og vilde dyr. Tildækning af såarealet anbefales derfor i den indledende periode. Efter såning skal bedet vandes godt, men ikke vaskes.

Hælding

Vanding af lucerne er norm alt kun muligt under de første skud. Når planterne har nået en højde på 80 cm til 100 cm, er rødderne norm alt mange gange længere. Planterne kan så forsyne sig med vand og overleve tørre perioder. Yderligere vanding er kun nødvendig, hvis sneglekløveren viser tegn på mangel, og bladene bliver slappe eller falder sammen i løbet af dagen.

Gød

En anden speciel egenskab ved lucerne er dens evne til selvstændigt at producere nitrogen og opbevare det i rodknuder.

Hvis jorden blev beriget med kompost før såning, kan den undvære yderligere kvælstofgødskning, fordi den forsyner sig selv med dette samt vand. Den kan dog have gavn af magnesium, kalium og fosfor. Det er derfor en fordel at bruge et nitrogenfrit middel, såsom GreenGrass plænegødning. Dette bør dog ikke gøres for hurtigt. Trives sneglekløveren uden yderligere næring, er det selvfølgelig ikke nødvendigt.

Blend

Lusernen kan skæres radik alt eller høstes op til fire gange om året. Der er ingen grund til at vente på et bestemt tidspunkt. Der er dog én pointe at bemærke. Hvis lucerne skal dyrkes som flerårig plante, skal den have lov til at blomstre mindst en gang om året.

Brug

lucerne
lucerne

Selvom lucerne primært er kendt som et næringsrigt husdyrfoder, har den for længst fundet vej til sund ernæring under et andet navn. Forhandlet som lucerne kan spirerne spises rå eller tørret. Men andre dele af lucerne er også velegnede til konsum. De unge blade kan nydes rå i suppe, sauce og salat. Blomsterne er velegnede til te.

Vintering

Alfalfa er hårdfør og behøver ikke beskyttelse mod frost.

Typiske sygdomme, plejefejl og skadedyr

Alfalfa er hurtigtvoksende, men ret modtagelig for nogle sygdomme og skadedyr. De farligste trusler er dunet meldug og bladkantbiller eller deres larver. Dunet meldug viser sig som hvidlige til gullige pletter på bladene. For at bekæmpe det effektivt og hurtigt er det norm alt tilstrækkeligt at skære lucerne radik alt. De afskårne plantedele skal destrueres, da patogenerne kun ville sprede sig videre på komposten.

Løvkantbillen er sværere at opdage og kontrollere. De voksne skadedyr lever af lucerneens blade, men forårsager norm alt ikke for meget skade. Dog er billens larver, som den afsætter efter at have spist bladene, farlige. Disse findes i jorden og lever af planternes kvælstofdepoter. Dette kan kun ses, når rødderne er gravet op, bortset fra den aftagende kraft. Her fremstår knuderne udhulede ved rødderne. Hvis lucerneen vokser dårligt, bør nogle planter graves op for at kontrollere. Det er bedst at kontrollere billerne, mens de stadig spiser bladene. Hvis der er få planter, er det billigt at samle dem. Ved større områder skal der bruges insekticider.

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor foldes lucerneblade sammen?

Hvis bladene på kløveren lukker natten over, er der ingen grund til bekymring. Planten bruger denne mekanisme til at reducere fordampning. Hvis bladene lukker i løbet af dagen, skyldes det mangel på vand i jorden. Vanding løser problemet.

Skal sædskifte observeres med lucerne?

Nej, sneglekløver er selvkompatibel og kan sagtens vokse på samme sted i flere år. Andre planter i forkulturen påvirker heller ikke væksten. Bede, hvor der er vokset lucerne, er i øvrigt godt forsynet med kvælstof og er derfor også ideelle til storspisere.

Hvad du bør vide om lucerne i korte træk

  • Alfalfa er blevet brugt som foderplante til husdyr i mange århundreder.
  • Det kommer oprindeligt fra Persien, hvor det hovedsageligt blev brugt til at fodre heste.
  • Den kom til Tyskland via Italien omkring 1700 og er med succes blevet dyrket her siden da som en plante til foder og hø.
  • Den er også kendt som "dronningen af foderplanter".

Dyrkning

  • Frø til lucerne kan sås fra begyndelsen af april til slutningen af juli.
  • Alfalfa er ikke særlig krævende, når det kommer til jordbundsforhold og trives selv på ret vanskelige jorder. For en god høst kræves dog løs jord, så der ikke opstår vandfyldning. Denne plante er ikke så velegnet til meget tung eller tæt jord.
  • Lusernen stiller heller ikke de store krav til vandforsyningen og vokser ret godt selv med lidt nedbør, forudsat at den på forhånd har haft mulighed for at danne tilstrækkelige rødder.
  • Planten selv bliver op til en meter høj, men danner rodsystemer i en dybde på fem meter.
  • Den vokser dog bedst i et varmt og tørt klima med masser af solskin.
  • Alfalfa er flerårig, hårdfør og kan sagtens overleve frost.
  • Den er også velegnet til grøngødning, fordi den ved hjælp af bakterier optager kvælstof fra luften og binder den.

Foder og hø fra lucerne

Lusernen kan klippes flere gange om året og derefter tørres til brug som hø. Den fodres især til malkekøer, heste, får og smådyr og indeholder en masse protein samt nogle vitaminer og næringsstoffer. Lucerne sælges i form af baller eller piller.

  • I Tyskland dyrkes lucerne norm alt kun på et areal i to til tre år, fordi udbyttet derefter falder.
  • Her er dog kun sået bastard-lucerne, som er en krydsning mellem frø-lucerne og segl-lucerne.
  • Selv om frølucerne er meget produktiv, er den næppe hårdfør, hvorimod segllucerne er meget robust.
  • Der er forskellige varianter af bastard-lucerne, hver opdrættet til bestemte steder.

Anbefalede: